Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-berst

(n.)
Grammar
ge-berst, es; n.
Entry preview:

Wið ómena geberste, Lch. iii. 42, 29. Add

ge-druncnian

(v.)
Entry preview:

Add: to get drunk -Ná þæt án of wíne gedruncnode menn non solum ex uino inebriantur homines, Scint. 107, 4

wídian

(v.)
Grammar
wídian, p. ode
Entry preview:

To widen, grow wide Þá seáðas weaxað daga gehwilce and wídiað ollae laxatis quotidie sinibus excrescunt, Gr. D. 315, 4

rýne-mann

(n.)
Grammar
rýne-mann, es; m.
Entry preview:

One skilled in explaining mysteries Ða clamme ðe ða rǽdellan wið rýnemenn heóld, Exon. Th. 429, 32; Rä. 43, 13

wæter-ádl

(n.)
Grammar
wæter-ádl, e; f.

Dropsy

Entry preview:

Wið wæterádle . . . seó wæterádl út áflóweþ, 364, 19-20, 11

Linked entry: wæter-seócness

copenere

(n.)
Grammar
copenere, es; m.

A loveramator

Entry preview:

A lover; amator Ðú eart forlegen wið manigne copenere tu fornicata es cum amatori multo Past. 52, 3; Hat. MS

be-drúgian

(v.)
Grammar
be-drúgian, p. ode

To dry up

Entry preview:

To dry up Meng wið ele, smyre, and þonne ꝥ bedrúgud sý, eft þú hit geníwa, Lch. i. 336, 4

Linked entry: drugian

hǽtu

Entry preview:

Ǽlc wiht mæg bet wyð cyle þonne wið hǽte ( omnia animantia patientius ad summum frigoris quam ad summum caloris accedant ), Ors. 1,1; S. 24, 30.

wérig-mód

(adj.)
Grammar
wérig-mód, adj.
Entry preview:

Mín freónd siteþ under stánhliðe, . . . wine wérigmód . . . dreógeþ se mín wine micle módceare, Exon. Th. 444, 18; Kl. 49. Gewíteþ wérigmód, wintrum gebysgad, 227, 24; Ph. 428. Gewítaþ áwyrgde, wérigmóde, 117, 19; Gú. 226

ofer-mægen

(n.)
Grammar
ofer-mægen, es; n.

Superior or overwhelming forcepraevalereoverwhelming force

Entry preview:

Superior or overwhelming force Wið ofermægenes egsan, Cd. Th. 127, 27; Gen. 2117. Hé hæfde wígena tó lyt wið ofermægene, Elen. Kmbl. 128; El. 64. Hyne Hetware hilde gehnǽgdon mid ofermægene, Beo. Th. 5827; B. 2917.

be-tweoh

(prep.)
Grammar
be-tweoh, be-tweohs, be-tweox, be-twih, be-twyh, be-twyx, be-twyxt, be-twuh, be-twuht, be-twux, be-twuxt, be-tuh, be-tux; prep. dat. acc. [be by, with; twi, twihs, tweox, twux duo]

Between, BETWIXT, among, amid, in the midstinter, in medio

Entry preview:

Betwux wífa bearnum inter natos mulierum, Lk. Bos. 7, 28. Betwuxt ðám warum among their wares [merchandise], Nat. S. Greg. Els. 11, 14.

hǽlan

Entry preview:

Wið úrne Drihten Hǽlendne Críst, 159, 33- v. for-hǽlan, ge-hǽlan, þurh-hǽlan, un-hǽlan

Baningas

(n.)
Grammar
Baningas, pl. m.

The Banings, people mentioned in the Gleeman's tale

Entry preview:

Th. 39; Wíd. 19

dene

(n.)
Grammar
dene, es; m.

A valley vallis

Entry preview:

A valley; vallis Abram com and eardode wið ðonedene Mambre Abram venit et habitāvit juxta convallem Mambre, Gen. 13, 18

fering

(n.)
Grammar
fering, e; f.

A goingtravellingjourneyingperegrīnātioĭter

Entry preview:

A going, travelling, journeying; peregrīnātio, ĭter On ðære feringe in that journeying, Exon. 87 a; Th. 326, 20; Wíd. 131

Linked entry: færing

land-ádl

(n.)
Grammar
land-ádl, e; f.

Nostalgia

Entry preview:

Wið londádle, L. M. 2, 65; Lchdm. ii. 296, 13

Syrisc

(adj.)
Grammar
Syrisc, adj.

Syrian

Entry preview:

Hí bǽdon Godes gescyldnysse wið ðone Syriscan here, Homl. Ass. 107, 170

wiccung

(n.)
Grammar
wiccung, e; f.
Entry preview:

Witching, witchcraft Gif hwylc wíf wiccunga begá si mulier aliqua veneficia exerceat, L. Ecg. C. 29; Th. ii. 154, 26

deófol-scín

Entry preview:

., and add Utan wið deófolscín scildan ús georne, Wlfst. 188, 34

eág-mist

(n.)
Grammar
eág-mist, es; m.
Entry preview:

Dimness of the eye Wið eágna miste ... þis tódrífþ þá eáhmistas þeáh þe hié þicce synd, Lch. ii. 30, 9