Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

emel

(n.)
Grammar
emel, e; f. A canker-worm, caterpillar, weevel; ērūca, brūchus = βροῦχος
Entry preview:

He sǽde and com gærshoppe and emel ðæs næs ná gerím dixit et vēnit lŏcusta, et brūchus cūjus non ĕrat nŭmĕrus, 104, 32

Súþ-Gyrwas

(n.)
Grammar
Súþ-Gyrwas, (-e, -an); pl.
Entry preview:

Súð-Gerwa, Shrn. 94, 20. Súð-Gyrwena, Lchdm. iii. 430, 14

þyrstan

(v.)
Grammar
þyrstan, p. te

To thirst

Entry preview:

To thirst. Grammar þyrstan, used impersonally, Grammar þyrstan, with acc. of person Mé þyrst (ic ðyrsto, Lind., Rush.) sitio, Jn. Skt. 19, 28. Ne þyrst ðone nǽfre ðe on mé gelýfð (se ðe giléfeð(-es, Lind.) on mec ne ðyrsteð(-es, Lind.) ǽfre, Rush.) qui

ge-frætewian

(v.)
Entry preview:

Gefratwode conficit, Germ. 401, 122. On swylcum heówe swá hié ǽr hié sylfe gefrætwodan. Bl. H. 95, 19. On his lífes þeáwum hé wæs swíþe gefrætewod, Hml. S. 23 b, 20. Mid golde and seolfre gefrætwod. Bl. H. 127, 8.

ge-ǽtrian

(v.)
Grammar
ge-ǽtrian, ge-ǽttrian.

to poison

Entry preview:

Geǽttrodre liuida Germ. 401, 31. Geǽttrodne hláf. Gr. D. 118, 5. Geǽtredum infectis Wrt. Voc. ii. 43, 62

Linked entry: ǽtrian

óra

(n.)
Grammar
óra, an; m.

Ore, metal in an unreduced state

Entry preview:

Gedolfene óran effossa rudera, Germ. 396, 190. Hit is eác berende on wecga órum áres and ísernes leádes and seolfres quae etiam venis metallorum, aeris, ferri, et plumbi et argenti faecunda, Bd. l, l; S. 473, 23.

spátl

(n.)
Grammar
spátl, es; n.

Spittlesalivasputum, screa, saliva,

Entry preview:

Spátlum salivis, Germ. 396, 283. Ðæne ðe hý heora spátlum on spiwon, Wulfst. 183, 21. Spátlu sputa, Hymn. Surt. 80, 1

Linked entries: spádl spǽtl

be-fýlan

Entry preview:

Befýled impuratus, Germ. 394, 191. Synd míne handa mid manna blódum befýlede, Angl. xi. 113,37

ge-wissung

Entry preview:

Th. i. 614, 31. information. v. gewissian; Nis gerǽd on nánre béc nán swutelre gewissung be hire geendunge, Hml. Th. i. 440, 11

el-þeód

(n.)
Grammar
el-þeód, æl-þeód, el-þiód [ell-]; gen. e; pl. nom. acc. a. e; f.

A foreign nation, strange people gens pĕregrīna, alienĭgĕnæ, pĕregrīni

Entry preview:

A foreign nation, strange people; gens pĕregrīna, alienĭgĕnæ, pĕregrīni Éhton elþeóda they pursued the strange nations, Elen. Kmbl. 277; El. 139. Fóre elþeódum before strange nations, Exon. 27 b; Th. 83, 12; Cri. 1337: 23 b; Th. 67, 6; Cri. 1084. On

feówerþe-móder

(n.)
Grammar
feówerþe-móder, indecl. in sing; but dat, sing. -méder; pl. nom. acc. -módra; gen. -módra; dat. -módrum; f.

A great-great-grandmotherăbăvia

Entry preview:

A great-great-grandmother; ăbăvia, Ælfc. Gl. 91; Som. 75, 13; Wrt. Voc. 51, 58

fyðera

(n.)
Grammar
fyðera, fyðeru, fyðru, pl. nom. acc; gen. fyðera, fyðerena; dat. inst. fyðerum; n : also pl. nom. acc. fyðeras; m.

Wingsālæpennæ

Entry preview:

Wings; ālæ, pennæ Fyðera [Lamb. fyðeras] culfran ofersylfrede pennæ cŏlumbæ deargentātæ, Ps. Spl. 67, 14. Sunu manna on wǽfelse fyðera ðínra hihtaþ fīlii hŏmĭnum in tegmĭne ālārum tuārum spērābunt, Ps. Spl. 35, 8 : 56, 2 : 60, 4 : 62, 8. Under sceade

streccan

(v.)
Grammar
streccan, p. strehte, streahte; pp. streht, streaht, streced (v. strecedness)
Entry preview:

Ger. strecchen extendere, porrigere, prosternere.]

Linked entry: ge-streccan

deópe

(adv.)
Grammar
deópe, adv.
Entry preview:

Ger. tiufo alte, funditus, penitus. ]

ge-wǽgan

Entry preview:

Ger. ge-weigit fatigatus, affectus.] <b>ge-wǽgan;</b> Add:after mæg: wyrd under heofonum, ac hit þus gelimpan sceal, and after Dóm. 115: cf. ge-wǽgnian

dæges eáge

(n.)
Grammar
dæges eáge, dæges ége,an ; n. [dæges, gen. of dæg a day; eáge, ége an eye: a day's eye]

DAISY bellis perennis, Lin

Entry preview:

A DAISY; bellis perennis, Lin Dæges eáge consolĭda, Wrt. Voc. 79, 14. Dæges ége consolĭda, Ælfc. Gl. 42; Som. 64, 26; Wrt. Voc. 31, 36: Lchdm. iii. 292, 8

EÓWU

(n.)
Grammar
EÓWU, gen. eówe ; pl. nom. acc. eówa; gen. eówena; dat. eówenum; f; ewe, an; f. A

EWE, female sheepŏvis fēmĭna

Entry preview:

EWE, female sheep; ŏvis fēmĭna Ewes were milked by the Anglo-Saxons. The milk was used for domestic purposes: butter and cheese were made from it; for Ælfric teaches the shepherd [sceáp-hyrde] to say, 'On fórewerdne morgen ic drífe sceáp míne to heora

fandian

(v.)
Grammar
fandian, fandigan; to fandienne; p. ede , ode ; pp. ed , od ; v. trans. gen. dat. acc.

To try, tempt, prove, examine, explore, seek, search outtentāre, prŏbāre, exāmĭnāre, expĕrīri, inquīrĕre, vestīgāre

Entry preview:

To try, tempt, prove, examine, explore, seek, search out; tentāre, prŏbāre, exāmĭnāre, expĕrīri, inquīrĕre, vestīgāre Gif ðé ǽfre geweorþeþ ðæt ðú wilt oððe móst weorolde þióstro eft fandian if it should happen that thou wilt or must again explore the

Linked entries: fandere ge-fandod

ge-tíme

(n.)
Grammar
ge-tíme, es; n. [<b>ge-tímu;</b> f. (?); pl. ge-tíme; gen. ge-tímena. Cf. ge-timbre.]
Entry preview:

A yoke of oxen Ic bohte án getýme (getýmðe, v. l.) oxena jugum boum emi, Lk. 14, 19. 'Ic bohte fíf getýme oxena ...' Ðá fíf getýma getácniað ðá fíf andgitu ... Þás andgitu sind rihtlíce wiðmetene fíf getýmum oxena, Hml. Th. ii. 372, 23-24. Twégra getýmæna

wæwærð-líc

(adj.)
Grammar
wæwærð-líc, adj.

Good (?)

Entry preview:

Semis ys swýðe wæwærðlíc tó ongytanne, swá hit gerǽd ys on ðære bóc ðe ys Exodus genemned : 'Habuit arca testamenti duos semis cubitos longitudinis.'