Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wésten

(n.)
Grammar
wésten, wésten[n], wéstern (in northern dialect), es, e ; m. f. n.
Entry preview:

Wéstennes (on wéstenne, v. l. ) weard, Salm. Kmbl. 167 ; Sal. 83. Woesternes exterminii Rtl. 86, 18. Hig cómon tó ðam wéstene ( in solitudine ), Gen. 21, 14. On wéstenne, Cd. Th. 137, 17; Gen. 2275. Tó Sinai wéstene in solitudinem Sinai Ex. 19, 1.

duguþ

Entry preview:

Ox. 4041. men who are good for something, the flower of a people Þǽr wearð ofslagen Eádnóð biscop and Wulsige aƀƀ. and Godwine ealdorman ... and eall se dugoð (seó duguð (-að), v. ll. ) on Angelcinne, Chr. 1016; P. 152, 8.

ge-macian

(v.)
Entry preview:

Hí þǽra cinga sehte swá gemacedon, ꝥ se cyng Melcolm tó úran cynge cóm, and his man wearð, Chr. 1091; P. 227, 2. <b>II a.

gódnes

Entry preview:

Is swíþe sweotol ꝥte God ǽghwæs wealt mid þǽm helman his gódnesse Deus omnia bonitatis clauo gubernare jure creditur, Bt. 35, 5; F. 160, 15. Hí þancodon Gode eallre his gódnysse, Hml. S. 25, 361.

sleán

Grammar
sleán, <b>A. I.</b> add: v. sliccan
Entry preview:

Th. i. 206, 20. add Arrianus wearð slagen mid sæmnedlicre blindnesse, Gr. D. 235, 2. <b>VIII a.</b> of the action of disease :-- Þáá Gesca sláet singultat, Wrt. Voc. ii. 120, 50. (This entry is better here than at B.

tó-twǽman

(v.)
Grammar
tó-twǽman, p. de

To divideseparatedisjointo dividestand between objectsseparate one object from another to dividepartdissociatebreak the connection betweento dispersescatterto divide with the minddistinguishdiscern

Entry preview:

Wearð her on felda folc tótwǽmed, Byrht. Th. 138, 57; By. 241. where the object is abstract Beó dám hálgan tídan eallum mannum sibb and sóm gemǽne and ǽlc sacu tótwǽmed let every cause of strife be removed, L. Eth. vi. 25; Th. i. 320, 29: L. C.

þá

(adv.; con.)
Grammar
þá, adv. conj.
Entry preview:

Sum iungling com mid gyrde tó mé, and wearp hí ðá tó mé, Homl. Th. ii. 312, 17. Se engel mé lǽdde ðá furðor ... Efne ðá æteówdon lígas ... Ic ðá beheóld ðone ormǽtan líg, 350, 15-21 : 456, 24-26.

háwian

(v.)
Entry preview:

Þý mon sceal fæsðne weal wyrcean, ðý mon ǽr geháwige ðæt se grund fæsst sié, ðǽr mon ðone grundweall on lecgge tunc fabrica robusta construitur, cum prius locus solidus, in quo fundamentum poni debeat, providetur, Past. 308, 3. where a condition, stated

ge-endian

(v.)
Entry preview:

Philippus wearð geendod (cf. Philippus on galgan áhangen wæs, Ap. 41), Ælfc. T. Grn. 15, 28. His líf weard geendod,Bl. H. 113, 8. Sune selenis geendad filio proditionis extincto, Lk. p. 3, 4. Hí nǽron geendode ðurh openne martirdóm, Hml.

ge-híran

(v.)
Entry preview:

Þú miht gehýran hú ús wuldres weard dǽdum lufode, An. 595 : 812 : El. 511 : Kr. 78. On þæs engles wordum wæs gehýred ꝥ þurh hire beorþor sceolde beón gehǽled eall wífa cynn, Bl.

hrǽw

(n.)
Grammar
hrǽw, hráw, hreáw, hrá, es; n. m.

a corpsecarcasetrunkcarrion

Entry preview:

Hrá wundum wérig the body weary with wounds, Andr. Kmbl. 2556; An. 1279: 2062; An. 1033: Exon. 36 b; Th. 119, 14; Gú. 254. He ðæt hrá gescóp he created the body, 8 a; Th. 2, 5; Cri. 14.

Linked entries: hráw hreáw hrá

scolu

(n.)
Grammar
scolu, scól (these two forms may give the later shoal, school as col, cól give coal, cool), e; f.
Entry preview:

Ðá wearð stearc storms gelác . . . út feor ádráf on Wendelsǽ wígendra scola, Met. 26, 31

Linked entries: scól sceolu

þigen

(n.)
Grammar
þigen, e; f.
Entry preview:

Se frumsceapena man wearð ádrǽfed of neorxenawanges myrhðe for ðigene ðæs forbodenan bigleofan, 118, 25. Lactuca is biter on ðigene lettuce is bitter in the eating, ii. 278, 27. Mid unálýfedre ðigene, 332, 1.

a-fíndan

(v.)
Grammar
a-fíndan, l. á-findan ; p. -fand, -funde; pl. -fundon; pp. -funden,
Entry preview:

wearð áfunden fram ðám folce þǽr, Hml. A. 107, 158. fig. Hí blissodon ꝥ hí swilcne foresprecan him áfunden hæfdon, 101. 317

for-fleón

(v.)

to avoidto avoidabstain from

Entry preview:

Mid þám þe ic ꝥ forfleáh, þá wearð ic on sǽ forliden, Ap. Th. 24, 16. to get free from unfavourable conditions, escape from difficulty Forflióh[ð] effugiet (justus de angustia), Kent.

ge-tenge

Entry preview:

Nis þé nán unáberendlic broc getenge nec tibi nimium tempestas incubuit, 10; F. 30, 5. þ ám werigan wearð wiacu getenge vengeance came upon him, Sat. 711.

ge-dwild

Grammar
ge-dwild, ge-dwyld.
Entry preview:

Sum bisceop gelýfde þámhíwere and hine tó him gebæd, and hé wearð for þám gedwylde ádrǽfed of his anwealde, Hml. S. 31, 839. Heó mid Arrianiscum gedwylde dweligende lyfode, 653.

girwan

Grammar
girwan, <b>gierwan, gerwan, gyrwan, gierian, gerian, gyrian</b>
Entry preview:

Ongan hine fýsan and tó flote gyrwan, An. 1700. to dress Hié wuldres weard wǽdum gyrede, Gen. 941. <b>III a.</b> to arm :-- Hé gyrede hine mid gǽstlicum wǽpnum, Gú. 148.

grípan

(v.)
Entry preview:

(αα) to take hold of with an instrument :-- Gráp on heofones tóðe, Rä. 84, 4. a non-material object, to seize on, take for use or as a possession Him on fultum gráp heofonríces weard God took speedy means to help him, Gen. 2072.

grǽdig

Entry preview:

. :-- Hé wearð eft suá ungemetlíce grǽdig ðæs gódan deáþes in bonorum necem post didicit anhelare, Past. 37, 2. that manifests eager desire Hire on hafelan hringmǽl ágól grǽdig gúðleóð, B. 1522