Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-sǽlig

(adj.)
Grammar
ge-sǽlig, -sǽli; comp. ra; superl. ost, ust; adj. [sǽlig happy]
Entry preview:

Happy, prosperous, blessed, fortunate; fēlix, beatus, fortūnātus Seth wæs gesǽlig Seth was happy, Cd. 56; Th. 69, 19; Gen. 1138: 130; Th. 165, 28; Gen. 2738: Bt. Met. Fox 23, 3; Met. 23, 2.

ge-dwild

(n.)
Grammar
ge-dwild, -dwyld, es; n.

Errorheresyerrorhærĕsis

Entry preview:

On gedwilde into error, Cd. 1; Th. 2, 22; Gen. 23. Ðú scealt þrówian ðínra dǽda gedwild thou shalt expiate the error of thy deeds, 43; Th. 57, 2; Gen. 922. Dyrnra gedwilda of dark errors, Exon. 71 a; Th. 264, 22; Jul. 368.

Linked entry: ge-dwyld

ge-síþa

(n.)
Grammar
ge-síþa, an ; m.
Entry preview:

Ox. 4732. an attendant, v. gesíþ ; <b&gt;II. IV.</b&gt; a follower, retainer Þegn, gesíþa cliens, i. socius, Wrt. Voc. ii. 131, 70

ge-fremming

(n.)
Grammar
ge-fremming, e ; f.
Entry preview:

<b&gt;II a.</b&gt; accomplishment, fulfilment of a dream :-- Swefen næfð gefremincge, Lch. iii. 184, 15. Gefremminge, 186, 4. Gefrem-inge, 12

ge-fréfran

(v.)
Grammar
ge-fréfran, p. ede; pp. ed

To comfortconsoleconsolari

Entry preview:

To comfort, console; consolari Ðæt híg hira fæder gefréfredon ut lenirent dolorem patris, Gen. 37, 35. Heó nolde beón gefréfred noluit consolari, Mt. Bos. 2, 18. Gefroefred, Mt. Kmbl. Lind. 5, 5

Linked entry: ge-froefred

ge-wácian

(v.)
Entry preview:

Ealle þá getimbru þissere burge wé geseóð midlangre ealdunge gewácode hujus urbis aedificia longo senio lassata videmus, Gr. D. 134, 11. The Latin of Ors. 3, 4 is: Nisi otio torpuisset. Add

ge-stæppan

(v.)

to stepgoireingredi

Entry preview:

to step, go; ire, ingredi Ðǽr nǽnig fira ne mæg fótum gestæppan where no man may step with feet, Salm. Kmbl. 420; Sal. 210: Bt. Met. Fox 20, 279; Met. 20, 140

Linked entry: ge-steppan

ge-leánian

(v.)
Entry preview:

Ox. 42, 1. to give remuneration for well-doing (acc.) to a person (dat. ) :-- Drihten ealle þá gód mannum geleánað mid twyfealdre méde éces lífes, Bl. H. 101, 23. to give recompense for loss, suffering, &amp;c.

ge-tígan

Entry preview:

gemétað getígedne ( alligatum ) assan, Hml. Th. i. 206, 10. Getígede (-tiggede, v. l. ) assene, Mt. 21, 2. figurative Wite hé þæt hé mid þæs regoles bendum is getíged sciens se sub lege regale constitutum, R. Ben. 99, 12.

ge-þrafian

(v.)
Grammar
ge-þrafian, p. ode
Entry preview:

To press, urge, compel Hé cwæð ꝥ sume dæge wǽre mid gafoles neáde geþrafod (genéded, v. l.) sum geleáffull wer quia die quodam fidelis vir quidam necessitate debiti compulsus, Gr. D. 157, 22

Linked entry: þrafian

ge-fégednes

Entry preview:

Gr. Z. 105, 20. a conjunction Polysindeton ys þæt gebed þe byð mid manegum gefégednyssum gefrætwod, Angl. viii. 332, 28

ge-sceððan

(v.)

To injure, hurt, oppress, be an enemy tonocere, adversari

Entry preview:

Ðæt him bám gescód that injured them both, Exon. 45 b; Th. 154, 14; . 842: 38 b; Th. 127, 35; . 396: 61 b; Th. 226, 4; Ph. 400.

ge-edlǽcan

(v.)
Entry preview:

<b&gt;Ia.</b&gt; with dat. :-- Se man ðe wile his synna . . . gebétan, þonne mót hé geornlíce warnian ꝥ hé eft ðám yfelum dǽdum ne geedlǽce, Hml. Th. ii. 602, 24: Hml.

ge-wǽpnian

(v.)
Grammar
ge-wǽpnian, -wépnian; p. ode; pp. od

To armfurnish with weaponsarmāre

Entry preview:

Gr. 43; Som. 45, 15. Hí ðæt scip genámon eall gewǽpnod and gewǽdod they took the ship all armed and equipped, Chr. 992; Erl. 131, 34

Linked entry: ge-wǽmnod

ge-týd

Entry preview:

Gl. 250, 15. Heó wæs getyddre on þǽre Godes ǽ, Hml. A. 127, 359. On Godes ǽ seó getýdeste fǽmne, 135, 655. Béda, gumena se getyddusta, Angl. viii. 301, 47: 319, 46. Getiddusta, 308, 37. Getyddestum peritissimo, doctissimo, Hpt. Gl. 405, 2

ge-twífyldan

(v.)
Grammar
ge-twífyldan, -twýfyldan

to double

Entry preview:

Gr. 28, 8; Som. 33, 1. Hí beóþ getwyfylde they are doubled, Homl. Th. ii. 372, 35

ge-sǽlan

(v.)
Grammar
ge-sǽlan, p. de

To be successful, succeed

Entry preview:

To be successful, succeed Ðam ðe eahtan wile sáwla gehwylcre ðǽr he gesǽlan mæg to him who will persecute every soul if he can manage it, Exon. 37 b; Th. 123, 6; . 318

ge-secgan

Entry preview:

Take here forms under <b&gt;ge-sagian,</b&gt; and add: with acc. where the object denotes a collection of words, to say words, tell a tale, give a list, account, &amp;c.

ge-fyðerian

(v.)
Grammar
ge-fyðerian, p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To feathergive wings toprovide with wingsālas addĕrepennis instruĕre

Entry preview:

To feather, give wings to, provide with wings; ālas addĕre, pennis instruĕre Gefyðerad flaa săgitta vel spīcŭlum, Ælfc. Gl. 53; Som. 66, 64; Wrt. Voc. 35, 50. Fugelas gefyðerede vŏlātĭlia pennāta, Ps. Spl. 77, 31

ge-sculdre

(n.)
Grammar
ge-sculdre, -sculdru; pl. n.

The shouldershumeri

Entry preview:

Gl. 14; Som. 71, 45; Wrt. Voc. 44, 28. Middel gesculdru interscapilium, 74; Som. 71, 46; Wrt. Voc. 44, 29. Mid his gesculdrum scapulis suis, Ps. Th. 90, 4