Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hédan

to have a care fortake notice of to care fortake notice ofto take care thatto observetake note of

Entry preview:

Næs him ná þe sél þæs þe hé georne hédde, ne mihte hé þǽr nǽnne geseón þe hé gecnáwan cúþe, Hml. S. 23, 638. Gelamp hit ꝥ sume hlosniende menn ðǽr betweónan eódon and þisra seofona georne héddon, 137

liccian

(v.)
Entry preview:

Se bera ongan liccian (lambere) þæs biscopes fét, 195, 4. <b>I a.</b> to lick the dust, suffer defeat :-- Feónd his eorðan liciað inimici ejus terram lingent, Ps.

mæssian

(v.)
Entry preview:

Take here mæssian, placed wrongly in Dict. after mæsse-hrægel, and add Sé pápa mid his ágenum handum him his pallium on sette . . . and hé syððan mid þám pallium þǽr mæssode (mæssan sang, v.l.), swá se pápa him gewissode, Chr. 1022; P. 157, l.

ge-anbídian

(v.)
Grammar
ge-anbídian, l. ge-anbidian, geandbidian,

to wait to wait for.to wait for the comingreturnto wait for the coming to passto wait

Entry preview:

Hé geanbidode þǽr hwæðer man him tó búgan wolde, Chr. 1066; P. 200, 8

á-secgan

to speak oututter a wordto tellnarrateto offer

Entry preview:

Se man wandaþ þæt hé þá synna ǽfre ásecgge, Bl. H. 43, 18. Ásecggan þá lufan, 103, 19. Ðá yfel ásecgean oððe áreccean, Ors. 1, 8;S. 42, 7. with prep.

beótung

Entry preview:

Gif wambe bið on innan wund, þonne biþ þǽr sár and beótunga (threatening symptoms) and gesceorf. Lch. ii. 220, 3. For hwon sceolon gé mid eówrum leásum beótingum mé egsian?, Guth. 38, 27. Add

blácung

Entry preview:

In blácunge (pallore) and on cwacunge þæs untruman mannes, Gr. D. 326, 5. Glædne andwlitan búton blácunge and forhtunge, Hml. Th. i. 72, 27. Se móna blácunge (pallorem) healdende, Hy. S. 35, 11. Add

cýpa

(n.)
Entry preview:

Þǽr tó láfe wǽron XII cýpan fulle, 3657 note: Lk. 9, 17 (in Dict.)

deóp

(n.)
Grammar
deóp, the deep.
Entry preview:

Þreó ásǽton on ðá healfe þæs deópes ðe dá Deniscan scipu áseten wǽron, Chr. 897; P. 91, 3. Deóp (trans) fretum (Mt. 8, 18), Wrt. Voc. ii. 72, 30: 36, 71. Cf. dípe. Add

egeleásness

(n.)
Grammar
egeleásness, e; f.
Entry preview:

Confidence, presumption Þá þíne welan þe þú ( the devil) on fruman begeáte æt þæs ǽrestan mannes egeleásnesse (from his not having the fear of God before his eyes ) and unhýrsumnesse, Bl. H. 85, 31

ge-strúdian

(v.)
Grammar
ge-strúdian, p. ode
Entry preview:

To commit rapine, prey on Þá biód þǽr on mǽstre nearonesse forþylmed þá þe hér hiora líchaman mid mǽstum unrihtum byldað and ꝥ on óðrum mannum mid wó gestrúdiaþ, Nap. 32. See next word

Linked entry: strúdian

ge-tǽsu

(n.; v.; adj.)
Grammar
ge-tǽsu, indecl. or gen. e; f.
Entry preview:

Commodity, profit, advantage Tó þon þæt hé him swá gelettum and swá genýddum forgeáfe and gedyde hwæthugu getǽse (-tǽsu, v. l.) his gewinnes ei laboris sui commodum coacto renitentique dedit, Gr. D. 39, 28

ofer-cídan

Entry preview:

Hé sylf cídde (ofercídde, v. l.) and þreáde (vehementer increpavit) þæs muneces dysignysse, and þá swá gecíded (ofercíded, v. l. ) hé wæs eft gecyrred tó his mynstre, Gr. D. 111, 16: 132, 23. Add

ufera

Grammar
ufera, uferra. II.
Entry preview:

Þá þá seó lættre tíd cóm, and seó ufere þæs dæges weóx and ágán wæs cum jam hora tardior excrevisset, Gr. D. 128, 13. Seð ufere (lætre, v.l.) tíd hora tardior, 129, 2. Add

werian

(v.)
Grammar
werian, <b>.
Entry preview:

</b> add Þá gecwǽdon hié þæt hié sume hié beæftan wereden, and sume þurh ealle þá truman út áfuhten, Ors. 5, 7 ; S. 230, 21. c. add: cf. in-, fit-warn

gafol-gildere

a debtor

Entry preview:

a debtor, v. gafol,(8),(7), Gif ðú wilt þæt þis feoh becume tó ðínre sáwle ðearfe, tódǽl hit ðearfum and wanhálum, wydewum and steópbearnum and hafenleásum gafegyldrum, Hml. Th. ii. 484, 33. Add:

Linked entries: gildere gafol-gilda

éþel

fatherland

Entry preview:

Þæs heofonlican éþles, Bl. H. 81, 30: 131, 15. Wé sculon cuman of þisse worolde tó úres fæder oeðle, ꝥ is tó heofonríce, Ors. 5, 14: S. 248, 28.

hálsian

(v.)
Grammar
hálsian, héalsian. Substitute: <b>hálsian, halsian (?), heal*-*sian</b>.
Entry preview:

Hé hý hálsode (the accent is in the MS.) þæt hý nánuht þǽra ǽrenda ne underféngon, Ors. 4, 6; Bos 86, 25.

cunnan

Entry preview:

L. 86, 4. with acc. and predicate genitive Hwá hine þæs wurð*-*scipes cúðe who knew him (to be) of that dignity, Angl. viii. 308, 22. with gen. To know of Þæt folc ne cúðe ðǽra góda the people knew not of those benefits, Hml.

fandian

(v.)

to tryto temptto tryto trytastefeelto tryto visittemptprovokeattempt

Entry preview:

Hé wolde fandian hú longe þæt land norþryhte lǽge, oþþe hwæðer ǽnig mon be norðan þǽm wéstenne búde, Ors. 1, 1; S. 17, 7. of the action of things Gársecg fandaþ, hwæðer ác hæbbe æðele treówe, Run. 25. combining the constructions of 1 and 2 Wolde se