Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-bered

(v.; part.)
Grammar
ge-bered, part.

Vexedoppressedcrushedvexātusmăcĕrātuselīsus

Entry preview:

Vexed, oppressed, crushed; vexātus, măcĕrātus, elīsus Gebered beón măcĕrāri, Cot. 136. Gebered wæs vexābātur, Mk. Skt. Lind. 5, 15, 18. Geberede vexāti, Mt. Kmbl. Lind. 9, 36. Gebered elīsus, Mk. Skt. Lind. 9, 20. Beren gebered corn tipsane [ = ptĭsăna

Linked entry: berian

under-beran

(v.)

supportaresustineresubsistere

Entry preview:

glosses supportare, sustinere, subsistere Underbearaþ subportantes, Rtl. 13, 35. Underbær sustinuit, 27, 31. Underbeara subsistere, 7, 38. Underberende supportantes, Scint. 24, 1

á-beran

Entry preview:

Add: with sense of movement, to bear off, bring, carry Se hwæl hine ábær tó Niniuéa birig, Ælfc. T. Grn. 10, 13. Mid ðý wé úre scyp fram ðám ýþum upp ábǽron ( exportaremus ), Bd. 5, 1; S. 614, 11. Ic gaderode mé . . . ðá wlitegostan treówo be ðám dǽle

æt-beran

Entry preview:

To carry off :-- Swerie hé ꝥ hé ǽfre ne stele ne feoh ne ætbere, Ll. Th. i. 332, 21. Add

fergen-berig

Similar entry: firgen-beorh

for-beran

to bearenduresustainto bear withtolerateto bear withput up withto do withoutto abstain fromdesist fromto abstainto restrain

Entry preview:

Add: to bear pain, hardship, &c., endure, sustain. with acc. Forbær perferebat, i. sustinebat (calamiiatum insectationes), Aa. Ox. 2979. Se Hǽlend micel forbær for ús, Hml. A. 72, 177. Hwaeðer ðú þone écan bryne forberan mage, 196, 47. Tó forberende

Linked entries: fór-beran fóre-beran

fóre-beran

Entry preview:

Dele

ge-beorg

Entry preview:

Add Geberg refugium, Wrt. Voc. ii. 118, 74. verbal abstract. protection, saving of an object Bið sé gebeorges þe bet wyrðe, þe hé for neóde dyde ꝥ ꝥ hé dyde. Ll. Th. i. 412, 13. Gebeorhges, 328, 24. For þǽra gebeorge . . . ðe hé habban wyle gehealden

ge-beran

Entry preview:

Add: I. to bear, bring ꝥ cild Críst wearð geboren ágeán of Egiptan, Chr. 3; P. 5, 22. Sió gifu þæs hálegan gerýnes. . . bútan ǽnigre yldinge is tó berenne (gebeorenne, -anne, v. ll.) sancti mysterii gratia . . . sine ulla dilatione offerenda est, Bd.

ge-bered

Entry preview:

For first passage substitute Maceretur autem gecneden bið sive gebered bið, Wrt. Voc. ii. 58, 55

gemót-beorg

(n.)
Grammar
gemót-beorg, es; m.
Entry preview:

A hill where a 'gemót' is held Ǽrast on æscwoldes hláw ; ðonne on gemótbiorh, C. D. ii. 195, 10. On æscstede; ðanon on ðæne gemótbeorh, v. 82, 20

heáfod-beorg

(n.)
Grammar
heáfod-beorg, es; m.
Entry preview:

A chief hill (?) On cissan beorg middanweardne . . . ; swá tó heáfodbeorge westeweardon, C. D. v. 179, 26-30. Ðis synt ðá landes meǽre tó Bryningtúne. Ǽrest on heáfdbeorh; ðonne on wyrtwalan . . . swá tó herpaðe; andlang herpaðes tó Imman beorge ; of

heals-beorg

Entry preview:

Halsbearh thoraca, i. lorica, An. Ox. 5021. Healsberga lorica (spoliatos), 725. Halsbearga loricam, 759. For 'Hpt. . . . 423 ' substitute

nón-belle

(n.)
Grammar
nón-belle, an ; f.
Entry preview:

The bell rung at the hour for the service of nones Monegra monna gewuna is þonne hé fæstan sceolan, ꝥ sóna swá hig þá nónbellan gehýrað hig tó mete fóð, Ll. Th. ii. 436, 34

wæter-berere

(n.)
Grammar
wæter-berere, es; m.

A water-bearer

Entry preview:

A water-bearer Mid wæterbererum cum lixarum (coetibus,Ald. 13; the passage is the same as that glossed in the preceding word), Wrt. Voc. ii. 76, 74 : 18, 2. Wæterberere (-a ?) lixarum, 52, 73

Linked entries: berere wæter-berend

hænne-belle

(n.)
Grammar
hænne-belle, an; f.

Henbanehyoscyamus

Entry preview:

Henbane; hyoscyamus, Lchdm. iii. 60, 7. Hennebelle, Herb. 5, 1; Lchdm. i. 94, 3, 6. Henne-belle simphoniaca, Ælfc. Gl. 40; Som. 63, 96; Wrt. Voc. 30, 42

Linked entry: henne-belle

be-beran

Entry preview:

In rihte beborene municipales, Wrt. Voc. ii. 59, 16. Add

ber-winde

(n.)
Grammar
ber-winde, an; f.

Bearbine

Entry preview:

Bearbine (-bind, v. N. E. D. D. D. s. vv. ) ber*-*winde umbilicum, Wrt. Voc. i. 68, 57

be-rídan

(v.)
Grammar
be-rídan, he -rít; p. , -rád, pl. ; pp. -riden; v. a.

to ride roundto surroundbesiegeperequitarepræcingereto ride afterpursuepersequi

Entry preview:

to ride round, to surround, besiege; perequitare, præcingere Ðæt he his gefán beríde that he besiege his enemy, L. Alf. pol. 42; Th. i. 90, 4. to ride after, pursue; persequi Ðá berád mon ðæt wíf then they pursued the wife, Chr. 901; Ing. 125, 14. He

a-beág

(v.; part.)
Grammar
a-beág, p. of a-búgan.

bowed down

Entry preview:

bowed down,Beo. Th. 1555; B. 775