Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

deór-net

Entry preview:

Add: — Deórnett cassis, Wülck. Gl. 183, 12

Eást-Dene

(n.)
Grammar
Eást-Dene, pl.
Entry preview:

The East-Danes Aldor Eást-Dena, B. 392: 616. Eást-Denum, 828: Rún. 22

fild-denu

(n.)
Grammar
fild-denu, (?)
Entry preview:

a valley with a flat bottom(?) Andlang bróces on fildena wyllan, C. D. iii. 15, 30. Of hlǽwe on fildena weg; andlang weges on ðone ealdan ford, 289, 3. Ondlong longan hylles on fildena weg; ðonan on holan dene, 400, 15. Tó fildene lane uppende, 410,

ge-deád

(adj.)
Entry preview:

dead Dohter mín gedeád is filia mea defuncta est, Mt. L. 9, 18

Linked entry: deád

ge-défe

Entry preview:

Add: suitable, fitting, seemly Hé má lufedon dióra drohtað, swá hit gedéfe ne wæs, Met. 26, 92. Tó forðspównesse gedéfore heánesse ad profectum debiti culminis, Bd. 2, 4; Sch. 127, 5. Gedéfum gafule debita pensione, Wrt. Voc. ii. 25, 22. Gedéfum debitis

Hring-Dene

(n.)
Grammar
Hring-Dene, pl.
Entry preview:

The Danes; the mailcoated(?) Danes (v. hring; and cf. Gár-Dene) Hú hit Hring-Dene gebún hæfdon, B. 116: 1279. Ic Hring-Dena weóld, 1769

ráh-deór

Entry preview:

Add: Þá beóð langswýrede ðe lybbað be gærse, swá swá olfend and assa, hors and hrýðeru, heádeór and ráhdeór, Hex. 16, 3

ren-degn

Similar entry: ærn-þegen

sǽ-deór

(n.)
Grammar
sǽ-deór, n. (not m.).
Entry preview:

Hý mon wearp in sǽdeóra seáð and þá hyre ne sceðedon, Shrn. 133, 11. Add

stán-denu

(n.)
Entry preview:

a stony valley In stándene, C. D. iii. 383, 19

wild-deór

Entry preview:

Him cwóm tó monigra cynna wilddeór, Shrn. 72, 5. Þá wearð hé gefyrht mid ege þæs unmǽtan wildeóres . . . Hé tó þám león cwæð: 'Eálá þú mǽste wildeór, ' Hml. S. 23 b, 773-780. Ymb þone Godes man þára manna heortan wǽron gewended in wilddeóra (wildeóra

yfel-déma

(n.)
Grammar
yfel-déma, an ; m.
Entry preview:

An unjust judge Be ðám yfeldémum. Nap. 42, 4

Beorht-Dene

(n.)
Entry preview:

the Danes, B. 427: 609

Dene-mearce

(n.)
Entry preview:

Perhaps Dene-mearca might be read. v. land-mearca

deór-friþ

(n.)
Grammar
deór-friþ, Cf. ge-friþian; I 2.

wǽg-deór

(n.)
Grammar
wǽg-deór, es; n.

A sea-beast

Entry preview:

A sea-beast Wǽgdeóra gehwylc swelteþ, Exon. Th. 61, 2i; Cri. 988

wæter-denu

(n.)
Grammar
wæter-denu, e; f.

A valley with water in it

Entry preview:

A valley with water in it : -— Andlang weterdene west tó ðære deópan dene, Cod. Dip. Kmbl. v. 365, 33

wild-deór

(n.)
Grammar
wild-deór, wildeór, es; n.

A wild animalwild beast

Entry preview:

A wild animal, wild beast Wilddeor fera Wrt. Voc. i. 22, 39. Ðis wilddeór (wildeór, v. l. ) well fremaþ, Lchdm. i. 330, 7. Wildeór fera Wrt. Voc. i. 77, 76. Ne mæg hit wæter ne wildeór beswícan, Salm. Kmbl. 571; Sal. 285. Wildiór leena Kent. Gl. 989.

Linked entry: wildedeór

den-bǽre

(n.)
Grammar
den-bǽre, es; n. l. den-bǽr, e; f.

Linked entry: weald-bǽre

DELFAN

(v.)
Grammar
DELFAN, ic delfe, ðú delfest, dilfst, he delfeþ, dilfþ, pl. delfaþ; p. ic, he dealf, ðú dulfe, pl. dulfon; subj. delfe, pl. delfen; p. dulfe, pl. dulfen; pp. dolfen; v. a.

To dig, dig out, DELVEfŏdĕre, effŏdĕre

Entry preview:

To dig, dig out, DELVE; fŏdĕre, effŏdĕre Ne mæg ic delfan fŏdĕre non văleo, Lk. Bos. 16, 3. Ongan he eorþan delfan he began to dig the earth, Elen. Kmbl. 1655; El. 829. Ic delfe fŏdio, Ælfc. Gr. 28, 6; Som. 32, 45.