eág-dúru
Entry preview:
and add Glád þæt deófol út swá swá smýc æt his eágdura, Shrn. 52, 33. Geseah hé sittan ðone Hálgan Gást on culfran híwe on ðæs carcernes eágdura, 54, 15, Þurh þá eágduru, 78, 27
dúru
Entry preview:
Beforan ðǽre ciricean dura (duru, v. l. ) ... on ðá duru, 105, 13, 14. Æt heofona ríces dura, Bl. H. 41, 35. Fram ðǽre byrgenne duru, 157, 9. Tó óðres mannes dure ... tó óðres mannes húses dura (duru, v. l. ), Ll. Th. i. 418, 1, 5.
dop-enid
A dipping-duck, a moorhen, fen-duck, coot ⬩ fulĭca, fulix
Entry preview:
A dipping-duck, a moorhen, fen-duck, coot; fulĭca, fulix Dop-enid fulĭca, Ælfc. Gl. 38; Som. 63, 30; Wrt. Voc. 29, 50. Ganot, dop-ænid fulĭx, Glos. Epnl. Recd. 156, 53
Linked entry: ened
be-dúfan
To bedive ⬩ put under ⬩ submergere
Entry preview:
To bedive, put under; submergere,Homl. Th. ii. 392, 13
ge-dúfan
To plunge ⬩ to duck ⬩ sink ⬩ dive ⬩ be drowned ⬩ mergi
Entry preview:
To plunge, to duck, sink, dive, be drowned; mergi Heó gedúfan sceolun in ðone deópan wælm they must dive into the deep fire, Cd. 213; Th. 266, 30; Sat. 30 : Exon. 41 a; Th. 137, 6; Gú. 555. Gedeáf sank, Ors. 4, 6; Bos. 85, 38.
dust
Entry preview:
Genim of ðysse wyrte swýþe smæl dúst, 11. applied to the mortal frame of man Þú eart dúst and tó dúste wyrst, Gen. 3, 19. Ic eom dúst and axe, 18, 27. Hwæt ofermódgað ðiós eorðe and ðis dúsð?, Past. 299, 22
Dorn-sǽte
Inhabitants or men of Dorsetshire, people of Dorsetshire in a body, DORSETSHIRE ⬩ Dorsetenses, Dorsetia
Entry preview:
Inhabitants or men of Dorsetshire, people of Dorsetshire in a body, DORSETSHIRE; Dorsetenses, Dorsetia Ðý ilcan geáre gefeaht Æðelhelm wið Deniscne here mid Dornsǽtum [Dorsǽtan, Th. 118, 17, col. 2; Dorsǽton, 119, 17, col. 1; Dorsǽtum, 119, 16, col.
Linked entry: sǽta
drunc-mennen
Entry preview:
Add: dunc-mennen (?)
dol-willen
Rashness, madness ⬩ temĕrĭtas, dementia
Entry preview:
Rashness, madness; temĕrĭtas, dementia Ðú þurh ðín dolwillen gedwolan fylgest thou followest error through thy rashness, Exon. 68 b; Th. 254, 24; Jul. 202
Linked entry: -willen
dirn-licgan
Entry preview:
Ꝥ ðú ne dernelice ne adulteris, Mk. L. R. 10, 19. Dyrnlicendra mecharum, Wrt. Voc. ii. 55, 12
Linked entry: dirne-licgan
þus
Thus ⬩ in this manner, degree
Entry preview:
Ðus gebiddende ðam hálgan Andrea Drihtnes stefn wæs geworden, Blickl. Homl. 245, 3: Exon. Th. 236, 6; Ph. 570: 43, 9; Cri. 686. Ðus ( sic ) unc gedafnaþ ealle rihtwísness gefyllan, Mt. Kmbl. 3, 15: Lk. Skt. 24, 46. Hú mæg ðis ðus geweorþan? Blickl.
dol-willen
Rash, mad ⬩ temĕrārius, dēmens
Entry preview:
Rash, mad; temĕrārius, dēmens Ic ðec gedyrstig and ðus dolwillen gesóhte I have sought thee thus daring and rash, Exon. 72 a; Th. 269, 17; Jul. 451
hǽþen-dóm
Entry preview:
Hú hé of hǽþendóme mæge tó crístendóme ðurh rihtne geleáfan and ðurh fulluht cuman, Wlfst. 32, 10. Ǽnne crístendóm ánrǽdlíce healdan and ǽlcne hǽðendóm georne forbúgan, Ll. Th. i. 314, 9. Ǽlcne hǽðendóm oferhogian, 350, 12.
Linked entry: hǽþen-nes
drý-cræft
Magical art, magic, sorcery ⬩ ars magĭca
Entry preview:
Warna ðé ðæt ðú ne gíme drýcræfta ne swefena ne hwatena nec inveniātur in te, qui ariolos sciscĭtētur et observet somnia atque augŭria, Deut. 18, 10. Drífan drýcræftas to exercise magical arts, Bt. Met. Fox 26, 107; Met. 26, 54.
Linked entry: dreó-cræft
ge-deón
Entry preview:
To suck Ðá breósto ðá ðú gediides ubera quae suxisti, Lk. L. ii. 27
Linked entry: deón
ge-dál
A division ⬩ separation ⬩ parting ⬩ distribution ⬩ dīvīsio ⬩ sepărātio ⬩ dīvortium ⬩ distrĭbūtio
Entry preview:
Ðú ondrǽtst ðé on ðam gedále thou fearest to distribute, Homl. Th. ii. 104, 25. Se todǽlde sǽ reáde on gedál qui dīvīsit măre rubrum in dīvīsiōnes, Ps. Spl. 135, 13
weall-dor
A door in a wall
Entry preview:
A door in a wall Ðú eart ðæt wealldor; þurh ðé Freá on ðás eorþan út síðade, Exon. Th. 21, 1; Cri. 328
wóh-dóm
An unjust judgement
Entry preview:
An unjust judgement Ðurh leóde unlaga and ðurh wóhdómas. Wulfst. 166, 24
Linked entry: wóh
þeów-dóm
Entry preview:
Ne þearft ðú nó wénan, ðæt ða wlitegan tungl ðæs þeówdómes áþroten weorðe, Met. 29, 40. Embichta ðeádómes obsequium servitutis, Mt. Kmbl. p. 8, 3: Rtl. 9, 13. Wyrta ðeówdóme manna, Ps. Spl. 103, 15.
wís-dóm
wisdom ⬩ discretion ⬩ knowledge ⬩ cognizance ⬩ wisdom ⬩ knowledge ⬩ learning ⬩ philosophy
Entry preview:
Ðú mé lǽr wísdómes word, scientiam dace me, 118, 66. Sefa deóp gewód, wísdómes gewitt, Elen. Kmbl. 2379; El. 1191. Wísdómes gife, 1189; El. 596: Exon. Th. 178, 1; Gú. 1220. Wísdómes philosophiae, Wrt. Voc. ii. 66, 28.