Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

feax-eácas

(n.)
Grammar
feax-eácas, feax-eáca, an; m.

A forelock

Entry preview:

A forelock Loccas oððe feaxeácan antiae frontis (calamistro crispantur, Ald. 77, 16), Wrt. Voc. ii. 3, 66. Substitute:

eall-seolcen

(adj.)
Grammar
eall-seolcen, adj.
Entry preview:

Of ealseolcenum (eall-, eal-, Hpt. Gl. 480, 62-3), 3161. v. eal-seolcen in Dict

EAR

(n.)
Grammar
EAR, es; n.

EAR of corn spīca

Entry preview:

An EAR of corn; spīca Seó eorþe wæstm beraþ, ǽrest gærs, syððan ear, syððan fulne hwǽte on ðam eare terra fructĭfĭcat, primum herbam, deinde spīcam, deinde plēnum frumentum in spīca, Mk. Bos. 4, 28. Ða seofon fullan ear getácniaþ seofon wæstmbǽre geár

eall-wealdend

(n.)
Grammar
eall-wealdend, es; m.
Entry preview:

The omnipotent, the Deity God ðe ána gewylt ealra gesceafta . . . swá swá ealwealdend (eall-, v. l. ) God, Hml. S. 17, 142. Swá swá se eallwealdend heom úðe, 26, 26. Gif hé gewilnaþ þæs eallwealdendes miltsunge, 19, 187

Linked entries: wealdend æle-wealdend

efen-eald

Entry preview:

Seó beorhtnys is efeneald þám fýre . . . ealswá eald swá þæt fýr, Hml. Th. i. 278, 20-32. Lǽswede heó sceápum mid óþrum mægdenum hire efnealdum ( with other maidens of like age with herself ), Shrn. 101, 16.

ear

Grammar
ear, ocean. l. eár
Entry preview:

and add In eáre (me are, MS.), Dan. 324. Cf. eá water

eá-lád

(n.)
Grammar
eá-lád, e; f.

A water-wayaquōsa via

Entry preview:

A water-way; aquōsa via Frécne þuhton egle eáláda the fearful water-ways appeared terrible, Andr. Kmbl. 881; An. 441

eall-swá

(adv.)
Entry preview:

Stande hé eallswá (eal-, v. l. ) wé ǽr cwǽdon, R. Ben. 69, 4.

eald-riht

Entry preview:

Add: cf. eald-geriht

eald-wérig

Grammar
eald-wérig, l.
Entry preview:

eald-wearg

eall-rúh

Entry preview:

Dele, and see eall, I. 2

ealu-gál

(adj.)

ale-drunken

Entry preview:

ale-drunken, v. ealo-gal

ealu-clýfe

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>ealu-cleofa,</b> -clyfa, an; m. A place for storing ale Ealuclyfum apothecis (coelestibus defruta recondenda, Ald. 36, 9), An. Ox. 36, 9

eall-swilc

(adj.)
Grammar
eall-swilc, adj.
Entry preview:

Just such Eallswylc ( or eall swylc) is Basilius swylce þes fýrena swer, Hml. S. 3, 502. Tó eallswilcre gehýrsumnesse swá hé ǽr his fæder dyde, Chr. 1091; P. 227, 3

eald-spræc

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>eald-sprǽc,</b> e; f. An old form of words, a proverb, byword þú hæfst ús gedón tó ealdsprǽce, þæt óðre þeóda nyton hwæt hý elles sprecon búton úre bysmer posuisti nos in similitudinem gentibus, Ps. Th. 43, 16

eald-móder

Entry preview:

Dele, and see ealde-móder

eall-wealda

Entry preview:

Hæfð se alwealda ealle gesceafta gebǽt, Met. 11, 22. Add

ealu-gafol

Entry preview:

Ǽrest æt hilcan híwisce feówerti penega tó herfestes emnihte, and vi ciricmittan ealað, C. D. vi. 147, 15. Sylle se gebúr .vi. penegas ofer Éstre, healfne sester hunies tó Hláfmæssan, .vi. systres mealtes tó Martines mæsse, iii. 451, 6.

eall-lencten

(n.)
Grammar
eall-lencten, es; m.
Entry preview:

The season of Lent Fram idus Septembris oð lenctenes anginne hý on án mǽl tó nónes gereorden; ofer ealllencten (eal-, v. l.) oþ Eástran hý oð ǽfen fæsten ab idibus Septembris usque ad capud quadragesime ad nonam semper reficiant; in quadragesima usque

Linked entry: eallencten

ealu-scóp

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>ealu-scop,</b> es; m. One who recites poetry where there is drinking Wé lǽrað ꝥ ǽnig preóst ne beó ealuscop ne on ǽnige wísan glíwige mid him sylfum oþ[þe mid] óðrum mannum, Ll. Th. ii. 256, 15.