Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-lengan

Entry preview:

On hornum gelengdum in tubis ductilibus, Ps. Vos. 97, 6. Add

ge-leógan

Entry preview:

Add: to play a person false Hiora earmas ágáledon and hira handa him gelugon, Verc. Först. 80, 25

ge-leógan

(v.)
Grammar
ge-leógan, p. -leáh, pl. -lugon; pp. -logen

To liebeliedeceivementīrefallĕre

Entry preview:

To lie, belie, deceive; mentīre, fallĕre Be ðám ðe hiora gewitnessa befóran bisceope geleógaþ of those who belie their testimonies before a bishop, L. In. 13; Th. i. 110, 10, MS. B. Him seó wén geleáh hope deceived him, Beo. Th. 4636; B. 2323 : Andr.

Linked entry: ge-leáh

slǽp-leást

(n.)
Grammar
slǽp-leást, e; f.
Entry preview:

Sleeplessness Hine gedrehte singal slǽpleást. Homl. Th. i. 86, 16. Wið slǽpleáste, genym ðysse ylcan wyrte (poppy) wós, smyre ðone man mid; sóna ðú him ðone slép on senst. Lchdm. i. 158, 1

abbod-leást

(n.)
Grammar
abbod-leást, e; f.
Entry preview:

Lack of an abbot Ðæt mynstres þincg ne forwyrþan for abbudleáste ut non res monasterii abbatis privatione depereant, C. D. B. i. B. 155, 37

andgit-leást

(n.)
Grammar
andgit-leást, e; f.
Entry preview:

Want of understanding, senselessness Hwónlíce fremað þæs mannes líf ðe for andgitleáste ne cann his mód áwendan tó ðám écan lífe, Hml. Th. ii. 442, 9. Be andgytléste, Wlfst. 47, 11. Ongeán þám andgyte þe of Godes gyfe cymð se deófol sǽwð angytléste

á-lecgan

Entry preview:

Add: to lay down, deposit Hié hié selfe álecgeað on eorðan, Past. 157, 9. Hé þá mancessas álegde in his ágene cyste, Gr. D. 63, 27. Swá hwæt swá þǽr man on álegde, Bl. H. 127, 1. Men feówer stánas on þǽre ilcan stówe álegdon, 189, 15. Ðeós geofu on

Linked entry: á-licgan

a-lefan

(v.)
Grammar
a-lefan, to become weak.
Entry preview:

Substitute: <b>á-léfian,</b> -léwian; p. ode, ede; p. od, ed To mate weak, sick, to maim, lame, cripple. of living creatures Antecríst áléuað and geuntrumað ðá hálan, Hml. Th. i. 4, 22. Hé ealle ðá gehǽlde þe ðá drýmen áléfedon, ii. 472,

a-léfan

(v.)

Similar entry: á-lífan

á-leógan

Entry preview:

Add: to fail to perform a promise, pledge, &amp;c., to be false to one's promise Hí hit eall álugon, ge wed ge áþas, Chr. 947; P. 112, 25. Gif hwá geniéd sié tó hláfordsearwe . . . ꝥ is ryhtre tó áleóganne þonne tó gelǽstanne. Gif hé þæs weddie

dirne-leger

(n.)
Grammar
dirne-leger, es; n.
Entry preview:

Adultery, fornication For dernelegere ob fornicationem, Mt. L. 19, 9. Derneleger adulterium, Mk. L. 10, 11. Dernelegero adulteria, 7, 21

Linked entries: leger -leger

dirne-leger

(adj.)
Grammar
dirne-leger, adj.
Entry preview:

Adulterous Derneleger adultera, Mk. L. 8, 38. Dernel'e adulteri, Lk. L. 18, 11

ele-leást

(n.)
Grammar
ele-leást, e; f.
Entry preview:

Lack of oil For eleleáste, Gr. D. 44, 21

el-leoht

(n.)
Grammar
el-leoht, es; n. The incorrect use (elision f) of l
Entry preview:

Elleohtes lauta*-*cismi (= labdacismi; cf. laudacismi ðǽre uncyste, Wrt. Voc. ii. 88, 33), An. Ox. 5471

Linked entries: -leoht em-leoht

for-lecgan

(v.)

to cover up

Entry preview:

to cover up Wið foredum lime, lege þás sealfe on ꝥ forode lim, and forlege mid elmrinde, Lch. ii. 66, 22

Linked entry: lecgan

for-legor

Similar entry: for-liger

frum-leóht

Entry preview:

Add: Btwk. 194, 22

ge-lecgan

Entry preview:

Add: with a material object. to lay, place Gyf þysse wyrte sǽd man ofer þá scorpiones gelegð, Lch. i. 248, 23. Noldon hí þæt feoh gelecgan on heora fǽtelsum, Hml. Th. ii. 250, 17. Hé wæs on ðissere beðunge geléd, i. 86, 24. On scríne geléd in sarcofago

ge-lengan

(v.)
Entry preview:

to call for Gelængdum dǽdum pervocatis actibus, Hy. S. 90, 9

ge-lengan

(v.)
Grammar
ge-lengan, to lengthen.
Entry preview:

Add: to extend, increase the amount of Ne durre wé ðás bóc ná miccle swíðor gelengan, Hml. Th. ii. 520, 4. Wé willað þysne cwyde gelencgan, Hml. S. 24, 81. Æfter þaes gyltes gemete sceal beón gelencged (-lengen, v. l.) þǽre ámánsumunge gemet secundum