Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weg-farende

(n.; adj.)
Entry preview:

Add: -farend, es; m. A wayfarer Úre dagas gewítað swá swá wegfarende menn, Hml. S. 28, 154. Hí begunnon tó áxienne æt óþrum wegfarendum, 31, 992

weg-férend

Entry preview:

Þá þá se bróþor on þone weg férde, óþer wegférend (viator) hine sylfne tó him geþeódde, Gr. D. 138, 9 : 314, 12. Add

wel-dónde

Entry preview:

God gehét good edleán ðǽm weldóndum, Solil. H. 10, 19. Add

wel-getýd

(adj.)
Entry preview:

well-instructed, well-educated In eallum þingum hé bið welgetýd, E. S. xxxix. 354

wæter-weg

(n.)
Grammar
wæter-weg, es; m.

A water-way, a channel connecting two pieces of water (?)

Entry preview:

A water-way, a channel connecting two pieces of water (?) -Wæterweg tramites, Wrt. Voc. i. 37, 43. Andlang burnan on wæterweg; of ðan wæterwege on wæterhammas, Cod. Dip. Kmbl. v. 374, 30. [Water-wey meatus, Parv. 518.]

weall-weg

(n.)
Grammar
weall-weg, (?), es; m.

A walled road(?)

Entry preview:

A walled road(?) On ðane ealdan walweg, Cod. Dip. Kmbl. v. 78, 17: 138, 4

Linked entry: hege-weg

weg-bráde

(n.)
Grammar
weg-bráde, -brǽde, an ; f.

Way-bread

Entry preview:

Way-bread (v. E. D. S. Pub. Plant Names) Wegbráde, uuegbrádae, uegbrádae arnaglossa, Txts. 43, 213. Uuegbráde plantago, uuaegbrádae plantago vel septenerbia, 87, 1601. Wegbrǽde, Wrt. Voc. ii. 68, 21. Wegbráde arnaglosse, i. 67, 10. Wegbrǽde, 286, 22

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.)

Wayfaringa wayfarer, traveller.travelling, going a way, passing by

Entry preview:

Wayfaring; used subst. a wayfarer, traveller. travelling, on a journey Gif ðú wǽre wegférende, and ðú becóme on þeófsceole, Bt. 14, 3; Fox 46, 25. Se wegférenda man, se ðe nimð ðone sméðan weg, ðe hine mislǽt, Homl. Th. i. 164, 7. Ánes wegférendes mannes

Linked entry: weg-férend

weg-fór

(n.)
Grammar
weg-fór, e; f.

A wayfaring, going away

Entry preview:

A wayfaring, going away On wegfóre in provectione ( = profectione?), Wrt. Voc. ii. 46, 29

weg-gedál

(n.)
Grammar
weg-gedál, es; n.

A place where a road divides

Entry preview:

A place where a road divides Weggedál difortium, Txts. 57, 672 : compitum, Wrt. Voc. i. 53, 60

weg-nest

(n.)
Grammar
weg-nest, es; n.

Food for a journey

Entry preview:

Food for a journey Wearð uncer wegnyst áfúlod, Shrn. 42, 4. Him siþþan sý wegnestes getíðad, and swá mid wegneste hám cyrren, R. Ben. 103, 21. Ðá genámon wit twégen buccan, and wit hig ácwealdon, and gehióldan hiora flǽsc unc tó wægnyste, Shrn. 41, 30

Linked entry: nest

weg-twislung

(n.)
Grammar
weg-twislung, e ; f.

The forking of a road

Entry preview:

The forking of a road Wegtwislung (spelt -twiflung) diverticulum, Wrt. Voc. i. 55, 6

Linked entry: twislung

wel-dón

(v.)

to satisfyplease

Entry preview:

to satisfy, please Hé walde ðæm folce weldón (satisfacere) Mk. Skt. Lind. 15, 15

wel-gecwémedlíc

(adj.)

beneplacitus

Entry preview:

glosses: beneplacitusPs. Spl. 149. 4

wel-gedón

(adj.)

well doneThe word also glosses beneficium:

Entry preview:

well done Gif hwæt welgedónes bið si qua bene gesta sunt Past. 17; Swt. 111, 3. Suíðe suíðe wé gesyngiaþ, gif wé óðerra monna welgedóna dǽda ne lufigaþ valde peccamus, si aliena bene gesta diligimus 34; Swt. 231, 1. The word also glosses beneficium:

wel-gehwǽr

(adv.)
Grammar
wel-gehwǽr, adv.

Everywhere

Entry preview:

Everywhere Hí welgehwǽr hergedon and bærndon Chr. 1001; Erl. 136, 2

Linked entry: ge-hwǽr

wel-gelǽred

(adj.)
Grammar
wel-gelǽred, adj.

Well-instructed

Entry preview:

Well-instructed Larwas ł welgilǽrde Godes docibiles Dei Jn. Skt. Rush. 6, 45

wel-hǽwen

(adj.)
Grammar
wel-hǽwen, adj.

Beautifully blue

Entry preview:

Beautifully blue Ðæt bleóh ðæs welhǽwnan iacintes bið betera ðonne ðæs blácan carbuncules coerulei coloris hyacinthus praefertur pallenti carbunculo Past. 52; Swt. 411, 28

wel-hwǽr

(adv.)
Grammar
wel-hwǽr, adv.

Everywheregenerallycommonly

Entry preview:

Everywhere, generally, commonly Welhwǽr passim Wrt. Voc. ii. 67, 22: vulgo 79, 36. Unriht gewuna welhwǽr is árisen Bd. 1, 27; S. 493, 33. Swǽ gelǽrede biscepas, swǽ swǽ welhwǽr (well-, Cott. MSS.) siendon Past. pref.; Swt. 9, 4. Wæs wíde and welhwǽr

Linked entry: wel-gehwǽr

wel-rúmlíce

(adv.)
Grammar
wel-rúmlíce, adv.

Kindlybenignantlybenigne

Entry preview:

Kindly, benignantly; benigne Rtl. 41, 11: 46, 14: 109, 4