Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ofer-bídan

(v.)
Entry preview:

Gif ic hire ouerbíde ... gif heó mé ouerbíde, 583, 5-10. ða bysgu oferbiden hæfde, Exon. Th. 135, 3; Gú. 518

úþ-witigung

(n.)
Grammar
úþ-witigung, e; f.
Entry preview:

The study of philosophy, philosophy Ðæt heó on woruldwýsdóme wǽre getogen æfter Gréciscre úðwytegunge ... Heó þeáh on wísdóme and on úðwytegunge, Homl. Skt. i. 2, 20-23. Befæst tó woruldlícre láre and tó úðwitegunge, 4, 185.

Linked entry: -witigung

fóre-sprecen

(v.; part.)
Grammar
fóre-sprecen, -specen, fór-sprecen; part.

FORE-SPOKENaforesaidfore-mentionedpræfātusprædictus

Entry preview:

He on ðæt fóresprecene mynster gedón and geþeóded wæs he had been put in and joined to the aforesaid monastery, 5, 19; S. 637, 29

crísten

Entry preview:

Heó wæs crístenu, Shrn. 86, 15. Úre crístne Róma, Ors. 24; S. 74, 34. bæd hine crístenne beón . . . bæd ꝥ ðurh his bebod crístene gefremed wǽre, Bd. 1, 4; Sch. 16, 3, 16. Crístenum þénungum þeówian, 1, 7; Sch. 22, 6.

ge-líþian

(v.)
Entry preview:

Ðæt ryhtlíce and stíðlíce wrecan sceolde, ðæt ðæt ne forielde . . . ðætte tó ungemetlíce ne sié gelíðod ðǽm scyldgan ne hoc, quod agi recte ac graviter potuit, immature praeveniens laeviget, Past. 151, 2

ge-bǽte

Grammar
ge-bǽte, ge-bǽtel.
Entry preview:

hét þǽm þearfan ꝥ hors syllan mid þám cynelican gebǽtum (gerǽdum, v.l.) praecepit equum, ita ut erat stratus regaliter pauperi dari, 3, 14; Sch. 257, 14. v. preceding word

on-hǽtan

(v.)
Entry preview:

to heat Hét ðone stán onhǽtan, Ors. 4, 8; Swt. 186, 19. Blód onhǽtan, Salm. Kmbl. 88; Sal. 43. Ofn onhǽtan, Cd. Th. 229, 31; Dan. 225. Onhǽted, 231, 7; Dan. 243.

Linked entry: in-hǽtan

stræc

(n.)
Grammar
stræc, es ; n. (?) I.
Entry preview:

Hér man ýtte út Ælfgár eorl, ac com sóna inn ongeán mid strece þurh Gryffines fultum, Chr. 1058 ; Erl. 192, 36

on-bærnan

Entry preview:

Add hét onbærnan Rómeburg urbis Romae incendium fecit, Ors. 6, 5 ; S. 260, 30. Add Mid hira ágenre gewilnunge hié bióð onbærnede (-bærnde, v. l.) sua cupidine accensi, Past. 27, 18. <b>III a.

orgellíce

(adv.)
Entry preview:

hét him æteówian orhlíce swíðe þone hálgan sanct, Hml. S. 32, 234. Add

flocc

a companya troopbandlegiona banda flockherd

Entry preview:

Add: of people. a company sóhte his gelícan, ac ne mihte hine findan on ðám flocce he looked for his match, but could not find him in that company, Ap. Th. 12, 25.

Engla feld

(n.)
Grammar
Engla feld, gen. feldes; dat. felda, felde; m. [Hovd. Englefeld: Brom. Englefelde: Matt. West. Anglefeld: Angles' field, the field of the English]

ENGLEFIELD or INGLEFIELD, near Reading, Berkshirelŏci nōmen in agro Berkeriensi

Entry preview:

ENGLEFIELD or INGLEFIELD, near Reading, Berkshire; lŏci nōmen in agro Berkeriensi Hér cwom se here to Reádingum on West-Seaxe, and ðæs ymb iii niht ridon ii eorlas up: ðá gemétte hie Æðelwulf aldorman on Engla felda, and him ðǽr wið gefeaht, and sige

cépan

(v.)
Entry preview:

Hét Syrian cyning his ( Ahab ) cépan, ꝥ ána feólle, 18, 217. Se cásere beád man swíðe georne sceolde cépan crístenra manna, 23, 48. an object, to seek, with gen. Heó bæd ꝥ heó faran móste, wolde swá cépan þǽra crístenra láre, Hml.

á-hredding

(n.)
Grammar
á-hredding, e; f.
Entry preview:

Saving, rescue, deliverance Heó bæd God ꝥ hire gewissode his folce tó áhreddinge on þǽre frecednysse, Hml. A. 111, 281. Ús tó fullan fultume and tó áhreddingge gyf ús neód byð, Cht. E. 230, 11

Linked entry: hredding

tredde

(n.)
Grammar
tredde, an; f.
Entry preview:

A press for wine or oil Hét þone cnapan stígan nyðer of þǽre treddan (wíntreddan, v.l. calcatorio ), Gr. D. 59, 4. Hí wrungon elebergan on þǽre treddan ( in prelo ), 250, 13. v. ele-, wín-tredde

Linked entry: tredd

hǽte

(n.)
Grammar
hǽte, an; f.
Entry preview:

For sunnan hætan on account of the heat of the sun, Herb. 100, 8; Lchdm. i. 214, 24 : 114, 1; Lchdm. i. 226, 23. Wið eágena hǽtan for heat of the eyes, Lchdm. i. 352, 5.

Linked entry: hǽtu

be-dragan

(v.)
Grammar
be-dragan, p. -dróg, -dróh, pl. -drógon; pp. -dragen

To draw asideseduceseducere

Entry preview:

To draw aside, seduce; seducere Ðe hie dearnenga bedróg who seduced her secretly, Cd. 29; Th. 38, 5 ; Gen. 602

Linked entry: be-dróg

eald-dóm

(n.)
Grammar
eald-dóm, es; m.

Agevĕtustas

Entry preview:

Age; vĕtustas Hyre ánweald is hreósende for ealddóme her power is decreasing from age, Ors. 2, 4; Bos. 45, 4

and-ǽges

(adv.)
Grammar
and-ǽges, (-eáges?, -éges, ? = iéges?); adv.
Entry preview:

In the face Nǽnig dorste ꝥ hire andǽges eágum starede none dared to look her in the face, B. 1935

gnorn

Grammar
gnorn, sorrow.
Entry preview:

Nú is hálwende þæt man hér wépe . . . Glæd bið se Godes sunu gif þú gnorn þrowast, Dóm. L. 86. Add