Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sundor-freódóm

(n.)
Grammar
sundor-freódóm, es; m.
Entry preview:

-Mid andweardum apostolícum sunderfreódómum cum praesentibus apostolicis privilegiis (153, 10), Cod. Dip. B. i. 155, 17: 154, 22. v. next word

Linked entry: freó-dóm

turf-hleów

(n.)
Grammar
turf-hleów, es; n.
Entry preview:

Æfter furan on risc*-*hríðig; of rischríðie on turfhleó; of turfhleó æfter heáfdan on Pydewyllan, Cod. Dip. Kmbl. iii. 15, 26

fore-wís

Entry preview:

For Cot. 149 substitute Wrt. Voc. ii. 65, 79, and add

for-lidennes

Grammar
for-lidennes, (-liþ-).
Entry preview:

Forlidenesse ic þolie, Coll. M. 27, 1. Forlyðenisse, An. Ox. 56, 342. Add

un-gefullod

Entry preview:

Ðá cóm án gecrístnod man tó Martine . . . ac æfter feáwum dagum hé wearð fǽrlíce seóc, swá ꝥ hé forðférde ungefullod sóna, Hml. S. 31, 210. Add

up-heáfod

(n.)
Grammar
up-heáfod, es; n.

A top end(?)

Entry preview:

, Cod. Dip. Kmbl. vi. 79, 10

wæter-bróga

(n.)
Grammar
wæter-bróga, an; m.

Terror caused by water, the terror of the deep

Entry preview:

Terror caused by water, the terror of the deep Engel ðín con sealte sǽstreámas, waroðfaruða gewinn and wæterbrógan, Andr. Kmbl. 394; An. 197 : 912; An. 456

Linked entry: wæter-egesa

hohful-ness

(n.)
Grammar
hohful-ness, e; f.

Anxiety, care, trouble

Entry preview:

Anxiety, care, trouble Sǽde ic mínum witun mines módes hohfulnysse I told the anxiety of my mind to my 'witan,' Cod. Dipl. Kmbl. iii. 349, 11

leax

(n.)
Grammar
leax, læx, lex, es; m.

A salmonlax

Entry preview:

Aleces et isicios, Coll. Monast. Th. 24, 9. Ðis is seó gerǽdnes ... gesyllan ǽlce geare xv. leaxas this is the agreement ... that they give xv salmon every year, Cod. Dip. Kmbl. iii. 295, 34: L. In. 70; Th. i. 146, 19

Linked entry: læx

rǽw

(n.)
Grammar
rǽw, ráw, e; f.
Entry preview:

The word also occurs in hæsel-, hege-, hlinc-, stán-, wiðig-rǽw, Cod. Dip. Kmbl. iii. xxxv. Cf. also gerǽwud féða acies, Wrt. Voc. i. 18, 26. Standaþ on geréwe, Cod. Dip. Kmbl. iii. 424, 8. Hí on gerǽwe sǽton, Homl. Skt. i. 23, 779

Linked entry: ráw

Æðel-wulf

(n.)
Grammar
Æðel-wulf, es; m. [æðele noble, wulf a wolf]

ÆthelwulfÆthelwulfus

Entry preview:

D. 837, king Ecgbryht died, and Æthelwulf his son succeeded to the kingdom of the West Saxons, Chr. 836; Th. 117, 34, col. 1. A. D. 855, her, Æðelwulf cyning gefór here, A. D. 855, king Æthelwulf died. Chr. 855; Erl. 68, 24

a-yrnan

(v.)
Grammar
a-yrnan, he -yrnþ ; p. -arn, pl. -urnon ; pp. -urnen [a out, yrnan to run]

To run overto pass or go overpassgopræteriredecurrere

Entry preview:

Swá neáh wæs þúsend wintra a-urnen so near was a thousand winters gone, Chr. 973; Th. 226, 5, col. 1; Edg. 16: Cd. 79; Th. 98, 6; Gen. 1626. A-urnenre tíde in or at a declining time, the time being far spent or gone.

Linked entry: a-urnen

hemlíc

(n.; adj.)
Grammar
hemlíc, hymlíc, es; m: hymlíce, an; f.

Hemlock

Entry preview:

Hymlíce cicuta, p. 331, col. 1. Dó tó hymlícan put hemlock to it, L. M. 1, 1; Lchdm. ii. 18, 27

Linked entry: hymblícae

dysig

(adj.)
Grammar
dysig, adj.
Entry preview:

Nys drenc cilda ne dysigra ( stultorum ), Coll. M. 35, 19. Þú dysegost manna, Hml. Th. ii. 416, 13. Add

berende

(v.; part.)
Grammar
berende, part.

Bearingfruitfulferensgerensabundansferax

Entry preview:

Spl. 127, 3 : Cot. 85. Berende bóh germen, Ælfc. Gl. 60; Som. 68, 32

Linked entry: bǽrende

býrignes

(n.)
Grammar
býrignes, bírgnes, -ness, e; f.
Entry preview:

Bírgness gustus, Cot. 97

Linked entry: bírg-nes

delf-ísen

(n.)
Grammar
delf-ísen, es; n.

A digging-iron, spade fossōrium

Entry preview:

Voc. 16, 14: Cot. 90

eáster-dæg

(n.)
Grammar
eáster-dæg, eástor-dæg, es; m.

Easter-daydies paschālis

Entry preview:

Easter-day; dies paschālis Com he to ðam cyninge ðý ǽrestan eáster-dæge pervēnit ad rēgem prĭmo die paschæ, Bd. 2, 9; S. 511, 17

Linked entry: eástor-dæg

fugeles wíse

(n.)
Grammar
fugeles wíse, fugeles wýse, an; f.

The plant larkspurdelphīniumδελφίνιον

Entry preview:

The plant larkspur; delphīnium = δελφίνιον Fugeles wíse delphin, Cot. 211, Som. Ben. Lye. Fugeles wýse delphinion, Glos. Brux. Recd. 41, 69; Wrt. Voc. 68, 4

Linked entry: wíse

in-færeld

(n.)
Grammar
in-færeld, es; n.

An entrance

Entry preview:

An entrance Úre gást forhtode tó eówrum infærelde elanguit cor nostrum ad introitum vestrum, Jos. 2, 11. Infæreld introitus : infærelda vestibula, introitus, Hpt. Gl. 498