Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

leóf

(n.)
Entry preview:

used as a form of address to one or to many, cf. modern 'dear sir' Wé biddap ðé leóf ðæt ðú hlyste úre sprǽce oramus, domine, ut audias nos, Gen. 43, 20: 3, 10 : Ælfc. Gen. Thw. 1, 5, 14. Ðá cwæþ ðæt wíf tó him leóf ðæs mé þingþ ðú eart wítega dicit

grípan

(v.)
Grammar
grípan, ic grípe, ðú grípest, grípst, he grípeþ, gripþ, pl. grípeþ; p. gráp, pl. gripon; pp. gripen; v. a.
Entry preview:

To GRIPE, grasp, seize, lay hold of, apprehend; capĕre, rapĕre, prehendĕre, apprehendere Ic on Lothe gefrægn hǽþne heremæcgas handum grípan I heard that the heathen leaders seized on Lot with their hands, Cd. 114; Th. 149, 32; Gen. 2483: 219; Th. 281

Linked entry: ge-grípan

ge-regnian

(v.)
Grammar
ge-regnian, -rénian; p. ode; pp. od, ad

To put, dispose, adorn

Entry preview:

To put, dispose, adorn Ge-regnian, inficere, Cot. 112. Hwæðer him leófre wǽre ðe he hý ealle acwealde ðe hý libbende to bismre gerénian héte whether he would rather that he should kill them all or should order them to be put to shame while living, Ors

þunian

(v.)
Grammar
þunian, p. ode.

to stand outbe prominentbe lifted upstick upto be lifted upbe proudto be stuck upto make a noiseto soundresoundcreak

Entry preview:

to stand out, be prominent, be lifted up, stick up On ðam forman dæge on ðam middangeard þunaþ gesceapen primo dierum quo mundus extat conditus, Hymn. Surt. 4, 4. Þunie (þu me, Th.) him gewinnes wearn ofer wealles hróf may much strife be lifted up for

Linked entries: þundende tó-þuniende

be-niman

Entry preview:

Add: to take away, deprive Benumen orbata, Wrt. Voc. ii. 65, 25. Binumni adempta, binumini (-e) ablata, Txts. 42, 102, 104. with dat. of person, acc. of thing Hé heora feorh him benam interfecit eos, Jud. 8, 21. Benam hé him (hine, v. l.) his bis-ceopscíre

cneów

Entry preview:

Add: a knee Mín ádlige cneów, Hml. Th. ii. 134, 32, 23. Þæt þá eá mehte wífmon be hiere cneówe oferwadan amnem feminis vix genua tingentibus permeabilem, Ors. 2, 4: S. 72, 33. Cnéuo béged genu flexo, Mk. L. 10, 17. Cnéw gebéged (knéu bégende, R.) genu

dwolian

(v.)
Entry preview:

Add: to stray, literal Þá þá heó swá wídgál swíðe dwolode dum vaga nimium erraret, Gr. D. 176, 21. Scípa ðá ðe ne duoladon oves quae non erraverunt, Mt. L. 18, 13. On wudum dwolgende, Bl. H. 193, 8. Swylce hwylc man urne þǽr geond dwoliende ac si in

ge-myndgian

(v.)
Grammar
ge-myndgian, ge-myndigian.
Entry preview:

Add: to recall the memory of (gen. ) Wé geedníwiað and gemyndgiað ðǽre scylde ðe úre ieldesta mǽg ús on for-worhte parentis primi lapsus iteratur, Past. 313, 15. to remember Symble bið gemyndgad morna gehwylce eaforan ellorsíð, B. 2450. II a. to remember

ge-segen

Entry preview:

Add: ge-sewen, ge-sawen, ge-seagon. saying, narrating Gesægene dictu, Wrt. Voc. ii. 28, 47. Betwyh þá his gesawene (-seagone, v.l.) inter dicendum, Bd. 3, 19 ; Sch. 282, 8. what is said, either in speech or writing, a narrative, relation Ús gedafenaþ

ge-cnǽwe

Entry preview:

Add: ge-cnáwe. of persons. acknowledging the accuracy of a statement 'Þis gewrit is gefylled.' And hig ealle wǽron þæs gecnáwe, Lk. 4, 22. acknowledging the justice of a charge that is or may be made, making confession of sin. with gen. Nú cýdde mé

ge-welgian

(v.)
Entry preview:

Add Gewelegade donat, Wrt. Voc. ii. 141, 72. Gewelegodum a predito, 2, 3. to become rich Ellenróf úp ástondeð, þrymme gewelgað ( becomes enriched with glory, becomes glorious ), Pa. 41. to make rich. of material wealth, the object a person, to bestow

nearu-ness

Grammar
nearu-ness, <b>. I.</b> add: <b>I a.</b>
Entry preview:

a narrow space, a place of small extent Nearenesse ergastulo (e corporis ergastulo emigrare), An. Ox. 979. add Þám men bið þurst getenge and nearones. Lch. ii. 194, 2. For manegum nearonessum ic neálǽhte mínum ende crebris angustiis ad exitum propinquans

ríht

(adj.)
Grammar
ríht, adj.
Entry preview:

Add Þǽr is ǽlc treów swá riht swá bolt, E. S. viii. 477, 13. Gif mon on his wege biþ gedwolod, sleá him ánne spearcan beforan, biþ hé sóna on rihtan ( in the right way ), Lch. ii. 290, 18. Mín Drihten . . . wæs on rihte róde úp áhafen . . . sceal mín

swilc

Grammar
swilc, <b>. I 1.</b>
Entry preview:

Add On ðǽm dæge plegedon hié of horsum ... swá heora þeáw æt swelcum ( on such occasions ) wæs, Ors. 3, 7; S. 118, 31. Ðá swelcan wé magon ealra betest geryhtan mid ðý ðæt ..., Past. 293, 22. 2 a. Add Ic mæg gelíc anginn þǽm gesecgan, þéh hit swelcne

be-cirran

(v.)
Grammar
be-cirran, (-cerran, -cyrran, q. v. in Dict.).

to turn roundabout to go roundpass byavoidto turnpervertseduceto beguiledeceiveto get round a person

Entry preview:

to turn round, about Ðonne bið sió cweorn becierred (-cirred, v. l.) ðonne se monn BIð geendod; ðonne bið sió micle cweorn becierred (-cirred, v. l.) ðonne ðeós weorld bið geendod, Past. 31, 21. to go round, pass by, avoid Sume unðeáwas ðæt mód ǽr gesihð

Linked entries: be-cerran be-cyrran

ge-bǽru

(n.)
Grammar
ge-bǽru, gen. e; acc. e, u; f : ge-bǽro; f. indecl. Or ge-bǽre; n; pl. u. See the cognate words at the end. [baero, bǽru a bearing]

BEARINGstatehabit or disposition of body or mindmannerconductbehaviourdemeanourmanners in societysocietygestushăbĭtusmōresconsortiumconsuētūdo

Entry preview:

BEARING, state, habit or disposition of body or mind, manner, conduct, behaviour, demeanour, manners in society, society; gestus, hăbĭtus, mōres, consortium, consuētūdo Biþ swá fæger fugles gebǽru the bird's bearing [demeanour] is so pleasing, Exon.

Linked entries: ge-bǽre ge-bǽrness

leóran

(v.)
Grammar
leóran, p. de

To godepartpasspass away

Entry preview:

To go, depart, pass, pass away Ic ne leóru non emigrabo, Ps. Surt. 61, 7. Leoreþ transeat, 56, 2. Wið ða hwíle lióres [geleóreþ, Rush.] heofon and eorþo donec transeat cælum et terra, Mt. Kmbl. Lind. 5, 18. Hé leórde ðonan transiit inde, 11, 1: Andr.

Linked entries: bi-leóran ge-hlioran

middel

(n.)
Grammar
middel, es; middela(?), an; m.

The middlecentre

Entry preview:

The middle, centre In midle in centro, Wrt. Voc. ii. 92, 13, On middele (Ps. Lamb. midle) innoþes mín in medio ventris mei, Ps. Spl. 21, 13, 21. Hé ánne cnapan gesette on hyra middele ( in medio eorum ), Mk. 9, 36. Se ðe álǽdde Israhel of middele heora

Linked entry: midlest

næs

(adv.)
Grammar
næs, adv.

Not

Entry preview:

Not. Grammar næs, alone Búton hit riht sprǽc sý and behéfe næs ídel nisi recta locutio sit et utilis, non anilis, Coll. Monast. Th. 18, 16. Ic wylle mildheortnesse næs onsægdnesse, Mt. Kmbl. 9, 13. Gif hit fæger is, ðæt is of heora ágnum gecynde, næs

séfte

(adj.)
Grammar
séfte, adj. Soft
Entry preview:

Delicatus, i. tenerus, querulus, amoenus unbrocheard vel séfta, Wrt. Voc. ii. 139, 40. of persons, gentle, mild, not stern Drihten is swýðe séfte suavis est Dominus, Ps. Th. 33, 8. Weorð úrum synnum séfte and milde propitius esto peccatis nostris,

Linked entry: sófte