geat-weard
Entry preview:
Be ðæs mynstres geatwearde ( ostiario). Tó þæs mynstres geate sý geatweard geset . . . Se geatweard (porterius ) sceal cýtan habban wið þæt geat, R. Ben. 126, 14-19.
ge-hýþelíce
Entry preview:
Conveniently, suitably Æfter þám beó him gegearewod gehýðlíce eal mennislic fremfulnes post hec omnis ei exhibeatur humanitas, R. Ben. 83, 18. Gehýþlícor commodius, congruentius, Wrt. Voc. ii. 132, 3
Linked entry: -hýþelíce
Bedan ford
BEDFORD ⬩ oppidi nomen
Entry preview:
BEDFORD; oppidi nomen Ða yldestan men to Bedan forda hyrdon the first men belonged to Bedford, Chr. 918; Ing. 133. 2. Eádweard cyning fór to Bedan forda king Edward went to Bedford, 919; Ing. 133. 13. Hie gedydon æt Bedan forda pervenirent ad Bedanfordam
Linked entries: Beda-ford Bedcan ford Bede-ford Bedican ford Biedcan ford
hosu
Entry preview:
Ben I. 93, 9, calige ), R. Ben. 92, 3. Habbon hig tó fótgewǽdum hosa (hosan, R. Ben. I. 92, 1), 88, 14. Hý habbaþ pohhede hosa ( caligas follicantes ), 136, 23.
Linked entry: hosa
oft-rǽde
Entry preview:
Add Tó lytel hit byð, beó hit á lǽsse, for ðan his weorc sceal beón oftrǽde, Ll. Th. i. 432, 25. Uton oflinnan . . . þára oftrǽdra symla, Verc. Först. 148, 5
full-dón
Entry preview:
Ben. 70, 21. Praeteritum imperfectum, þæt is unful*-*fremed forðgewiten, swilce þæt ðing beó ongunnen and ne beó fuldón, Ælfc. Gr. Z. 124, 5. [O. H. Ger. fol-tuon perficere. ]
Linked entry: dón
ge-beorh
A mountain ⬩ mons
Entry preview:
A mountain; mons Gebeorh Godes mons Dei, Ps. Th. 67, 15
Linked entry: ge-beorg
in-
Linked entries: bryne stæpe sceþþan eardiend standan líhtingness inn- innan-cund inne-cund -lenda
Mæð-hild
DREPAN
To strike ⬩ percŭtĕre
Entry preview:
Ðonne biþ on hreðre, under helm drepen biteran strǽle then he will be stricken with the bitter shaft in the breast, beneath the helmet, Beo. Th. 3495; B. 1745. Wæs him feorh dropen his life was stricken, Beo. Th. 5955, note; B. 2981
wác-mód
of weak disposition ⬩ morally weak ⬩ fainthearted ⬩ pusillanimous
Entry preview:
Beó hit eal mid gemete ðe læs ðe ða wácmódan beón ormóde omnia mensurate fiant propter pusillanimes (for ðám wácmódum, R. Ben. Interl. 82, 7), R. Ben. 74, 1.
wæl-rest
The rest or bed of the slain
Entry preview:
The rest or bed of the slain Wælræste wunian to be dead, Beo. Th. 5796; B. 2902: Exon. Th. 184, 10; Gú. 1342. Wælreste ceósan to die, Cd. Th. 99, 8; Gen. 1643: Byrht. Th. 135, 5; By. 113.
Linked entry: wǽl-bed
ríþ
Entry preview:
a small stream Ríþ rivus ... lytel ríþ rivulus, Wrt. Voc. i. 54, 20-27 : rivus, 80, 62. Burne ł ríþe latex, Hpt. Gl. 447, 4. Norþ tó blacan ríþe, andlang ríþe, Cod. Dip. B. i. 296, 33. On fúlan ríþe, andlang ríþe, Cod. Dip. Kmbl. i. 257, 32. On áne ríþe
and-fenge
Entry preview:
Ben. 20, 17. Úre gebeda beóð andfenge, 45, 21; Bl. H. 113, 28. Andfænge, Shrn. 74, 2. Eádigra fædra and Gode &fengra, Bd. 4, 17; Sch. 433, 7. Ic beó andfengra mínum cyninge, Hml. Th. i. 594, 12. Byð his dǽdbót Gode andfengre, Wlfst. 155, 14.
ge-hremmed
Hindered ⬩ impĕdītus
Entry preview:
Hindered; impĕdītus Gehremmed beón impĕdīri, R. Ben. 52
ge-dirfan
Entry preview:
Betere ys þæt for manegra hǽlþe án beó genyþerud, þænne þurh ánes leáfe manega beóð gedyrfede ( periclitentur ), Scint. 115, 20. Scypu beóð gedyrfed (per[i] clitautur) on wídsǽ, Archiv cxx. 297, 19
Linked entries: ge-deorfan ge-dyrfan dirfan
andig
Entry preview:
Ne hé ne beó andig (æfestig, v. l. ), R. Ben. 120, 13. Andig zelotypus, An. Ox. 364. Andiges invidi, 2708. Andigum invido, Scint. 75, 11. Add
éþ-gesýne
Easy to be seen, visible ⬩ fácílis vīsu, vīsĭbĭlis
Entry preview:
Easy to be seen, visible; fácílis vīsu, vīsĭbĭlis Ðǽr biþ éþgesýne þreó tácen there shall be easy to be seen three signs, Exon. 26a; Th. 76, 6; Cri. 1235: Beo. Th. 2225; B. 1110. v. ýþ-gesýne
Linked entry: eáþ-gesýne
eáþ-fynde
Easy to be found ⬩ facĭlis inventu
Entry preview:
Easy to be found; facĭlis inventu Ðá wæs eáþfynde then was easy to be found. Beo. Th. 276; B. 138: Cd. 93; Th. 120, 12; Gen. 1993. v. éþ-fynde, ýþ-
Linked entry: éþfynde
mete-rǽdere
Entry preview:
Be ðǽre wucan rǽdere. Gebróðra gereorde æt hyra mýsum ne sceal beón bútan háligre rǽdinge, R. Ben. 62, 2-4, Gyf þú meterǽdere fyldstól habban wille, Tech. ii. 122, 20