ge-hirdan
Entry preview:
in a physical sense, to harden, temper metal Hé ( the goldsmith ) gehyrdeð and gehyrsteð wel, Vy. 74. Gesmyrede and gehyrde lita (cf. átre gemǽled lita (veneno spicula), 96, 69, and see áhyrded, B. 1460), Wrt. Voc. ii. 51, 49. in a moral sense, to inspire
Linked entry: ge-hyrdan
ge-hríran
Entry preview:
To cause to fall to the ground (v. ge-hreósan; ), to overthrow, demolish a building Gehriéred diruta (sacella) Wrt. Voc. ii. 79, 59
ge-nǽman
Entry preview:
To take away by force Hé hét þriddan dǽl ágifan þám mannum þe hé hit ǽr on genǽmde, Guth. 14, II. Þone mǽstan dǽl ðínra ǽhta þú onféhst þá ðe on þé genémde (genumene, v.l.) wǽron maximam possessionum tuarum, quae tibi ablatae sunt, portionem recipies
ge-ortríwan
Entry preview:
Take here <b>ge-ortréwan</b> in Dict., and add: to despair of. with gen. Cf. <b>I a</b> Ne þú tó wáclíce geortreówe ǽniges gódes spemque fugato nes dolor adsit, Met. 5, 35. with prep. Hé nǽfre ne geortreówe be Godes mildse de
Linked entries: or-trýwan ge-ortrúwian
ge-orwirþan
Entry preview:
To dishonour, defame, traduce Georuuierdid traductus, Txts. 100, 990. Georwyrðed traducta, Wrt. Voc. ii. 85, 14
Linked entries: or-wirþed ge-orwyrþed
ge-strýdan
Entry preview:
To rob something from a person (dat. ) Gif man óðrum men ǽht gestrýde si quis alium bonis spoliaverit, Ll. Th. ii. 238, 4. [O.H.Ger. ge-strúten exterminare.] See preceding words
Linked entry: strýdan
ge-blendan
Entry preview:
To mix Geblende infecit, Wrt. Voc. ii. 47, 35. Hí mé geblendon unswétne drync ecedes and geallan, Cri. 1438
ge-bríwan
Entry preview:
To make into pottage (v. briacute;w), make (pottage) Gebríw wel swíþne bríw mid hwǽtemelwe, Lch. ii. 354, 11. Beren breaacute;d, clǽne níwe buteran and niacute;we beren mela oððe grytta tógædre gebríwed swá coacute;cas cunnon, 220, 11
Linked entry: bríwan
ge-fillan
Entry preview:
Take here passages given under <b>ge-fyllan</b>. to fell, and add: To cause to fall. to fell. to strike down a living creature Feónd gefyldan, . . . anð hí hyne ábroten hæfdon, sibæðelingas, B. 2 706. Gif hé man tó deáðe gefylle. Ll. Th.
ge-engan
Entry preview:
To constrain, distress, vex, trouble [Ic eom] genirwed and geenged afficior, Wrt. Voc. ii. 10, 49. Geencgdu anxia, 9, 35
ge-cwísan
Entry preview:
To crush Sumes þegnes cniht feóll fǽrlíce of his horse ... and swíðe wearð gecwýsed, ꝥ hí wéndon ꝥ hé þǽrrihte sceolde sweltan, Hml. S. 21, 325
Linked entry: cwísan
ge-wídmǽran
Entry preview:
to spread the fame of, celebrate Þæs hálinysse hlísa hine sylfne gewídmǽrode (-mǽrsode, v. l.) feorr and wíde cujus sanctitatis opinio sese ad notitiam hominum longe lateque tetenderat, Gr. D. 44, 2. Hí þanon gangende gewídmǽrodon (diffamaverunt, v.
gímran
Entry preview:
to mourn Ic weóp ł ic gýrmde for geóm-runge. . . wóp ł geómrung mín fram ðé nis behýdd rugiebam a gemitu. . . gemitus meus a te non est absconditus Ps. L. 37, 9-10
Linked entry: gyrman
grippan
Entry preview:
To seize Sóhton hine tó grioppanne (gigripanne,R.) querebant eum apprehendere, Jn. L. 7, 30
Linked entry: grípan
gryllan
Entry preview:
To gnash the teeth, rage, be angry Grylde frendit, Germ. 399, 393. Gryllendum stridentibus, 398, 173
Linked entry: grillan
líman
Entry preview:
To emit rays, beam, shine ꝥ ꝥ leóht þe þǽr lýmde betweoh þám þýstrum wæs beorhtre þonne dæges leóht ut diem vinceret lux ilia quae inter tenebras radiasset, Gr. D. 171, 5
níþan
Entry preview:
To envy Þweora manna þeáw is ꝥ hí æfestiað óþra manna góddǽde and hefelíce níþað þá hí selfe nó ðý ǽr habban willað mos pravorum est invidere aliis virtutis bonum quod ipsi habere non appetunt, Gr. D. 117, 5
sǽd-berende
Entry preview:
His leue Seth toke of cherubyn, and þre curnels he ȝaf to hym whiche of ꝥ tre he nam ꝥ his fadir eet of Adam
reordan
Entry preview:
;To take food, eat; Reordendum ;cenantibus; i. ;vescentibus,; Wrt. Voc. ii. 130, 72
ríman
to count, number ⬩ to enumerate, recount, describe in succession ⬩ to calculate, compute, count up ⬩ to account, esteem as
Entry preview:
to count, number Ducentesimus se ðe biþ on ðám twám hundredum æftemyst, ðon hí man rímþ Ælfc. Gr. 49; Som. 50, 5. Næs þeáw ðæt mon ǽnig wæl on ða healfe rímde ðe ðonne wieldre wæs mos est, ex ea parte quae viceret occisorum non commemorare numerum, Ors