beór
Entry preview:
For translation of Icelandic quotation substitute: Ale is it called among men, but among the gods beer, and add Beór ydromel-lum vel mulsum, Wrt. Voc. i. 82, 34. Æppelwín, beór idromelum, ii. 49. 57. Leóht beór melle dulci, 56, 49. Beóres tácen is þæt
Breoten
Entry preview:
Albanum seó wæstmberende Bryton (-en, v. l.) forðbereð, Bd. l, 7 ; Sch. 19, 18. Micelne dǽl Breotone (Brytene, v. l.), 1, 5; Sch. 17, 3. Hí férdon of ðisse Brytene, Shrn. 137, 3. Sé wæs on ðisse Brytene, 134, 12. Breotone, 93, 28. Ongla ðeód com on þás
cýf
Entry preview:
Dele 'cýfe, an; f.' and citation from Wrt. Voc. 83, 25, and add Cýf dolium, Ælfc. Gr. Z. 316, 17. Hú seó ǽmtige kýf ( dolium ) wearð mid ele gefylled, Gr. D. 93, 26. Hig gebróhton Ióhannem binnan þǽre cýfe, Ælfc. T. Grn. 16, 19. Wæs geset wearm wæter
ears-gang
Entry preview:
a privy. v. gang, Hwílum þurh þá nosa hym yrnþ ꝥ blód, hwílum þanne on arsganga sitt hyt hym fram yrnþ, Lch. iii. 138, 5. Þanne hé tó arsganga gǽþ, þanne ꝥ hym from gǽþ byþ swýþe wyþ blóde gemenged, 140, 18. Ar[s]ganga latrinarum, An. Ox. 3917. faecal
fǽhþ
feud
Entry preview:
feud. Add: in a general sense Themistocles gemyndgade Iónas þǽre ealdan fǽhþe þe Xersis him tó geworht hæfde, hú hé hié mid forhergiunge and mid heora mǽga slihtum on his geweald geniédde, Ors. 2, 5; S. 82, 16. Hié forgeáfon þǽm Cásere þá fǽhþe þe his
feónd-lic
hostile ⬩ diabolic ⬩ devilish ⬩ outrageous
Entry preview:
Add: hostile Feóndlic emulus, Wrt. Voc. ii. 32, 12. Genumen fram ðám mannum ðæs feóndlican weredes (hostilis exercitus), Bd. 4, 22; Sch. 455, 18. Seó wan þurh geleáfan wið þá feóndlican ealdras, Hml. S. 7, 10. diabolic, of the devil Feóndlices nearaþances
flǽsc-mete
Flesh
Entry preview:
Flesh (as opposed to fish and vegetables) as food Þonne mé hingrigan ongan, þonne wǽron mé þá flǽscmettas on gewilnungum; ic gyrnde þára fixa þe on Egyptum wǽron; ic gewilnode þæs wínes, Hml. S. 23 b, 533. Ðæt hié ne wilnoden flǽscmetta cibos carnis
for-lǽran
Entry preview:
Se feónd ðæt mód ðurh ðá bisuiculan olicunga for*-*lǽred animum per blandam inquietudinem exerit, Past. 239, 16. Monigo hiá forlǽræþ multos seducent, Mt. 24, 5, 11. Far nú geond þǽra manna hús ðe þú mid þínum drýcræfte forlǽrdest, and gebíg hí eft tó
ge-metan
Entry preview:
Add: to measure, determine size, quantity, . fee. Þé is behéfe þing, árwurða cleric, ꝥ þú gemete on getæl, Angl. viii. 303, 26. Of mínum ágenum góde ágifan þá teóðunga . . . swá man rihtost mage oþþe gemetan, oþþe getellan, oþþe áwegan, Ll. Th. i. 194
ge-stælan
Entry preview:
to be due from, a person Gif mon on folces gemóte cyninges geréfan geyppe eofot (þeófðe, v.l.), and his eft geswícan wille, gestǽle on ryhtran hand ( let him make the charge good upon one who more justly may be charged; pertrahat hoc ad rectiorem manum
ge-brosnian
Entry preview:
To decay, become corrupt; of places, to become ruinous. Take here ge-brosnod in Dict., and odd: in a physical sense Ðú ne geðafast þæt mín líchama gebrosnige (nec dabis sanctum tuum videre corruptionem, Ps. 16, 10), Hml. Th. ii. 16, 27. Ðonne ðín flǽe
ge-bátad
Entry preview:
To get better (of a wound), be healed. Gebatad medullata, Wrt. Voc. ii. 58, 27. Tó gehwylcum bryce ..., þonne byþ hyt fæste gebatod, Lch. i. 370, 20. Lege on þæt gebatod sié, ii. 134, 7. Hire wæs micel wund open ðá heó mon on byrgenne dyde, and þá hí
grimlíce
Entry preview:
Add Grimlícor atrocius, Wrt. Voc. ii. 5, 26. of personal action Hergiendum grimlíce bereáfiendum grassatoribus atrociter (i. crudeliter) uastantibus, An. Ox. 2714. Grimlíce geþrǽste acriter artabantur, 4875. Be þám spæc se wítega and grymlíce þus cwæð
hweorfa
Entry preview:
Add: a joint, vertebra, v. hweorf-bán Þá hweorfan and ðá cneó popliies et genua, Lch. i. lxxiv, 20. the whorl of a spindle, v. hweorf Hwyorfa vertigo (among words connected with spinning). Wrt. Voc. i. 59, 23. ¶ Here probably belong the two glosses
Linked entry: wendend
mann-swica
Entry preview:
In l. 2 read mannslagan, and add: a deceiver, cheat Án unlagu æt ðám ætfengan þe swicigende manswican lufedan be-westan, Ll. Lbmn, 244, 28. Swá geráde manswican (man-, v. ll. ) þe on ðá wísan swǽslíce swiciað on unriht, þæt syndan forbodan Antecrístes
midde-winter
Entry preview:
Maria onféng God on hyre innoð, and hine bær oð middewintres mæssedæg and hine þá ácende, Hml. Th. i. 200, 28. On myddewintres mæssenyht, Lk. 2, I. rbc. In þǽre middewintres tíde, Chr. 1006; P. 137, 14: 1016; P. 146, 22. Tó þám midewintre wæs se cyng
ná-hwǽr
Entry preview:
Hé áxode, 'Hwǽr ǽton gé?' Hí cwǽdon, 'Náhwǽr (nó-, v. l, nusquam ),' Gr. D. 127, 5. Hié ne dorston þæt land náwér (náwǽrn, -wérn, v. ll. ) gesécan on þá healfe, Chr. 918; P. 98, 26. Hé of mynstere nolde náwár beón gemét, Hml. Th. ii. 506, 4. <b>
á-sláwian
to become dull of hearing ⬩ to become torpid ⬩ sluggish ⬩ inert
Entry preview:
Add Ásláwie obtorpeo, An. Ox. 18b, 64. physical, to become dull of hearing Ðá eáran ásláwiað þá þe ǽr wǽron swifte tó gehýrenne, Wlfst. 148, of conduct, to become torpid, sluggish, inert Swá ðeáh hé ásláwað quamvis torpescat, Past. 282, 7. Hé ásláwað
fæste
shaken ⬩ firmly ⬩ fast ⬩ urgently ⬩ strictly ⬩ solemnly ⬩ securely ⬩ fast ⬩ fast ⬩ speedily ⬩ at once
Entry preview:
Dele II., and add: so as not to be moved or shaken, firmly, fast (in to stand fast) (lit. and fig.) Þæt treów fæste stód, Dan. 557. Nánwuht nis fæste stondendes weorces on worulde, Bt. 9; F. 26, 21. Ic fæste stande for þínre campunga, Bl. H. 225, 34.
Linked entry: fæstlíce
hwæþere
Entry preview:
Add: in a principal clause with which is connected a dependent clause introduced by þeáh. þeáh ... hwaeþere Þeáh hé hié mannum missenlíce dǽle, hwæþere hé bebeád ꝥ wé ... gedǽlan ... þone teóþan dǽl, Bl. H. 39, 18. Þeáh hé latode ..., hwæþre hé ... þegnunga