Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

HEL

(n.)
Grammar
HEL, hell, helle; e; f.

HELLthe place of souls after deathHadesthe infernal regionsthe place of the wicked after death

Entry preview:

Uton nú brúcan ðisses undernmetes swá ða sculon ðe hióra ǽfengife on helle gefeccean sculon prandete tanquam apud inferos cænaturi, Ors. 2, 5; Swt. 86, 2.

Cásern

(n.)
Grammar
Cásern, e; f. [Cásere + en, f. termin. Cáseren, Cásern]
Entry preview:

He [Cásere] wearþ Rómánum swá leóf, and swá weorþ, ðæt hí hine nánuht ne héton búton fæder; and, him to weorþscype, hí héton his wíf, cásern [cásere + en, the f. termin.] eight hundred and sixty-seven years after the building of Rome, Hadrian succeeded

deór-ling

(n.)
Grammar
deór-ling, diór-ling, dýr-ling,es; m.

A dearling, DARLING, minion, favourite unĭce dīlectus, dēlĭciæ

Entry preview:

A dearling, DARLING, minion, favourite; unĭce dīlectus, dēlĭciæ Gif ðé lícode his dysig, swá wel swá his dysegum deórlingum dyde if his folly had pleased thee, as well as it did his foolish favourites, Bt. 27, 2; Fox 96, 23: Wanl.

for-secgan

(v.)
Grammar
for-secgan, p. -sægde, -sǽde; pp. -sægd, -sǽd

To for-saymis-saypretenddenysay againstaccuseprædīcĕrediffāmārenĕgāreaccūsāre

Entry preview:

Swá hwá swá óðerné forsǽde whosoever accused another, Homl. Th. i. 50, 16. Ða leásan gewitan hine forsǽdon the false witnesses accused him, i. 50, 14

forþ-weard

(adj.)
Grammar
forþ-weard, -werd; adj.

in a forward directionforwardprōnustending towards any oneălĭquem versus tendenseverlastingcontinualsempĭternus

Entry preview:

Á swá hit forþwerdre beón sceolde, swá wæs hit lætre always as it should be more forward, so was it later, Chr. 999; Erl. 134, 32. tending towards any one; ălĭquem versus tendens Forþweard to ðé tending towards thee, Ps. Cot. 50, 79; Ps.

mǽtan

(v.)
Grammar
mǽtan, p. te

To dream

Entry preview:

To dream (with dat. or acc. of person; On ánre nihte ealdne mónan, swá hwæt swá ðé mǽteþ ðæt cymþ tó gefeán. Lchdm. iii. 154, 15. Gyf mon (acc. cf. l. 27) méteþ ðæt hé geseó . . . 168, 8. Gyf man mǽte ðæt hé hæbbe . . 176, 2.

Linked entries: metod ge-mǽtan

sifeþa

(n.)
Grammar
sifeþa, seofoþa ; pl. f. : but also sifeþa, an ; m.
Entry preview:

Swá swá mon melo sift ; ðæt melo þurhcrýpþ ǽlc þyrel and ða siofoþa (syfeþa, Cott. MS.) weorþaþ ásyndred. Bt. 34, 11 ; Fox 152, 3. Genim ðysse wyrte sǽd on ele gesodene and mid syfeþon gemencged, Lchdm. i. 282, 1.

Linked entries: sifþa siofoþa syfeþa

wicce

(n.)
Grammar
wicce, an; f.
Entry preview:

Nú cwyð sum wíglere, ðæt wiccan oft secgaþ swá swá hit ágǽð . . . Nú secge wé . . . ðæt se deófol . . . geswutelaþ ðære wiccan hwæt heó secge mannum . . .

céne

(adj.)
Entry preview:

Hí wurdon swá gehyrte and swá céne, Hml. Th. i. 232, 29. Ne beóð ongeán hine hundas céne, Lch. i. 372, 5. Tigras and leopardos, ꝥ syndan þá kénestan deór, Nar. 38, 4. Add

ge-hende

(adj.; adv.)
Grammar
ge-hende, adv.
Entry preview:

Swá hwylc Sunnan-dæg swá þǽr byð gehendost, Angl. viii. 329, 12. of scrutiny, closely Béda and Rabanus þe wel gehende an ásmeádun ymbe þisum cræfte, Angl. viii. 308, 13. of kinship, association, &c.

hagal

(n.)
Grammar
hagal, hagol, hagul.
Entry preview:

A hailstone: — Hé ásendeþ gycelstán his swá swá hagalu (buccellas ), Ps. L. 147, 17. a hail-storm: — Smelt hagol imber serotinus, Kent. Gl. 560. Hagelum ł scúrum imbribus, An. Ox. 360

steóran

Entry preview:

add: to prohibit. with acc. of person Sóna swá ꝥ gehýrde Nonnosus, hé stýrde hí, ꝥ. ꝥ swá beón ne mihte quod Nonnosus fieri prohibuit, Gr.

ǽrne

Grammar
ǽrne, l. ǽrne-mergen, -morgen

early morning

Entry preview:

early morning Clǽnnyss sý swá swá ǽrnemergen (diluculum), Hy. Srt. 16, 27. Diluculum, ðæt is se ǽrnemergen, Lch. iii. 244, 6. Se dæg hæfð þreó tódǽlednyssa. . . .

spiweþa

(n.)
Grammar
spiweþa, an;m.

vomitingvomit, what is vomited

Entry preview:

Th. ii. 292, 35. vomit, what is vomited Lǽt spíwan . . . gesceáwa hwæðer ðe spiwða sý swá micel swá hé ǽr gedranc, Lchdm. ii. 286, 22. Gif hund ðone spiweðan frete si canis vomitum illum devoraverit L. Ecg. P. iv. 47; Th. ii. 218, 5.

Linked entry: speowþa

be-bycgan

Grammar
be-bycgan, be-bycgean.
Entry preview:

Swá hwæt swá ðú hæbbe bibyge (bebyg, L.) vende, Mk. R. 10, 21. Sylle ł bebycge (-byg,L.), Mt. R. 19, 21. Ðá bebycendo (bibyccende,R.) and ðá bycgendo ... seatlas bebycgendra (bibyccendra, R.) Mk. L. 11, 15. Bebygendra, Mt. L. 21, 12.

Mæcedonie

(n.)
Grammar
Mæcedonie, pl.

The Macedonians

Entry preview:

The Macedonians Philippus Mæcedonia cyning, Ors. 4, 11; Swt. 204, 5. Gewin wið Mæcedonie, Swt. 202, 33

fore-sceáwian

(v.)

to foreseeto provide forto provide give for use

Entry preview:

Swá swá úre Álýsend foresceáwode him þæt castel . . . swá se deófol þám forlorenum men (Antichrist) foresceáwað gelimplice stówe, Wlfst. 193, 26-194, 6. Symle sceal þæt lǽwede folc gewilnian . . . þæt God him góde láreówas foresceáwige, Hml.

ge-dafenian

(v.)
Entry preview:

Wel ꝥ gedafenode ꝥ Dryhten swá dyde, Bl. H. 67, 12: 77, 12. without a subject, alone Godes laga bealdan swá swá his háde gedafenað, Ll. Th. i. 346, 24. Dó hire swá dohtrum gedafenað faciet illi juxta morem filiorum, Ll.

æfter-fyligend

(n.)
Grammar
æfter-fyligend, -fylgend, es; m.

One who follows or succeedsa followersuccessor

Entry preview:

One who follows or succeeds, a follower ; successor Ac Oswald his æfterfyligend hí ge-endade swá we ǽr beforan sǽdon sed successor ejus Oswaldus perfecit ut supra docuimus, Bd. 2, 20; S. 521, 36: Bd. 5, 23; S. 646, 2

and

(con.)
Grammar
and, conj.

ANDetatqueac

Entry preview:

And swá forþ and so forth; et cætera, Ælfc. Gr. 25; Som. 26, 59