Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

deór-geat

(n.)
Grammar
deór-geat, es; n.
Entry preview:

A gate for deer to pass through Of stapolwege on ðæt deórgeat; of ðám deórgeate, C. D. v. 270, 15. East be hagan tó ðám ealdan deórgeate, 281, 25

deór-haga

(n.)
Grammar
deór-haga, (?), an; m.
Entry preview:

A deer-enclosure, deer-park Ic an mine cnihtes þat wude at Aungre búten þat dérhage, Cht. Th. 574, 20. [O. H. Ger. Teorhage (local name]. Cf. Ger. wild-gehäge.] v. next word

deór-hege

Entry preview:

Deórhege heáwan, Angl. ix. 262, 8. Add

deór-net

Entry preview:

Add: — Deórnett cassis, Wülck. Gl. 183, 12

ge-deád

(adj.)
Entry preview:

dead Dohter mín gedeád is filia mea defuncta est, Mt. L. 9, 18

Linked entry: deád

ge-défnes

Entry preview:

Lǽt mé mid gedéfnysse míne dagas geendian, Angl. xii. 499, 7. Add

ge-delf

Entry preview:

Add: digging, act of digging Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. ' Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormǽte wyllspring, Hml. Th. i. 562, 14, v. marmstán-, ymb-gedelf. an excavation

ráh-deór

Entry preview:

Add: Þá beóð langswýrede ðe lybbað be gærse, swá swá olfend and assa, hors and hrýðeru, heádeór and ráhdeór, Hex. 16, 3

ren-degn

Similar entry: ærn-þegen

sǽ-deór

(n.)
Grammar
sǽ-deór, n. (not m.).
Entry preview:

Hý mon wearp in sǽdeóra seáð and þá hyre ne sceðedon, Shrn. 133, 11. Add

wild-deór

Entry preview:

Him cwóm tó monigra cynna wilddeór, Shrn. 72, 5. Þá wearð hé gefyrht mid ege þæs unmǽtan wildeóres . . . Hé tó þám león cwæð: 'Eálá þú mǽste wildeór, ' Hml. S. 23 b, 773-780. Ymb þone Godes man þára manna heortan wǽron gewended in wilddeóra (wildeóra

yfel-déma

(n.)
Grammar
yfel-déma, an ; m.
Entry preview:

An unjust judge Be ðám yfeldémum. Nap. 42, 4

deór-friþ

(n.)
Grammar
deór-friþ, Cf. ge-friþian; I 2.

wǽg-deór

(n.)
Grammar
wǽg-deór, es; n.

A sea-beast

Entry preview:

A sea-beast Wǽgdeóra gehwylc swelteþ, Exon. Th. 61, 2i; Cri. 988

déman

(v.)
Grammar
déman, to démanne, démenne; part. démende; ic déme, ðú démest,démst, he démeþ, démþ, pl.démaþ ; p. démde, pl. démdon; impert. dém, déme, pl. démaþ, déme ge; pp. démed; v. trans. dat. acc. [dóm judgment, opinion]

DEEM, judge, think, consider, estimate, reckon, determine, examine, prove, doom, condemn judicāre, arbitrāri, æstimāre, censēre, recensēre, decernĕre, sancīre, examināre, condemnāre

Entry preview:

To DEEM, judge, think, consider, estimate, reckon, determine, examine, prove, doom, condemn; judicāre, arbitrāri, æstimāre, censēre, recensēre, decernĕre, sancīre, examināre, condemnāre He com déman eorþan venit judicāre terram, Ps. Lamb. 95, 13: Elen

Linked entries: a-déman doeman

deáfu

(n.)
Grammar
deáfu, e; f. [deáf deaf]

Deafness surdĭtas

Entry preview:

Deafness; surdĭtas Wið eárwærce and wið deáfe for ear-ache and for deafness, L. M. 1, 3; Lchdm. ii. 40, 8. Wið eárena deáfe for deafness of ears, 1, 3; Lchdm. ii. 40, 20

wæter-del

(n.)
Grammar
wæter-del, wæter-dell, es; n. m.(?)

A dell in which there is water

Entry preview:

A dell in which there is water Norð tó wæterdellæ, Cod. Dip. Kmbl. iii. 126, 14

be-délan

(v.)
Grammar
be-délan, p. -délde; pp. -déled

To depriveprivare

Entry preview:

To deprive; privare Duguðum be-déled deprived of dignity, Cd. 215; Th. 272, 19; Sat. 122

Dyra wudu

(n.)
Grammar
Dyra wudu, Dera wudu; gen. dat. wuda; m. [Dere the Deirians, wudu a wood: the wood of the Deirians]

Beverley, Yorkshire oppĭdi nomen in agro Eboracensi

Entry preview:

Beverley, Yorkshire; oppĭdi nomen in agro Eboracensi Se sóþfæsta Berhthun eft wæs abbud ðæs mynstres ðæt ys gecýged on Dyra wuda veracissĭmus Bercthun nunc abbas monastērii quod vocātur in Derauuda, id est, in silva Derōrum, Bd. 5, 2; S. 614, 29. He

ǽg-ðer

(pronoun.)
Grammar
ǽg-ðer, [ = ǽg-hwæðer] ; pron.

Eithereachbothuterqueambo

Entry preview:

Either, each, both; uterque, ambo Ǽgðer byþ gehealden ambo conservantur, Mt. Bos. 9, 17. Ǽgder ðara eorla each of the men. Andr. Kmbl. 2103; An. 1053. Heora ǽgðer either or both of them, each. Gen. 21, 31. On ǽgðre hand, on ǽgðere healic on either hand

Linked entry: égðer