a-deáf
Entry preview:
Dele
deád-lic
Entry preview:
Add: causing death, deadly, mortal, dire Gif deád*-*lic ( mortiferum; deódlic, R.) huæt gedrincas, Mk. L. 16, 18. Ðá deádlicustan (thá deátlicostan, dá deudlicustan) funestissima, Txts. 65, 942: Wrt. Voc. ii. 36, 25: 151, 61. subject to death, mortal
deád-synnig
Similar entry: deáþ-synnig
deád-wille
Entry preview:
Unproductive, barren Ðá beorgas tódǽlað ꝥ wæsmbǽre land and þæt deádwylle sand mons dividit inter vivam terram et arenas, Ors. 1, 1; S. 26, 19. Cf. cwic-wille
decan-hád
Entry preview:
Dignity of a dean (decan, q. v. ) Ofor heora wican heora decanhádes super decanias suas, R. Ben. I. 54, 2
deóp-líce
Entry preview:
Add: of mental operations Hé deóplíce undernam Drihtnes láre ... and wunode deóplíce gelǽred, Hml, S. 29, 76, 81. Deóplícor ( profundius ) þú smeágst þonne yld úre anfón mæge, Coll. M. 33, 11. in other connexions Hí Godes þeówas deóplíce griðe*-*dan
deóp-þancol
Entry preview:
Substitute : Deep-thoughted, profoundly thoughtful Þæt þu scealt deópþanclum geþance ásmeágan, Wlfst. 248, 7. Witan mid deópðanclum mode, Angl. viii. 329, 11
deór-geat
Entry preview:
A gate for deer to pass through Of stapolwege on ðæt deórgeat; of ðám deórgeate, C. D. v. 270, 15. East be hagan tó ðám ealdan deórgeate, 281, 25
deór-haga
Entry preview:
A deer-enclosure, deer-park Ic an mine cnihtes þat wude at Aungre búten þat dérhage, Cht. Th. 574, 20. [O. H. Ger. Teorhage (local name]. Cf. Ger. wild-gehäge.] v. next word
deór-hege
Entry preview:
Deórhege heáwan, Angl. ix. 262, 8. Add
deór-net
Entry preview:
Add: — Deórnett cassis, Wülck. Gl. 183, 12
fore-déman
to pre-judge
Entry preview:
to pre-judge Ne hé ne foredéme nec prejudicet, R. Ben. I. 105, 6
Linked entry: déman
ge-deád
Entry preview:
dead Dohter mín gedeád is filia mea defuncta est, Mt. L. 9, 18
Linked entry: deád
ge-défe
Entry preview:
Add: suitable, fitting, seemly Hé má lufedon dióra drohtað, swá hit gedéfe ne wæs, Met. 26, 92. Tó forðspównesse gedéfore heánesse ad profectum debiti culminis, Bd. 2, 4; Sch. 127, 5. Gedéfum gafule debita pensione, Wrt. Voc. ii. 25, 22. Gedéfum debitis
ge-delf
Entry preview:
Add: digging, act of digging Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. ' Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormǽte wyllspring, Hml. Th. i. 562, 14, v. marmstán-, ymb-gedelf. an excavation
ge-déman
Entry preview:
Dele second passage, and add: to judge. absolute Gié æfter líchoma gedoemas (iudicatis) . . . Ðǽh ic gedoemo (iudico), dóm mín sóð is. Jn. L. 8, 15, 16. Nellað gié gedoema, Lk. L. 6, 37. to judge a person, with dat. (or uncertain) Swá hé gedémð ús swá
ráh-deór
Entry preview:
Add: Þá beóð langswýrede ðe lybbað be gærse, swá swá olfend and assa, hors and hrýðeru, heádeór and ráhdeór, Hex. 16, 3
sǽ-deór
Entry preview:
Hý mon wearp in sǽdeóra seáð and þá hyre ne sceðedon, Shrn. 133, 11. Add
wild-deór
Entry preview:
Him cwóm tó monigra cynna wilddeór, Shrn. 72, 5. Þá wearð hé gefyrht mid ege þæs unmǽtan wildeóres . . . Hé tó þám león cwæð: 'Eálá þú mǽste wildeór, ' Hml. S. 23 b, 773-780. Ymb þone Godes man þára manna heortan wǽron gewended in wilddeóra (wildeóra
yfel-déma
Entry preview:
An unjust judge Be ðám yfeldémum. Nap. 42, 4