LǼTAN
to LET ⬩ allow ⬩ permit ⬩ suffer ⬩ to let ⬩ let go ⬩ give up ⬩ dismiss ⬩ leave ⬩ forsake ⬩ let ⬩ to let ⬩ cause ⬩ make ⬩ get ⬩ have ⬩ cause to be ⬩ place ⬩ make as if ⬩ make out ⬩ profess ⬩ pretend ⬩ estimate ⬩ consider ⬩ suppose ⬩ think ⬩ to behave towards ⬩ treat ⬩ to let
Entry preview:
Beó ðú be ðínum and lǽt mé be mínum be thou with thine, and leave me with mine, Lchdm. iii. 288, 8. Gif hé tóþ of ásleá lǽt hig frige dentem si excusserit, dimittet eos liberos, Ex. 21, 27. Lǽte hig frige, 26.
Linked entries: aweg-lǽtan leórt
un-ácumendlíc
Unbearable ⬩ intolerable ⬩ impossible to be borne ⬩ excessive
Entry preview:
Unbearable, intolerable, impossible to be borne, excessive Be unácumenlícra (-endlíca, 8, 24) ðinga gebode. Gif hwylcum bréþer hwæt hefelíces and unacumenlíces beboden sý si fratri impossibilia jubentur.
æt-beran
To bear or carry to ⬩ bring forward ⬩ produce ⬩ bear away or forth ⬩ afferre ⬩ proferre ⬩ efferre
Entry preview:
To bear or carry to, bring forward, produce, bear away or forth; afferre, proferre, efferre Hió Beówulfe medo-ful ætbær she to Beowulf the mead-cup bore, Beo. Th. 1253; B. 624.
Linked entry: æt-bær
ellor-síþ
A journey elsewhere, departure, death ⬩ ălĭbi ĭter, mors
Entry preview:
A journey elsewhere, departure, death; ălĭbi ĭter, mors Symble biþ gemyndgad eaforan ellorsíþ his offspring's death will always be remembered, Beo. Th. 4893; B. 2451
on-stingan
Entry preview:
to be angry with (?) Sê ðe on þâm sylfan cildan bûtan smêgunge onstingð qui in ipsis infantibus sine discretione exarserit, R. Ben. I. 115, 16
weald-swaþu
A forest-track
Entry preview:
A forest-track Lástas wǽron æfter waldswaþum wíde gesýne the steps were to be seen far along the forest-tracks, Beo. Th. 2810; B. 1403
folc-frig
Folk-free ⬩ līber ăpud plēbern
Entry preview:
Folk-free; līber ăpud plēbern Beó he syððan folcfrig be he afterwards folk-free, L. C. S. 45; Th. i. 402, 17. Se sié folcfrý let him be folk-free, L. Wih. 8; Th. i. 38, 15. cf. Grm. RA. 349
feald
fold
Entry preview:
fold (as a multiplicative) Þæt man ǽlcne ceáp mihte be twám fealdum (be twiefealdan, S. 248, 2) bet geceápian þonne man ǽr mihte ut duplicia quam usque ad id fuerant rerum venalium pretia statuerentur, Ors. 5, 13; Bos. 113, 37
feoht-lác
A fighting ⬩ fight ⬩ pugna
Entry preview:
A fighting, fight; pugna Gif ciricgriþ abrocen beó, bétan man georne, sí hit þurh feohtlíc, sí hit þurh reáfác if church-peace be broken, be it through fighting, be it through robbery, let amends be strictly made, L. Eth. ix. 4; Th. i. 340, 20: L.
biór-sele
A beer-hall, feasting-hall
Entry preview:
A beer-hall, feasting-hall, Beo. Th. 5263; B. 2635
hé
Entry preview:
Wé cwǽdon be hláfordsearwe, ꝥ hé (i. e. any one that commits the crime in question ) beó his feóres scyldig, Ll.
ge-healdendlic
Entry preview:
That is to be kept Þa gehealdennelicun (gehealdendlican ?
Linked entry: -healdendlic
ge-hlencan
Entry preview:
To twist, bend (?) Gif men sió heáfodpanne beó gehlenced, álege þone man úpweard, dríf . ii. stacan æt þám eaxlum, lege þonne bred þweóres ofer þá fét, sleah bonne þriwa on mid slegebytle; hió gǽþ on riht sóna, Lch. ii. 342, 4 : 302, 29
bell-tíd
Entry preview:
A canonical hour marked by the ringing of a bell (v. preceding word, bel-hringes beácn, and Ll.
wlite-seón
A sight to gaze on ⬩ a spectacle
Entry preview:
A sight to gaze on, a spectacle; Wæs be feaxe on flet boren Grendles heáfod, and ðære idese mid, wliteseón wrǽtlíc. Beo. Th. 3304; B. 1650
eáþe
Entry preview:
add: (2 a) that may be easily moved to do something Munuc eáþe and hræd on hlehtre ( facilis ac promptus in risu ), R. Ben. 30, 9
leger-bǽre
Entry preview:
Suffering from sickness Bútun hé on hláfordes neóde beó oððe legerbǽre unless he be on his lord's necessary business, or suffering from sickness, Chart. Th. 611, 20
for-þringan
Entry preview:
Add: to thrust aside, crowd out On nánum stówum ne sý endebyrdnes be nánre ylde gefadod, ne seó yld þá geogoðe ne forþringe, R. Ben. 115, 7
ge-beorg
A defence ⬩ protection ⬩ safety ⬩ refuge ⬩ præsĭdium ⬩ refŭgium ⬩ tutāmen ⬩ tuĭtio
Entry preview:
A defence, protection, safety, refuge; præsĭdium, refŭgium, tutāmen, tuĭtio Leófsunu ahóf bord to gebeorge Leofsunu raised up his buckler for defence, Byrht. Th. 138, 64; By. 245 : 135, 40; By. 131. Britwalum to gebeorge for the protection of the Brito-Welsh
dréfan
Entry preview:
Hé sceal dréfan dimne and deópne hellewítes grund he shall be plunged into hell's dim and deep abyss, Wlfst. 48, 2: Ll. Th. ii. 320, 5. Dréfende turbulentus, R. Ben. I. 61, 6: R. Ben. 120, 12. Dréfende turbida (aequora turgida, Ald.), Wrt.