Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cíne

Grammar
cíne, l. cine (-u), take here passage in Dict. under cínu,
Entry preview:

Geoniendum þám cinum se sǽ eóde inn rimis patentibus intravit mare, Gr. D. 248, 27. Cinan rimas, Germ. 399, 307. Þurh þá cinan (cynan, v. l.) þǽre dura per rimas ostiorum, Bd. 4, 7; Sch. 388, 4. a chasm, cavern Cinan crypte, Wrt. Voc. ii. 23, 61.

eorl-dóm

Entry preview:

Undernam Godwine eorl swýðe ꝥ on his eorldóme sceolde swilc geweorðan, 1052; P. 175, 7. Mann sette Ælfgár Leofríces sunu eorles ðane eorldóm on handa þe Harold ǽr áhte, P. 177, 4.

reócan

Entry preview:

Eóde forð feórðe healf geár bútan rénscúrum and reocendum deáwe, Hml. S. 18, 57. Add

hǽlend

(n.)
Grammar
hǽlend, hélend, es; m.

A healer, Saviour, Jesus

Entry preview:

Hé sóþlíce hys folc hál gedéþ fram hyra synnum vocabis nomen ejus Iesum; ipse enim salvum faciet populum suum a peccatis eorum, 1, 16. Iesus is on Léden Saluator and on Englisc Hǽlend Jesus is in Latin Salvator and in English healer, Homl.

ge-smyrian

(v.)
Grammar
ge-smyrian, -smirian; p. ode, ede; pp. od, ed [smyrian to smear]

To smearanointungĕre

Entry preview:

Ðæt híg sín gesmirode on ðam and hira handa gehálgode ut ungantur in ea et consecrentur mănus eōrum, Ex. 29, 29. Ðæt nǽfre ne afúlaþ ðæt mid hire gesmered biþ that never becomes foul that is anointed with it, Blickl. Homl. 73, 23.

Linked entry: ge-smirian

hinder

(adv.)
Grammar
hinder, adv.

Back, on the further side, behind, down

Entry preview:

On hinder hé eode he [the devil] went behind, Homl. Th. i. 172, 35. Hé on hinder gǽþ he shall go back, Salm. Kmbl. 254; Sal. 126. On hinder in helle hús down into hell, Exon. 42 b; Th. 142, 23; Gú. 648

for-beódan

(v.)
Grammar
for-beódan, -biódan, to -beódanne; part. -beódende; p. ic, he -beád, ðú -bude, pl. -budon; pp. -boden [Ger. ver-bieten]

To FORBIDprohibitrestrainsuppressprohĭbērevătāreinterdīcĕre

Entry preview:

To FORBID, prohibit, restrain, suppress; prohĭbēre, vătāre, interdīcĕre Nelle gé hig for-beódan cuman to me nōlīte eos prohĭbēre ad me vĕnīre, Mt. Bos. 19, 14: L. C. S. 77; Th. i. 418, 24. To forbeódanne to forbid, L. Alf. 49; Th. i. 56, 1.

for-niman

(v.)
Grammar
for-niman, -nyman; p. -nam, -nom, pl. -námon, -nómon; pp. -numen; v. trans.

To take awaydeformplunderdestroyransackwasteconsumedevourrapĕreperdĕreextermĭnārevastāreconsūmĕredevŏrāre

Entry preview:

Eów in beorge bǽl fornimeþ fire shall consume you upon the hill, Elen. Kmbl. 1153; El. 578. Se ðe fornimþ þearfan on dýgelnysse qui devŏrat paupĕrem in abscondĭto, Cant. Abac. Lamb. fol. 190 b, 14.

Linked entry: for-nyman

lǽfan

(v.)
Grammar
lǽfan, p. de.

to leaveto remain

Entry preview:

to leave Ic lǽfe eów sibbe percent relinquo vobis, Jn. Skt. 14, 27. Ic léfe lego, Wrt. Voc. ii. 49, 66. Gif hwæs bróðor deád biþ and lǽfþ his wíf si cujus frater mortuus fuerit et dimiserit uxorem, Mk. Skt. 12, 19.

Linked entry: be-lǽfan

rǽding

(n.)
Grammar
rǽding, e; f.
Entry preview:

Æmtigaþ eów tó rǽdinge vacate lectioni, hé begǽþ his rǽdinge vacuus est lectionibus, Ælfc. Gr. 33; Som. 37, 14. Ðæs ðe ic on rǽdinge ne mihte fullíce ásmeágan, Wulfst. 65, 22. Beó ðú ábisgad ymbe rǽdinge attende lectioni, Past. 22, 1; Swt. 169,17.

Linked entry: bóc-rǽding

scyld

(n.)
Grammar
scyld, e: scyldu (o); indecl. f.
Entry preview:

On eów scyld siteþ, Exon. Th. 131, 2; Gú. 449. Is Euan scyld eal forpyuded, 7, 6; Cri. 97. Hé his scylde forgyfenysse bæd veniam reatus postulans, Bd. 3, 22; S. 553, 33. Ða byrðenne suá micelre scylde tanti reatus pondera, Past. 2, 2; Swt. 31, 14.

Linked entry: GYLT

wer-þeód

(n.)
Grammar
wer-þeód, e; f.
Entry preview:

Wutun hí tówyrpan geond werþeóda disperdamus eos ex gente, Ps. Th. 82, 4: 105, 19: 59, 1: Cd. Th. 61, 2; Gen. 991. Geond wærðeóda, Menol. Fox 252; Men. 127. Geond ealle werðeóda, Ps. Th. 90, 16. Geond ðás werþeóde in omnibus gentibus, 66, 2.

wól

(n.)
Grammar
wól, es; m. : e; f.

Pestpestilenceplaguemurrain

Entry preview:

Ic ðone wól (witchcraft) eów forbeóde, Homl. Skt. i. 17, 72

á-fédan

Entry preview:

L. 48, 15 áfédan glosses depascere Ðeáþ áfédeþ hig mars depascet eos

ge-niþerian

(v.)
Entry preview:

L. 21, 24. (1 a) used of a thing :-- Gif h byð gesett þǽr hé standan ne mæg, þonne sceal man hine þus genyðerian, Angl. viii. 333, 39. a person who exalts himself Ðú hié geniðrades, ðá hí hí selfe úp áhófon dejecisti eos, dum allevarentur, Past. 391,

Linked entry: niþerian

geó

Entry preview:

[In the following passage, if geó be the true form, the word is used of the future, but perhaps instead of geó weorþeð should be read geweorþeð Ic eów secge ꝥ ꝥ geo weorþeð, ꝥ ealle þás getimbro beóþ tóworpene, Bl. H. 77, 35.] Add

rýmet

(n.)
Grammar
rýmet, rýmett, es; n.

space, extentclear space, roomextension, clearance

Entry preview:

Eall ðæt rýmet ðe eówer fótswaþu on bestæpþ ic eów forgife omnem locum, quem calcaverit vestigium pedis vestri, vobis tradam, Jos. 1, 3. clear space, room Ðǽr næs nán rýmet on ðam gesthúse, Homl. Th. i. 30, 14.

Linked entry: rýmetleást

ǽder

(n.)
Grammar
ǽder, ǽdder, e; f. ǽd(d)re, an; f. (wæter-ǽdre occurs once neuter). Add:to ǽdre:

a channel for fluidsa sinewa rein, kidney

Entry preview:

Ic eów, ǽddran venae bidde ðæt gé wylspringas ontýnan tó teárum, Dóm. L. 26. Tócnáwan be his ǽdrena hrepunge by feeling his pulse hweðer hé hraðe swulte, Hml. S. 3, 569. Ǽddrum fibris, venis, An. Ox. 376: fibrarum rivulis, 11, 135.

Linked entry: héþir

LYTEL

(num.; adj.; adv.)
Grammar
LYTEL, adj.

LITTLE

Entry preview:

Tóbrec hig lytlum divides eos minutatim, Lev. 2, 6. Sele ðæt lytlum súpan, L. M. 2, 52; Lchdm. ii. 270, 1. Hé gewýt swá lytlum and lytlum fram Gode so little by little he departs from God, Ælfc. Gr. pref; Som. 1, 35: Past. 39, 1; Swt. 283, 9.

Linked entries: lytlum litel

miltsian

(v.)
Grammar
miltsian, mildsian; p. ode

To have or take pity upon a personshew mercybe mercifulpity

Entry preview:

Gebróðru, miltsige eów God, Homl. Th. ii. 158, 24. Eálá! ðú man, miltsa ðé, L. E. I. pref.; Th. ii. 394, 30. Miltsa mé miserere mei, Mk. Skt. 10, 48. Miltsa eallum ðínum wiðerwinnum, and ágyld gód for yfele, Homl. Th. ii. 344, 2.