Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ofer-gumian

(v.)
Grammar
ofer-gumian, p. ode

To neglect, be careless aboutto take heed to a thingto neglect

Entry preview:

To neglect, be careless about Ne hé ofer-gumige ða hýrsumnesse ðæs hálgan regoles, R. Ben. 113, 2

Linked entry: -gumian

ge-þæslǽcan

(v.)

to fitto be fitto becomeaptarequadrarecongruere

Entry preview:

to fit, to be fit, to become; aptare, quadrare, congruere, R. Ben. interl. 2: Hpt. Gl. 506; 523

Linked entry: þæslǽcan

hærean-fagol

(n.)
Grammar
hærean-fagol, Have the glossers misunderstood the word herinaciis, and supposed it to be the name of a bird ? Can the hærean represent herin and fagol be a mistake for fugol? and in the other gloss, hâtte-fagol, is hatte = hatte, andfago/ for fugol, so that the gloss would mean
Entry preview:

herinacius is the name of a bird ?

eáþ-fynde

(adj.)
Grammar
eáþ-fynde, adj.

Easy to be foundfacĭlis inventu

Entry preview:

Easy to be found; facĭlis inventu Ðá wæs eáþfynde then was easy to be found. Beo. Th. 276; B. 138: Cd. 93; Th. 120, 12; Gen. 1993. v. éþ-fynde, ýþ-

Linked entry: éþfynde

hreód-bedd

(n.)
Grammar
hreód-bedd, es; n.

A reed-bed

Entry preview:

A reed-bed Ðá wæs ðǽr on middan ðam mere sum hreódbed there was in the middle of the mere a reed-bed, Guthl. 9; Gdwin. 50, 15. Heó ásette hyne on ánum hreódbedde be ðæs flódes ófre exposuit eum in carecto ripæ fluminis, Ex. 2, 3.

hrægel-þegn

Entry preview:

Be hrægelþénum gebróðra de vestiariis fratrum, R. Ben. I. 91, 9

full-dón

(v.)
Grammar
full-dón, p. -dyde
Entry preview:

Ben. 70, 21. Praeteritum imperfectum, þæt is unful*-*fremed forðgewiten, swilce þæt ðing beó ongunnen and ne beó fuldón, Ælfc. Gr. Z. 124, 5. [O. H. Ger. fol-tuon perficere. ]

Linked entry: dón

seár

(adj.)
Grammar
seár, The MS. reading at Lch. i. 384, 14 may be retained. v. Siever's Grammar, § 35, Anm, 2.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

fnora

Entry preview:

Se drinc wyrcð micelne fnoran, and sé hine bét. Þonne se geohsa of þǽre ídlan wambe cymð, ne bét þone se fnora, Lch. ii. 60, 27-62, l. Sé ðe gelýfð wiglungum oððe be fugelum oððe be fnorum. Hml. S. 17, 89. Add

æf-werdla

(n.)
Grammar
æf-werdla, æf-wyrdla, æ-wyrdla, a-wyrdla, an; m. [æf of, wyrdan to corrupt]

Damageinjurylossthe amercement for itdetrimentumjacturadamnum

Entry preview:

H.] let him bear the damage, L. In. 40; Th. i. 126, 16: R. Ben. 2 : Cot. 104

riht-munuc

(n.)
Grammar
riht-munuc, es; m.

A true monk

Entry preview:

A true monk Beóþ rihtmunecas gif hý libbaþ be ðam geswince heora ágenra handa R. Ben. 73, 19

Linked entry: munuc

ang-mód

Entry preview:

Ne beó hé dréfende ne angmód (ancg-, v. l.) non sit turbulentus et anxius, R. Ben. 120, 12. Wurdon heora eágan áfyllede mid teárum and angmóde geómrodon ealle heora heortan, Hml. S. 23, 244. Add

hǽþ

(n.)
Grammar
hǽþ, e; f.

A heath, waste, desert, uncultivated landa low barren heath or fell

Entry preview:

Bera sceal on hǽþe the bear shall [live] on the heath, Menol. Fox 518; Gn. C. 29

Linked entry: for-hǽþan

heolstor

Grammar
heolstor, [In the first passage perhaps hrúse might be read for hrúsan and heolstre be dat. (inst.), as in El. 1082 þá þe in foldan deópe bedolfen sindon, heolstre behýded. Or possibly (?) a form heolstre exists alongside heolstor. v. Germ. 399, 447 infra, and cf. eówestre (?).]
Entry preview:

Helostr, heolstr secessus, Txts. 94, 901. Heolstre latebra, Wrt. Voc. ii. 50, 18. Heolstre, dígelnesse latibulo, i. tenebrositate (taciturnitatis) An. Ox. 3354. Heolster latebram, 3289. Hé sette ðeóstru heolstur (latibulum) his, Ps. Srt. 17, 12. Þé (Satan

ge-tácniendlic

Entry preview:

Add: to be shewn, to be indicated Be ge-tácniendlicum tídum Godes weorces de significanda hora operis Dei, R. Ben. 72, 9. symbolical Hí getácnigendlice lác offrodon. pæt gold getácnode þæf hé is sóð cyning, Hml. Th. i. 116, 8

ge-férlǽcan

(v.)
Entry preview:

Ben. 87, Beón geférlǽht sociari (choro), R. Ben. I. 77, 5 : 90, 9. Geférlǽht glomeratus, junctus, An. Ox. 7, 48. Ic eom þysum mǽdenum geférlǽht. Hml. S. 7, 256. Hí wǽron geférlǽhte on fæstum geleáfan, 28, 20. Beón on sóðre sibbe geférlǽhte, R.

druncnian

(v.)
Grammar
druncnian, p. ode ode; pp. od.

become drunk inebriārito sink,mergi

Entry preview:

to be or become drunk; inebriāri Iohannes se Fulluhtere ne dranc náðor ne wín, ne beór, ne ealu, ne nán ðære wǽtan ðe menn of druncniaþ John the Baptist drank neither wine, nor beer, nor ale, nor of the liquor from which men become drunk, Homl.

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

Ben. 137, 14

un-fródness

(n.)
Grammar
un-fródness, e; f.

Ignorancerudeness

Entry preview:

Ben. 97, 7) geþyldelíce beran difficultatem patienter portare, R. Ben. Interl. 95, 14

Linked entry: fród-ness

cum-líþian

(v.)
Entry preview:

Substitute: To be a guest Þá geond mistlicora hús cumlíðiað qui per diversorum cellas hospitantur, R. Ben. I. 11, 1