Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

Ben. 137, 14

ge-férlǽcan

(v.)
Entry preview:

Ben. 87, Beón geférlǽht sociari (choro), R. Ben. I. 77, 5 : 90, 9. Geférlǽht glomeratus, junctus, An. Ox. 7, 48. Ic eom þysum mǽdenum geférlǽht. Hml. S. 7, 256. Hí wǽron geférlǽhte on fæstum geleáfan, 28, 20. Beón on sóðre sibbe geférlǽhte, R.

ang-mód

Entry preview:

Ne beó hé dréfende ne angmód (ancg-, v. l.) non sit turbulentus et anxius, R. Ben. 120, 12. Wurdon heora eágan áfyllede mid teárum and angmóde geómrodon ealle heora heortan, Hml. S. 23, 244. Add

hǽþ

(n.)
Grammar
hǽþ, e; f.

A heath, waste, desert, uncultivated land ⬩ a low barren heath or fell

Entry preview:

Bera sceal on hǽþe the bear shall [live] on the heath, Menol. Fox 518; Gn. C. 29

Linked entry: for-hǽþan

druncnian

(v.)
Grammar
druncnian, p. ode ode; pp. od.

become drunk ⬩ inebriāri ⬩ to sink, ⬩ mergi

Entry preview:

to be or become drunk; inebriāri Iohannes se Fulluhtere ne dranc náðor ne wín, ne beór, ne ealu, ne nán ðære wǽtan ðe menn of druncniaþ John the Baptist drank neither wine, nor beer, nor ale, nor of the liquor from which men become drunk, Homl.

ge-tácniendlic

Entry preview:

Add: to be shewn, to be indicated Be ge-tácniendlicum tídum Godes weorces de significanda hora operis Dei, R. Ben. 72, 9. symbolical Hí getácnigendlice lác offrodon. pæt gold getácnode þæf hé is sóð cyning, Hml. Th. i. 116, 8

collecta

(n.)
Grammar
collecta, an; m. f.
Entry preview:

A collect Ǽr þám seó collecta ( collecta ) beó geended, Angl. xiii. 406, 590. Cweðe se sácerd þone collectan, and geendige þá mæssan mid ánre collectan, Ll. Th. ii. 360, 1-4. Collectan (gebedu, R. Ben. I. 42, 18) letania, R. Ben. 37, 2.

un-fródness

(n.)
Grammar
un-fródness, e; f.

Ignorance ⬩ rudeness

Entry preview:

Ben. 97, 7) geþyldelíce beran difficultatem patienter portare, R. Ben. Interl. 95, 14

Linked entry: fród-ness

cum-líþian

(v.)
Entry preview:

Substitute: To be a guest Þá geond mistlicora hús cumlíðiað qui per diversorum cellas hospitantur, R. Ben. I. 11, 1

wác-mód

(adj.)
Grammar
wác-mód, adj.

of weak disposition ⬩ morally weak ⬩ fainthearted ⬩ pusillanimous

Entry preview:

Beó hit eal mid gemete ðe læs ðe ða wácmódan beón ormóde omnia mensurate fiant propter pusillanimes (for ðám wácmódum, R. Ben. Interl. 82, 7), R. Ben. 74, 1.

a-þrescan

(v.)
Grammar
a-þrescan, p. -þræsc, pl. -þruscon; pp. -þroscen, -þroxen [a, þerscan to thresh, beat]

To rob ⬩ spoil ⬩ spoliare ⬩ expilare

Entry preview:

To rob, spoil; spoliare, expilare Aþroxen spoliatus

Linked entry: a-þroxen

girel-gyden

(n.)
Grammar
girel-gyden, the goddess of dress, Vesta (the name has been connected by the glosser with
Entry preview:

vestis) Gyrlgyden Uesta, Germ. 397, 511

Linked entry: gyden

heáfod-gewǽde

(n.)
Grammar
heáfod-gewǽde, es; n.

A head-dress, veil

Entry preview:

A head-dress, veil Ðæt beó ðé tó heáfod-gewǽdon let it be to thee for a veil, Gen. 20, 16

rǽs

(n.)
Grammar
rǽs, (?). On the analogy of blód-lǽs, -lǽswu (q. v.) this might be entered as rǽs, rǽswu : <b>rǽsa</b> (?).

Similar entry: on-rǽsa

-winde

(suffix)
Entry preview:

Add: v. ber-, wiþo-winde

ge-heaðorian

(v.)
Grammar
ge-heaðorian, -heaðerian, -heaðrian; p. ode, ade; pp. od, ad

To restrain ⬩ control ⬩ compress ⬩ cohĭbēre ⬩ coartāre ⬩ coangustāre

Entry preview:

Ðæt se secg wǽre hergum geheaðerod that the man should be restrained with harryings, Beo. Th. 6136; B. 3072.

Linked entries: ge-haðerian heaðorian

hamacgaþ

(v.)
Entry preview:

Se ðe gelíþ raðe hé hamacgaþ he who takes to his bed will quickly be up again, Lchm. iii. 184, 21. [?]

ge-fadung

Entry preview:

Ben. 125, 19. Þá wíslican gefadunge þe geset is be incúþra ðinga endebyrdnesse, Lch, iii. 440, 25. Add

for-búgan

(v.)
Grammar
for-búgan, port, -búgende; p. -beáh, pl. -bugon; impert. -búh, pl. -búgaþ; pp. -bogen; v. trans.

To bend from ⬩ pass by ⬩ decline ⬩ avoid ⬩ shun ⬩ eschew ⬩ recēdĕre ⬩ prætĕrīre ⬩ declīnāre ⬩ evītāre ⬩ devītāre

Entry preview:

Forbogen beón evītāri, App. Lit. Scint. Lye. (Orm. forrbuȝhenn to avoid, refuse.)

þreágan

(v.)
Grammar
þreágan, þreán, and þreáwian (v. þreápian); p. þreáde [in Bt. 38, 1; Fox 196, 7 a form occurs that might be a strong past of þreán, on the analogy of þweán, sleán Ðæt gewit wæs swíþe sorgiende for ðám ermþum ðe hí ðrógan; cf. the rendering of the same passage in the metres: Ðæt mód wæs swíðe sorgum gebunden for ðǽm earfoþum ðe him on sǽton,
  • Met. 26, 97.
But, perhaps, drugon should be read, as, Latin is:]; pp. þreád.

to reprove ⬩ rebuke ⬩ reproach ⬩ to punish one who deserves punishment ⬩ to chastise by way of discipline, with a view to amend ⬩ to chasten ⬩ correct ⬩ to torture ⬩ torment ⬩ afflict ⬩ distress ⬩ vex ⬩ oppress

Entry preview:

Ben. Interl. 15, 1. Monige sindon suíðe líðelíce tó ðreágeanne nonnulla sunt leniter arguenda, Past. 21; Swt. 157, 24.

Linked entries: þreán þreiga ðrogan