dryht-scipe
Rulership, lordship, domination, dignity ⬩ domĭnātus, dignĭtas
Entry preview:
Ne lǽt ðín dryhtscipp feallan let not thy mighty rule fall, Wald. 12; Vald. 1, 7
Linked entry: driht-scipe
feá
Few ⬩ pauci
Entry preview:
Few ; pauci Ðis feá ána dóþ a few only do this, Bd. 4, 25; S. 601, 8. Ðæt hér wǽre mycel ríp [MS. riip] and feá wyrhtan that a great harvest was here and few workmen, 1, 29; S. 498, 5.
hefe-líc
Weighty ⬩ heavy ⬩ grievous ⬩ serious ⬩ grave ⬩ tedious ⬩ wearisome
Entry preview:
Nú bidde ic ða ðe hit cunnon and ðis rǽdon ðæt hit him hefelíc ne beó now I beg that my explanation may not be tedious to those who know the subject and read this, Lchdm. iii. 280, l0
HEG
Hay ⬩ grass ⬩ fœnum
Entry preview:
Dó hig on ðín beð put hay on your bed, Lchdm. iii. 178, 6. Wé gesáwon oft in cyrcean ǽgðer ge corn ge hig beón gehealdene we have often seen both corn and hay kept in the church, L. E. I. 8; Th. ii. 406, 30
lǽn-land
Entry preview:
Dip. Kmbl. iii. 165, 5. Fíf hída ðe Óswald bócaþ Eádríce swá swá hé hit ǽr hæfde tó lǽnlande, 217, 20. Wé wrítaþ ðæt hé hæbbe hit swá rúm tó bóclande swá hé ǽr hæfde tó lǽnlonde, 258, 29. Eall ðæt yrfe ðæ ic hæbbe on lǽnelendum, v. 333, 21
ge-týan
To instruct ⬩ teach ⬩ imbue ⬩ instruere ⬩ imbuere ⬩ docere
Entry preview:
Ðín lát getýde me disciplina tua ipsa edocuit me, Ps. Th. 17, 34: Bt. 8; Fox 24, 25: Ors. 5, 13; Bos. 112, 33. Gregorius wæs fram cildháde on bóclícum lárum getýd Gregorius was from childhood instructed in book learning, Homl.
Linked entry: ge-týd
secg
Entry preview:
Sedge; carex, gladiolum, lisca Ðis secg (segc) haec carex, Ælfc. Gr. 9, 61; Zup. 69, 16. Segg, secg, saecg gladiolum, Txts. 66, 463. Sech carex, 50, 251. Seic, 115, 151. Secg, Wrt. Voc. ii. 13, 28. Segc, i. 79, 65. Segg, 67, 3.
ge-feallan
To fall ⬩ cadere ⬩ decidere
Entry preview:
Sóðlíce ðín dóhtor gefeól on swégcræft, ac heó næfþ hine ná wel geleornod thy daughter indeed has attempted [?] music, but she has not learnt it well, 16, 23
ge-leoran
To go ⬩ depart ⬩ emigrate ⬩ die ⬩ īre ⬩ migrāre ⬩ emigrāre ⬩ defĭcĕre
Entry preview:
To go, depart, emigrate, die; īre, migrāre, emigrāre, defĭcĕre Mec geleoran lǽt let me depart, Exon. 118 b; Th. 455, 3; Hy. 4, 44 : Bd. 4, 23; S. 596, 11. Ic ná geleore non emigrābo, Ps. Spl. C. 61, 6.
swelgend
Entry preview:
Dip. Kmbl. v. 281, 29. Tó swelgende; ðanne fram swelgende, ii. 73, 27. Andlang bróces on ðæt swelgend, iii. 460, 5. Andlang streámes on ðone sweliend; of ðæm sweliende, 464, 27
þúma
The thumb
Entry preview:
Swá greáte swá ðín þúma, Lchdm. iii. 18, 25. Ic com mid handa on ðone stán drífan, and se ðúma gebrocen wæs, Bd. 5, 6; S. 619, 24. Gif se þúma biþ of áslægen, ðam sceal .xxx. sciłł. tó bóte.
un-forboden
Unforbidden ⬩ not prohibited ⬩ free from any moral or legal hindrance
Entry preview:
Dip. Kmbl. iv. 234, 20.
Linked entries: un-besacen for-beódan
be-habban
Entry preview:
Sinewealt crop brúnon blóstman behæfd, Lch. i. 282, 17. to hold, contain Máran endebyrdnysse þonne ðis godspel behæfð, Hml. Th. i. 220, 25. Þeós circe mihte fif hund manna behabban, Bl. H. 207, 14.
bíme
a trumpet ⬩ a tablet ⬩ billet
Entry preview:
Gebreces and biémena dæg dies tubae et clangoris, Past. 245, 6. Býmum classibus, Hpt. Gl. 467, 27. a tablet, billet Beeme thessera, Txts. 101, 2015
ge-þrýn
Entry preview:
</b> to bind a book :-- Eðiluald ðis bóc úta giðrýde ... and Billfrið gismioðade ðá gihríno ðá ðe útan on sint and hit gihrínade mid golde (cf. the riddle on a book: Mec (the parchment ) wráh hæleð hleóbordum, hýde beþenede, gierede mec mid golde
Linked entry: ge-þrýde
hlǽw
Entry preview:
Of ðǽre díc on ðone hláw; of ðǽm hláwe, C.D. iii. 217, 12. Æt hleówede hláwe, 385, 18. Hláwum aggeres, Wrt. Voc. ii. 9, 42.
nytan
Entry preview:
Cf. witan; 4 Hé hí þǽrúte nyste he did not know they were outside, Hml. S. 31, 693. Cf. witan ; 7 Wé be him náþor nyton swá hí ðǽr libban, swá hí ðǽr deáde licgon. Hml. S. 23, 306. with gen.
réþe
Entry preview:
Réþe gáras dira, i. crudelia spicula, An. Ox. 2097. Tó gearcigenne þá réþestan wítu, Hml. S. 24, 21
tún
Entry preview:
Add Sí ǽfre ðis mynster fram eallum eorðlicum þeówdóme freóh and mid eallum ðám túnum (uillulis) ðe him tó gelicgað, C.D. iii. 350, 5. 1.
sǽ-grund
The depth of the sea,
Entry preview:
Sǽgrunde neáh (cf. ðis fis (the whale) wuneð wið ðe se grund,Misc. 16, 517), Beo. Th. 1133; B. 564. Þurh ðone sǽgrund (profundum maris, cf. tó sǽs grunde, l. 18, and on sǽs grund,Mt. Kmbl. 18, 6) is getácnod hira ende, Past. 2; Swt. 31, 20.