fefer
Entry preview:
Þǽr (in heaven) ne byð fefor ne ádl, Wlfst. 139, 28. Eft cume an lytel febbres (fefres, v. l.), Past. 229, 3. Mid þreóra daga fefre, Bt. 32, 2; F. 116, 31. Gedreht mid langsumum feofore, Hml. S. 2, 135.
sǽtung
A lying in wait, plot, snare
Entry preview:
Scottas ne sǽtincge ne gestrodu wið Angelþeóde syrwaþ Scotti nil contra gentem Anglorum insidiarum moliuníur oue fraudium, Bd. 5, 23 ; S. 646, 37
up-ástigenness
An ascent ⬩ a going up ⬩ an ascension ⬩ a means of going up
Entry preview:
Upástígnesse, 81, 11. a means of going up Ic on ðam wealle nǽnige duru ne eághþyrl ne uppástígnesse geseon mihte, Bd. 5, 12; S. 629, 15. Ðú ðe setst genipu upástígnesse ðínne qui ponis nubem ascensum tuum, Ps. Lamb. 103, 3.
Linked entry: á-stigenness
ge-cnáwan
Entry preview:
Hélias cóm, and hig hyne ne gecneówon ( cognouerunt ), Mt. 17, 12. Þá wurdon hyra eágan geopenude, and hig gecneówon hine, Lk. 24, 31. Heó helode hire nebb, þæt hé hig ne mihte gecnáwan ( ne agnosceretur ), Gen. 38, 15.
a-stælan
To steal out ⬩ to seduce ⬩ obrepere
Entry preview:
To steal out, to seduce; obrepere Ðæt me nǽfre deófol on astelan ne mǽge that the devil may never secretly creep on me [seduce me], L. De. Cf. 9; Wilk. 88, 49
mirrelse
A hindrance ⬩ stumbling-block
Entry preview:
A hindrance, stumbling-block Gif sóþfæstra þurh myrrelsan mód ne óðcyrreþ if the mind of the righteous, through rock of offence, turn not aside, Exon. 70 b; Th. 262, 25; Jul. 338
gim-wyrhta
A worker in gems ⬩ jeweller
Entry preview:
A worker in gems, jeweller Ðás gymwyrhtan secgaþ ðæt hí nǽfre swá deórwurþe gymstánas ne gemétton the jewellers say that they never met with such precious jewels, Homl. Th. i. 64, 9
ge-cræftgian
To strengthen ⬩ make powerful ⬩ firmare ⬩ roborare
Entry preview:
To strengthen, make powerful; firmare, roborare Ða rícu of nánes mannes mihtum gecræftgade ne wurdon the kingdoms were not strengthened by the powers of any man. Ors. 2, 1 : Bos. 39, 2
un-gehrepod
Untouched ⬩ intact
Entry preview:
Untouched, intact Ne þorfte Adam deáðes onbyrian, gif ðæt treów móste standan ungehrepod, Homl. Th. i. 18, 25. God wolde ðæt hí ungehrepode on ðam scræfe slépon, Homl. Skt. i. 23, 317
Linked entry: ge-hrepod
weorn
Entry preview:
Hét ðá of ðam líge lifgende bearn Nabocodonossor neár æt gangan; ne forhogodon ðæt ða hálgan, siþþan hí woruldcyninges weorn gehýrdon, Exon. Th. 197, 5 ; Az. 185. Cf. warenian, warenung
ágend-freá
Entry preview:
Ne eardað nǽnig ágendfreá nullus possessor in-habitat , Gr. D. 258, 19. Se earm stód þám ágendfreán ungewylde the man could not move his own arm , 254, 38. Cf. ágen-frígea. Add
á-lísedness
Entry preview:
Ánes engles geearnung ne genihtsumode tó álýsednysse ealles mancynnes, 17, 37. Álésednessa saluationum, Ps. L. 27, 8. v. á-lýsednys in Dict
ferþe
Skin
Entry preview:
Skin Wiþ tóbrocenum heáfde . . . gespǽt þá wunde, and gif se hála ferþe wille habban reádne hring ymb þá wunde, wite þú þonne ꝥ þú hié ne meaht gehǽlan, Lch. ii. 22, 22
for-hylman
To cover up ⬩ neglect
Entry preview:
Ne dorste þá forhylman Hǽlendes bebod wundor fore weorodum, ac of wealle áhleóp fyrngeweorc, An. 736. Substitute:
þweorian
Entry preview:
Add: to be different Hí ne sceoldon þone gyrlan him tó teón, þá hwíle þe hí þurh þá drohtnunge þwuredon illorum habitum usurpare non debent a quorum proposito distant, Chrd. 63, 23
ah
But ⬩ but also ⬩ whether ⬩ sed ⬩ sed et ⬩ numquid
Entry preview:
Ah ne honne? Mk. Lind. Rush. War. 6, 3
BYT
Entry preview:
Ne híg ne dóþ niwe wín on ealde bytta; gyf hí dóþ, ða bytta beóþ tobrocene, and ðæt wín agoten, and ða bytta forwurðaþ.
in-stæpes
At once ⬩ immediately
Entry preview:
Ðéh gé sóna instæpes ðǽre méde ne ne onfón, 41, 13. Instepes, 33, 19. Ðæt fæsten wæs ongunnen instepes ðæs ðe . . . the fast was begun directly after . . . 35, 5. Hí flugon instæpes they fled forthwith, Elen. Kmbl. 254; El. 127
Linked entry: in-stæpe
mín
Of me
Entry preview:
Ne æthrín ðú mín, Jn. Skt. 20, 17. Ic sprece ego loquor, mín sprǽc mei locutio, Ælfc. Gr. 15; Som. 17, 56. Ǽr ðú ða miclan meaht mín oferswíðdest, Exon. 73 a; Th. 273, 25; Jul. 521. Ne wát ic hygeþoncum mín, 109 a; Th. 417, 14; Rä. 36, 4.
sund-búend
Entry preview:
Hí ( acc.) ne gesáwon sundbúende (cf. Hí (the people of the golden age) hió (acc. ) nánwuht ne gesáwon, Bt. 15; Fox 48, 5), 8; 13. Ðæs ðe ǽfre sundbúend ( men ) secgan hýrdon, Exon. Th. 5, 22; Cri. 73. Ðæt ásecgan sundbúendum, 14, 19; Cri. 221