Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

míl-getæl

Entry preview:

Nar. 33, 18: 22. Add

on-hycgan

(v.)
Entry preview:

to consider, reflect on Onhicgað hálige mihte, wíse wundor Godes, Dan. 473

un-gedwimorlíce

(adv.)
Grammar
un-gedwimorlíce, adv.
Entry preview:

Not as a magical illusion, really Ꝥ weolcn underféng hine ungedwimorlíce, Nap. 64

Linked entry: ge-dwimorlíce

un-geteórigendlic

(adj.)
Grammar
un-geteórigendlic, adj.
Entry preview:

Inexhaustible, unfailing Wé magon þurh ꝥ ús gegaderian þæne ungeteórigendlican goldhord, Nap. 87

un-þancwirþlíce

(adv.)
Grammar
un-þancwirþlíce, adv.
Entry preview:

, Nap. 66

winter-rǽdingbóc

Entry preview:

Nap. 60, 13. Add

cúþ-lic

Entry preview:

Hé cýð gecýðnysse swíþe cúðlice be mé, Nap. 77. (Cf. cúþ; II.) Add

saltian

(v.)
Grammar
saltian, ode

To dance

Entry preview:

To dance Gé ne saltudun (sealtedon, MS. A. ) non saltastis, Lk. Skt. 7,32

ge-teal

(n.)
Grammar
ge-teal, -teall

a number,

Entry preview:

a number, Nat. S. Greg. Els. 9, 2: Chr. 1014; Erl. 151, 16

un-gewidre

(n.)
Grammar
un-gewidre, un-gewidere, es; n.

Bad weatherstormtempest

Entry preview:

Bad weather, storm, tempest Hit biþ wiþ ǽghwylc ungewidro gescylded, ðæt ðǽr nǽfre nǽnig dǽl regnes ne ungewidres in cuman ne mæg, Blickl. Homl. 125, 31-3. Gif ðé þince ðæt ðú óþerne máran lǽcedóm dón ne durre for ungewiderum, Lchdm. ii. 254, 2.

rúme

(adv.)
Grammar
rúme, adv.

widely, far and wide,liberally, extensively, amply, abundantly, in a high degreeplainly, clearlywithout contraction, in full

Entry preview:

Th. 9, 13; Cri. 134. without contraction, in full Ðé ic ásecgan ne mæg rúme áreccan (relate at length ), ne gerím witan heardra heteþonca, 261, 12; Jul. 314

Linked entry: rúm-heort

for-spillan

Entry preview:

Hé ðæt land ne mæg náðer gifan ne syllan, ne forspecan ne forspillan ( forfeit. Cf. nec cogi debet rectum ejus forspeken nec forspillen, Ll. Th. i. 562, 1) út of ðám minstre, C.

leahter-full

Entry preview:

Ne beó se carfulla leahterful, nene lufige ídelnysse, sé ðe on stilnysse is, Hml. Th. ii. 442, 34. Hé is Gode deád, for þan þe hé leahterfull and geleáfleás ætbærst, and hé ys geworden tó wealdgengan, Ælfc. T. Grn. 18, 5.

a-hwyrfan

(v.)
Grammar
a-hwyrfan, -hwerfan; p. de; pp. ed

To turn awayavertere

Entry preview:

Ne ahwyrf ne avertas, Ps. Th. 89, 3. Ahwyrfde, subj. perf. would cast, Exon. 39a; Th. 129, 33; Gú. 430

Linked entry: a-hwerfan

feólan

(v.)
Grammar
feólan, fiolan, felan; p. fæl, pl. fǽlon, félon; pp. folen, feolen.

to cleavestickadhereadhærēreto reachcomepassprocēdĕrepervĕnire

Entry preview:

to cleave, stick, adhere; adhærēre Ðæt ic in ne fele ut non inhæream, Ps. Surt. 68, 15. to reach, come, pass; procēdĕre, pervĕnire Ne meahton hí ofer mere feolan they could not pass over the sea, Exon. 106 a; Th. 404, 10; Rä 23, 5

Linked entries: felan fiolan ge-feolan

ge-litlian

(v.)
Grammar
ge-litlian, p. ode; pp. od

To diminishlessenmĭnōrāre

Entry preview:

To diminish, lessen; mĭnōrāre Nýtenu heora he ne gelitlode oððe he ne gewanode jūtmenta eōrum non mĭnōrāvit, Ps. Lamb. 106, 38. Ic beóde mínum erfeweardum ðæt heo nǽfre ðis feoh gelitlian I enjoin my heirs that they never diminish this money, Th.

scip-firdung

(n.)
Grammar
scip-firdung, e; f.
Entry preview:

A naval force or armament Æt ðam ende ne beheóld hit nánþing seó scypfyrding ne seó landfyrding, Chr. 999; Erl. 134, 36. Burhbóta and bricbóta áginne man georne on ǽghwilcon ende, and fyrdunga eác, and scipfyrdunga ealswá, L.

be-rǽsan

attack

Entry preview:

Ðætte ðæt mód ne berǽse on ungeðyld ne ad impatientiam spiritus erumpant, 313, 21

for-dician

(v.)
Grammar
for-dician, for-dícian; p. ode

To barricade

Entry preview:

.), ðæt wé ne mægen ástígan iter ascensionis abscidit, Past. 361, 4. Ðý lǽs hié himselfum fordíkigen ðone weg ðǽre bóte ne viam sibi meliorationis abscidant, 383, 23. Substitute:

nátes-hwón

Entry preview:

Hé suwode swilce hé ne gefrédde heora swingla náteshwón, Hml. S. 31, 977. Sume nellað wítnian mid nánre wrace þá máran synna on him sylfum náteshwón, Hml. A. 8, 185 : 16, 79 : 26, 43. Náteshwðn (nullatenus) hé ne gedyrstlǽce, R. Ben. I. 100, 17. Add