Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

éðm

(n.)
Grammar
éðm, es; m.

Breath, steam, vapourhālĭtus. spīrĭtus, văpor

Entry preview:

Breath, steam, vapour; hālĭtus. spīrĭtus, văpor Hú síd se swarta éðm seó how wide the black vapour is, Cd. 228; Th. 309, 4; Sat. 704. Ne lǽte on ðone éðm let him not allow the vapour on [it ], L. M. 1, 32; Lchdm. ii. 78, 24

éðe

(adj.)
Grammar
éðe, adj. [éðan to lay waste]
Entry preview:

Laid waste, desert, desolate; vastātus Ðæt he geheólde éðne éðel that he might hold the desert land, Cd. 175; Th. 220, 28; Dan. 78

Linked entry: eáðe

éðe

(adv.)
Grammar
éðe, sup. éðest; adv.

Easilyfăcĭlĭter

Entry preview:

Easily; făcĭlĭter, Hy. I. 6; Hy. Grn. ii. 280, 6. v. eáðe; adv

eal-teaw

(adj.)
Grammar
eal-teaw, adj. [eal all, teaw = tæw good]

Entirely good omnīno bŏnus

Entry preview:

Entirely good; omnīno bŏnus Gif he ealteawne ende gedreógeþ if he enjoys a very good end, Cd. Jun. 110, 16; Hy. 2, 13; Hy. Grn. ii. 281, 13

Linked entry: æl-tæw

ge-ende

(n.; adj.)
Grammar
ge-ende, es; m.

An end

Entry preview:

An end,Som

ende-deáþ

Entry preview:

Death that is the end of life.

ende-dæg

Entry preview:

Substitute: The day when the end comes.

norþeást-ende

(n.; adj.)

the north-east end

Entry preview:

the north-east end Óþ ðone norþeástende ðisses middangeardes, Ors. 1, 1; Swt. 14, 14

Linked entry: ende

súþ-ende

(n.; adj.)
Grammar
súþ-ende, es; m.
Entry preview:

The south end Súð andlang mearce tó ðæs gáres súðende, C. D. v. 86, 28

up-ende

(n.; adj.)
Grammar
up-ende, es; m.

The upper endtop end

Entry preview:

The upper end, top end Se steorra Ursa is swíþe neáh ðam upende ðære eaxe summo vertice mundi flectit rapidos Ursa meatus, Bt. 39, 13; Fox 232, 13: Met. 29, 18. At ðas akeres upende, Cod. Dip. Kmbl. iii. 434, 2. Óð ðære foryrðe upende, 419, 33

ende-furh

(n.)

an end-furrow

Entry preview:

an end-furrow, bounding trench Inn on ðére endefureh; of ðére endefureh, C. D. iii. 384, 18

norþwest-ende

(n.; adj.)

the north-west end

Entry preview:

the north-west end Thyle is on ðam norþwestende ðisses middaneardes, Bt. 29, 3; Fox 106, 24 : Ors. 5, 3; Swt. 220, 23

weorold-ende

(n.; adj.)
Grammar
weorold-ende, es; m.
Entry preview:

The end of the world Ðæt hé léte hyne licgean ðǽr hé longe wæs, wícum wunian óð woruldende, Beo. Th. 6159; B. 3083

norþ-ende

(n.; adj.)

the north end or part

Entry preview:

the north end or part Ðý þriddan dæge seó eorþe on ðæm norþerne and on ðam eástende sprecaþ him betweónum, Blickl. Homl. 93, 11. Ðone norþene ðære eaxe ( the north-pole ), Met. 28, 14

ende-stæf

An endconclusiondeath

Entry preview:

An end, conclusion; especially with reference to the end of life; death (violent or natural) Endistaeb exito, perditio, Wrt. Voc. ii. 107, 57. Endestæf exito, 29, 65. Exitus, finis, effectus, terminus, egressus útgong, endestæf, 144, 83.

west-ende

(n.; adj.)
Grammar
west-ende, es; m.
Entry preview:

The west end, western extremity of anything Hire on westende is Scotland, Ors. 1, 1; Swt. 8, 27. Ðæt hire ǽwielme sié on westende Affrica, Swt. 12, 21. Hine man byrigde æt ðam westende, ðam stýple ful gehende, Chr. 1036; Erl. 165, 37.

tíd-ege

(n.)
Grammar
tíd-ege, (?), es; m.
Entry preview:

.), tó tweón weorþeþ ádl oþþe yldo oþþe ecghete fǽgum fromweardum feorh óðþringeþ ever in every case, before the fear of his end becomes doubtful (before his fear of death has lost any of its certainty?)

ears-ende

(n.; adj.)
Grammar
ears-ende, m.
Entry preview:

Substitute: <b>ears-endu;</b> pl. n. The buttocks Ears*-*endu nates, Wrt. Voc. i. 65, 36: Lch. i. lxxi, 9. Earsenda, lxxiv, 19: Wrt. Voc. i. 283, 61: ii. 60, 38

ende-byrdes

Entry preview:

Ðú þysne middangeard from fruman ǽrest forð oð ende tídum tódǽldes endebyrdes (in order, in regular succession ; cf. the corresponding prose: Ðú ðe tída fram middaneardes fruman oþ þone ende endebyrdlíce gesettest, Bt. 33, 4; F. 128, 7), Met. 20, 12.

eástane

(adv.)
Grammar
eástane, (-ene); adv.
Entry preview:

Dioclitianus and Maximianus bebudon éhtnesse, Dioclitianus eástane (-ene, v. l.) (in oriente ), 6, 30; S. 280, 18