gnæt
Entry preview:
Heó ( fleabane ) gnættas and micgeas and fleán ácwelleþ, Lch. i. 266, 1. Add
ge-lástfull
Entry preview:
Þá Olimpias þæt geáscade, þæt þæs folces wæs swá fela tó him gecirred, þá ne getriéwde hió þæt hiere wolde se óðer dǽl gelástful beón, ac hió fleáh tó ðǽm fæstenne audito aduentu Cassandri, Olympias, diffisa Macedonibus, in urbem concedit, Ors. 3, 11;
ge-hnǽgan
Entry preview:
Fleáh fǽgegást, folc wæs geh[n]ǽged, Exod. 169
draca
Entry preview:
Ðes draca nú fleáh, Gr. D. 325, 5-9. Dracan gypsam (-um, Ald.), Wrt. Voc. ii. 91, 69: 41, 41. Ðeósterfulle wununga mid dracum áfyllede, Hml. Th. i. 68, 5. Add
brémel
Entry preview:
Ðá hé fleáh, ðá tórýpte hine án bré[m]ber ofer ðæt nebb, Cht. Th. 172, 28. Hí hine lǽddon betwux þá þiccan gewrido þára brémela, þæt him wæs eall se líchama gewundod, Guth. 36, 12. Of þiccum brémelum senticosis surculis, An. Ox. 1268.
sǽ-genga
a sea-goer, a mariner ⬩ a vessel, ship
Entry preview:
understandaþ ðæt eorþlíce líchamlíce beóþ fulran on weaxendum mónan ðonne on wanigendum the skilful mariners well understand that earthly, corporeal things are fuller with a waxing than with a waning moon, Anglia viii. 327,21 . a vessel, ship Sǽgenga fór, fleát
Linked entry: sǽ-líðend
nebb
Entry preview:
Ðá hé fleáh, ðá tórýpte hine án bré(m)ber ofer ðæt nebb. Ðá hé ætsacan wolde, ðá sǽde him mon ðæt tó tácne, C. D. ii. 134, 28. Þú gesceáwast ðæs mannes neb, and God sceáwað his heortan, Hml. Th. i. 288, 6.
feónd-scipe
Fiendship ⬩ enmity ⬩ inĭmīcĭtia ⬩ hostīlĭtas
Entry preview:
He Rǽdwaldes feónd-scipe fleáh he fled from the enmity of Rædwald, Bd. 3, 18; S. 545, 40, col. 2: Cd. 29; Th. 38, 21; Gen. 610: Exon. 122 a; Th. 468, 5; Phar. 3: Elen. Kmbl. 711; El. 356.
ge-tengan
Entry preview:
To hurry Hé mid fleáme tó wuda getengde, Hml. Th. i. 384, 8. reflex. To press, apply oneself to; incumbere Ongan Dryhtnes ǽ georne cýðan, and hine sylfne getengde in Godes þeówdóm, æscróf unsláw, El. 200
be-drífan
to drive game ⬩ to follow up a track
Entry preview:
Hí sume on fleáme bedrifon on þone wudu, 477; P. 14, 9: 890; P. 82, 14: Ors. 3, 1; S. 98, 12. Hié hié gefliémdon and hié bedrifon intó Rómebyrg, 3, 10; S. 138, 29. Wæs þæs folces mycel on fleám bedrifen, Chr. 1066; P. 196, 35.
ham
Entry preview:
D. v. 374, 14-32. v. fleax-hamm, flód-hamm, mint-hamm, mylen-hamm, sceáp-hamm, stigel-hamm, wæter-hamm. See Midd. Flur, s. v
feoht
Entry preview:
Eall úre folc mid fleáme ætwand, búton wé feówertig þe on ðám feohte stódon, 11, 74. Cynig farende tó gesettanne feht rex iturus committere bellum, Lk. L. 14, 31. Add
þurh-drífan
to drive through ⬩ pierce ⬩ transfix ⬩ to penetrate ⬩ permeate ⬩ imbue ⬩ to drive violently ⬩ perpellere
Entry preview:
Kmbl. 1410; El. 707. to drive violently; perpellere Word spearcum fleáh, ðonne hé út þurhdráf ( when he sent out his words vehemently, exclaimed vehemently ), Cd. Th. 274, 33; Sat. 163. [He let þurhdriuen þe spaken mid gadien, Kath. 1920.
spearca
A spark
Entry preview:
Word spearcum fleáh áttre gelícost, Cd. Th. 274, 32; Sat. 162
Linked entry: spærca
fyðera
Wings ⬩ ālæ ⬩ pennæ
Entry preview:
He fleáh ofer fyðru winda vŏlāvit sŭper pennas ventōrum, Ps. Lamb. 17, 11
ge-líffæstan
Entry preview:
Th. 40, 2. to make active, quicken Sóna seó unwæstmfæstnes fram him fleáh, and sóna heora ylda gelíffæsted wæs and geleáfa, and seó clǽnnes onféng, 61.
ofer-gán
Entry preview:
Gif ðone æpl ðæs eágan ðæt fleáh mid ealle ofergséð, ne mæg mon nóht geseón pupilla oculi. . . albuginem tolerans nil videt, 69, 18. Seó eorðe bið mid fúlum wætere ofergán, Angl. vii. 48,463.
sceótan
Entry preview:
</b> add :-- Seó culfre fleáh þǽr út, and þá bróðra hire lócodon on, oþ ꝥ heó sceát in þone heofon (penetravit caelum), Gr. D. 275, 18. <b>IV c.
apostol
One sent ⬩ an apostle ⬩ apostolus
Entry preview:
Ðá fleáh ðæt folc eal to dám apostolum the folk then all fled to the apostles, 492, 12. Se ealdorman ðá ða apostolas mid him to ðam cyninge Xerxes gelǽdde the general then led the apostles with him to the king Xerxes, 486, 3.
Linked entry: postol
weorold-wela
Entry preview:
Worldly wealth, worldly good Se woruldwela (pompa) his frætewunga áweorpende fleáh, Gl. Prud. 52 a. Sume mægon habban ælles woruldwelan genóg huic census exuberat, Bt. 11, 1; Fox 30, 30. Hé wilnaþ hwæthweg ðises woruldwelan, 26, 2 ; Fox 94, 3.