Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-nóg

(adv.)
Grammar
ge-nóg, adv.
Entry preview:

Add: with verb, abundantly, sufficiently Geseah ic balzamum þæs betstan stences genóh of þǽm treówum út weallan video opobalsamum cum optimo odore omnibus undique arborum ramis habundantissime manans, Nar. 27, 22. Genóg fremmað sufficit, Rtl. 191, 37

bi-healdan

(v.)
Grammar
bi-healdan, p. -heóld, pl. -heóldon; pp. -healden.

to hold by or near, guard, observe, preservetenere, inhabitare, custodire, servare, præservareto see, look on, beholdvidere, intueri, aspicere

Entry preview:

to hold by or near, guard, observe, preserve; tenere, inhabitare, custodire, servare, præservare Ðǽr se ánhaga eard bihealdeþ there the lonely [bird] holds its dwelling, Exon. 57 a; Th. 203, 21; Ph. 87. Mec sáwelcund hyrde bihealdeþ a spiritual shepherd

Linked entry: be-healden

ge-hycgan

Entry preview:

Add: to think of, consider, with acc. ꝥ ic on mínum móde betwih þás eorðlican gedréfednesse hwílum gehicge þá heofonlican þing, Gr. D. I. 20. with clause Sceáwa nú and gehige hú heora sáwla lifgiað pensa eorum animae qualiter vivunt Gr. D. 271, 13.

ge-hýdan

(v.)
Entry preview:

to fasten with a cable made of hide (?cf. þæt gafol bið . . . on þǽm sciprápum þe beóð of hwæles hýde geworht, Ors. l, l; S. 18, 18) Wénað wǽglíðende þæt hý on eálond sum eágum wlíten, and bonne gehýdað heáhstefn scipu tó þám unlonde (the whale) oncyrrápum

ge-mǽrian

(v.)
Grammar
ge-mǽrian, p. ode
Entry preview:

To fix the bounds of Hé hine gelǽdde ealle ðá gemǽru, swá hé him of ðám aldan bócum rǽdde, hú hit ǽr Æðelbald cyning gemǽrude and gesalde, C. D. v. 140, 33. Léhtes singal tído gelimplicum gimaerende lucis diurna tempora successibus diterminans, Rtl.

Linked entries: mǽran ge-mǽran

rýmett

Entry preview:

Add Hé fór þæt hé gewícode betwuh þǽm twám hergum þǽr þǽr hé niéhst rýmet hæfde for wudufæstenne ond for wæterfæstenne, Chr. 894; P. 84, 24. Hé sylla rýmet tó sittenne det ei locum sedendi, R. Ben. I. 106, 9. Add Binnan ðǽrn rýmette ðe se biscop mid

for-hínan

Entry preview:

Hé Sc̃e Petres mynster tó bysmere macede, and ealle þá óðre forhergode a nd forhýnde, Chr. 1068; P. 203, 28. Hé hí miclum tintrade and bismrade, oþ hié mid ealle wǽron fordón and forhiéned cruentissimam victoriam in eos exercuit, Ors. 3, 7; S. 118, 26

Linked entry: for-hýnan

ge-hrifnian

(v.)
Grammar
ge-hrifnian, p. ode
Entry preview:

To be gorged (? cf. hrif) Alexandres æfterfol-geras xiiii geár þisne middangeard tótugon and tótǽron þǽm gelícost þonne seó leó bringð his hungregum hwelpum hwæt tó étanne : hié ðonne gecýðað on ðǽm ǽte hwelc heora mǽst mæg gehrifnian. Swá dyde Ptholomeus

pistol-rǽdere

Entry preview:

Substitute: A subdeacon, who reads the epistle in the service Gescrýdde mid mæssehacelum sácerd, diácon and pistelrǽdere (subdiaconus) ádreógan þénunga hyra . . . Pistolrǽdere, swá oft swá hé mid mæssehacelan byþ gescrýd, hé dó of hí þænne hé rǽd pistel

regn

Entry preview:

Wæs seó eá for regna (réna, v. l.) micelnesse swíðe réðe fluuius prae inundantia pluuiarum ripas suas transierat, Bd. 3, 24; Sch. 309, 16. Ic wénde ꝥ þá triów for miclum wǽtan and regnum swá heáge weóxon. Ðá sægde se bisceop ꝥ nǽfre in þǽm londum regnes

þurh

Grammar
þurh, A. I 2. add: — Nán man ne mihte faran þurh þone weg, Mt. 8, 28. Ill 3.
Entry preview:

Add Ðone gé ofslógon and áhéngon ðurh eówer geðeaht, Past. 443, 8 : 435, 26. add Swá hwelc swá on ǽnigre frécennesse mínne naman þurh þé gecégð, ic hine gehére, Shrn. 73, 10. B. I 2. add :-- Nǽnig mæhte faran þurh wæge þǽm (per viam illam), Mt. R. 8

an-bíd

Grammar
an-bíd, (-bid?).
Entry preview:

Hé áhsode hwæt his anbíd wǽre ( quae est expectatio mea?, 38, 9), Ps. Th. 39, arg. Hit is eldung and anbíd þæs héhstan déman. For þám anbíde . . . , Bt. 38, 3; F. 202, 17. On ðǽm anbíde ðe hé hira fandige interveniente correptionis articulo, Past. 153

be-wépan

Grammar
be-wépan, bewopen

woe-begone

Entry preview:

Swá man bewépð deádne, Hml. A. 77. 124 Rachel beweóp hire cildra, Hml. Th. i. 84, 26. Hé beweóp ungemet*-*godra manna líf, 604, 27. þæt se Hǽlend beweópe ðǽre ceastre tó-worpennysse, 402, 6. Synna bewépan, ii. 602, 22. disfigured by weeping, woe-begone

bytme

(n.)
Grammar
bytme, (-ne), byþne, an ; f.
Entry preview:

the keel of a ship Bythne carina, Wrt. Voc. ii. 103, 5. Bytne, 13, 36. Bytme, i. 63, 39. Hí sǽton ufan on þǽm wætre swá swá scipes byðme (bytme déð, v. l. ), þonne hit fleóted on streáme, Mart. H. 118, 20. Hé sæt ofer þǽre bytman þæs scipes, Gr. D.

Linked entries: byþne bytne botm

fant-bæþ

(n.)
Grammar
fant-bæþ, es; n.
Entry preview:

The baptismal font, font with water in it ready for baptism, the rite there performed Þonne is æfter eallum þisum mid rihtum geleáfan tó efstanne wið fontbæðes georne . . . Þá ðreó dýfinga on fontbæðe getácniað . . . Wlfst. 36, 1-10. Gelǽstan þæt þæt

for-hergian

(v.)
Entry preview:

Add: of action by persons, to lay waste a country, carry captive people Æfter þǽm þe hé Egyptum forhergede, hé gefór siþþan on Judana lond and hiera fela forhergeade; siþþan on Ircaniam hé heora fela gesette post transactum in Aegypto bellum plurimos

openian

(v.)
Entry preview:

Add Byrigen opengende ( patens ), Ps. Rdr. 5, 11. add: to spread apart, expand Openiendum þé hand þíne, Ps. L. 103, 28. to make an opening in Hí openodon þone hróf, Mk. 2, 4. to disclose, declare, make known Þone cyning þǽm þe hé þæs heofonlican ríces

fýren

composed of fire on fire, flaming, burning.bearing fireburning, red-hot

Entry preview:

Add:: composed of fire Án fýren hring globus ignis Ors. 5, 10; S. 234, 3. Blódig regn and fýren, Bl. H. 93, 3. 'Send mé þínne engel on fýrenum wolcne' . . . Fýren wolc[n] ástáh of heofonum, 245, 30. On anlícnesse fýrenra légea, 135, 3. on fire, flaming

eówan

Grammar
eówan, eówian.
Entry preview:

Eóweð (-að, v. l.) hé útan eádmódnesse, Past. 313, 2. Ðæt ðæt hé útan eówað (iówað, v. l.), 55, 13. Eáuað ostendit, Lk. L. 3, 7. Hé eówode þǽm hundum þone hláf, Bl. H. 181, 22. Suelce hé nacodne hine selfne eówige tó wundigeanne his feóndum, Past. 277

facian

(v.)
Grammar
facian, fácian; p. ode.

To wish forreach

Entry preview:

Substitute: trans. To wish for, desire to obtain Pirrus him for þám swíþost fylste þe hé him selfum fácode Mæcedonia anweald Pyrrhus helped them chiefly for the reason that he wanted the kingdom of Macedonia for himself; his se Pyrrhus jungit, sperans