Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fréfrian

(v.)
Grammar
fréfrian, p. ode, ade; pp. od

To comfortconsoleconsōlāri

Entry preview:

Fréfra ðíne mæcgas on móde comfort thy young men in mind, Andr. Kmbl. 842; An. 421. He héran ne wolde Fæder fréfergendum [ = fréfrigendum] he would not obey the comforting Father, Cd. 220; Th. 284, 7; Sat. 318

in-stæpes

(adv.)
Grammar
in-stæpes, -stepes; adv.

At onceimmediately

Entry preview:

At once, immediately Se mon se ðe óðerne ácwelþ and instæpes hine sylfne ongyteþ ðæt hé mycel mán gedón hæbbe the man who kills another, and at once perceives himself to have done a great wrong, Blickl. Homl. 65, 5.

Linked entry: in-stæpe

ge-cost

(adj.)
Grammar
ge-cost, adj. [cost tried]

Triedprovedchosenprobātus

Entry preview:

Tried, proved, chosen; probātus Til mon, tiles and tomes meares, cúþes and gecostes a good man has care for a good and tame horse known and tried, Exon. 91 a; Th. 342, 14; Gn. Ex. 143. Heápe gecoste with a chosen company, Elen. Kmbl. 538; El. 269.

Linked entry: -cost

swilian

(v.)
Grammar
swilian, and swillan
Entry preview:

Sceal mon ðone geagl swillan, Lchdm. ii. 48, 15. Ðæt geagl tó swillanne, 24, 12, 28

þurh-þyrelian

(v.)
Grammar
þurh-þyrelian, -þyrlian

to pierce throughmake a hole throughperforate

Entry preview:

Ðæt mon ðurhðyrelige ðone weall ... Hé cuæð: 'Ðá ic hæfde ðone weall ðurhðyrelod, Swt. 155, 1-3. Þurhþyrlige his hláford his eáre dominus perforabit aurem ejus (Ex. 21, 6), L. Alf. 11; Th. i. 46, 10.

Linked entry: þyrelian

un-gerisenlíc

(adj.)
Grammar
un-gerisenlíc, adj.

Unseemlydishonourablebase

Entry preview:

Ádó of his móde ungerisenlíce ymbhogan, Bt. 29, 3; Fox 106, 19. Hwæt ungerisenlícre sié ðonne ðæt quo quid turpius excogitari potest? 30, 1; Fox 108, 6

cnyllan

Entry preview:

L. 7, 7, 8. to strike, ring a bell Þonne þone óðerne cnyll cnylð (þonne mon eft cnylle, R. Ben. 74, 7) dum secundum signum pulsaverit, R. Ben. I. 82, 13. Þænne se cyrcwerd tácn cnylle, Angl. xiii. 398, 475.

for-sewennes

Entry preview:

Ðá swelcan mon sceal forsión mid eallum forsewennessum (-sewenissum, v. l.) ... for ðǽm ðætte sió forsewennes (-sewenis, v. l.) him ege on gebringe, Past. 265, 19.

ge-leáfsum

Entry preview:

. ¶ tó geleáfsuman so as to produce belief :-- Uneáðe mæg mon tó geleáfsuman gesecgan swá monigfeald yfel in tanta malorum multitudine difficillima dicta fides, Ors. 3, 9; S. 128, 20.

forþ-weard

(adv.)
Grammar
forþ-weard, adv.
Entry preview:

A. 181, 17. temporal, continuously Hé þeáh fægere forðwerd he went on thriving, Wlfst. 17, 8. prospectively, looking to the future Þis gemet (the imperative mood) sprecð forðwerd (-weard, v. l.) and næfð nánne praeteritum, for þan þe nán man ne hǽt

ge-werian

(v.)
Grammar
ge-werian, to defend.
Entry preview:

Substitute: to dam, prevent water from flowing from. v. werian; <b>I a</b> Swelce mon deópne pool gewerige, Past. 283, 14.

ge-wirdan

(v.)
Grammar
ge-wirdan, to injure, spoil.
Entry preview:

., and add Eác hylpð gif mon mid eástánum onbærnedum þá meoluc gewyrð ( turns the milk ), Lch. ii. 218, 24.

Linked entries: ge-werdan ge-wyrdan

hymele

Entry preview:

D. iii. 443, 22 : Hymel-mór, 206, 32 (Ymel-, 26.): Hymel-tún, 259, 29

legie

(n.)
Grammar
legie, an; f.
Entry preview:

A legion Þá hét Pompeius þæt mon ꝥ fæsten brǽce and on fuhte dæges and nihtes, simle án leg(ie) æfter óþerre unwérig cum alias aliis legiones dies noctesque succedere sine requie cogeret Ors. 5, 11 ; S. 238, 9. Ealle þá legean, 5, 12; S. 240, 6.

sǽ-streám

(n.)
Grammar
sǽ-streám, es; m.

Sea-stream,

Entry preview:

Þu steorest te sea stream ꝥ hit fleden ne mot fir þan þu markedest, Marh. 9, 34

sǽtere

(n.)
Grammar
sǽtere, es; m.

a robber latroinsidiator, seductor

Entry preview:

Ðonne cymþ se lytega sǽtere (seductor) tó ðæm sláwan móde, and áteleþ him eall ðæt hé ǽr tó góde gedyde, 65, 2; Swt. 463, 12. Hí sendon séteras (insidiatores) ðætte genómo hine on word, Lk. Skt. Lind. 20, 20

Linked entry: sétere

hédd-ern

Grammar
hédd-ern, hýdd-ern, es; n.

A storehouse

Entry preview:

Swá swá mon héddern ontýnde ðara swétestena wyrta ðe on middangearde wǽron quasi opobalsami cellaria esse viderentur aperta, Bd. 3, 8; S. 532, 19.

Linked entry: hýdd-ern

brǽd

(n.)
Grammar
brǽd, e; f: brǽdo,brǽdu; indecl. f. [brád
broad; latus
]

broadlatusBREADTH, width, latitudelatitudo, amplitudo

Entry preview:

Hí habbaþ ingang swá mycelre brǽdo swá mon mæg mid liðeran geworpan habet ingressum amplitudinis quasi jactus fundæ, Bd. 4, 13;S. 583, 11

ofer-irnan

(v.)

to pass by running, crossto run over, go over a subjectto come upon with violence, overwhelm, to come upon with surprise

Entry preview:

to pass by running, cross Ða hwíle ðe se móna ðære sceade ord oferyrnþ while the moon is crossing the point of the shadow, Lchdm. iii. 240, 26. to run over, go over a subject Nú wille wé eft oferyrnan ða ylcan godspellícan endebyrdnysse, Homl.

on-hǽle

(adj.)
Grammar
on-hǽle, adj.

Secret, hidden

Entry preview:

Gif mec onhǽle án onfindeþ, ðǽr ic wíc búge (cf. gif ic mǽgburge mót míne gelǽdan on dégolne weg, 397, 15-17), 396, 19; Rä. 16, 7. Wíd is ðes wésten, wræcsetla fela, eardas onhǽle earmra gǽsta, 121, 7; Gú. 268: 123, 13; Gú. 322.