íþ-ness
Entry preview:
Ús wæs ánes þinges éþnes ( una res fuit saluti ), ꝥ se snáw leng ne wunede þonne áne tíde, Nar. 23, 21. Hié for hira ágenre iéðnesse ðæt fleóð quietem propriam spectando refugiunt, Past. 41, 10.) Þára þe ǽrest on earfoðum byð and eft on éðnesse, Ps.
nytan
Entry preview:
Add: Cf. witan ; 2 Þá nyston his leorningcnihtas nán andgit þyssera worda, Hml. Th. i. 152, 10. Cf. witan; 4 Hé hí þǽrúte nyste he did not know they were outside, Hml. S. 31, 693.
ridda
a horseman ⬩ rider ⬩ a mounted soldier
Entry preview:
Ðá gemétte Martinus ánne nacodne þearfan, and his nán ne gýmde, ðeáh ðe hé ða riddan ðæs bǽde ... Ðá hlógon ða cempan sume, 500, 19-28
hǽs
A command, hest, behest
Entry preview:
On ðysum is gebed and ná hǽs hear my prayer, O God. In this there is a prayer, not a command, Ælfc. Gr. 33; Som. 37, 52 : Cd. 6; Th. 8, 14; Gen. 124.
Linked entry: be-hǽs
on-hweorfan
To change, reverse ⬩ To change, turn, revert
Entry preview:
Eft is ðæt onhworfen, is nú swá hit nó wǽre freóndscipe uncer, 443, 2; Kl. 23. Hwý is ðis gold ádeorcad and ðæt æðeleste hiew hwý wearþ hit onhworfen quomodo obscuratum est aurum, mutatus est color optimus, Past. 18, 3; Swt. 133, 11. intrans.
Linked entry: on-hwirfan
wépan
Entry preview:
Wé heófdun and gé ne weópun (wǽpde gié plorastis Lind.), 7, 32. Ne ceara ðu ne ne wép, Blickl. Homl. 143, 4. Wépan ploremus Ps. Th. 94, 6. Wépan wé and geþencan hú Drihten cwæð : "Eádige beóþ ða ðe nú wépaþ ( lugent, Mt. 5, 5), " Blickl.
ge-þwǽrian
Entry preview:
Samod geþwǽrende concordantes, 24, 8. of persons, to agree together Þá ne mihte hí betwyh him geþwǽrian and geweorþan cum invicem concordare non possent, Bd. 4, 4; Sch. 369, 5. Gegadan vel geþwǽriende complices, conspirantes, Wrt.
CORN
CORN ⬩ a grain ⬩ seed ⬩ berry ⬩ frumentum ⬩ granum ⬩ bacca ⬩ a hard or cornlike pimple ⬩ a corn ⬩ kernel on the feet ⬩ pustula ⬩ clavus
Entry preview:
Wæs corn swá dýre, swá nán man ǽr ne gemunde corn was so dear, as no man before remembered it Chr. 1044; Erl. 168, 21; Homl. Th. ii. 68, 17.
CALAN
Entry preview:
Hwæðer ða wélgan ne ne cale do the rich never become cold? Bt. 26, 2; Fox 92, 34
ranclíce
Entry preview:
showily (v. ranc, II) Ne eówer reáf ne beó tó ranclíce gemacod, L. Ælfc.
stencan
Entry preview:
To scatter Se ðe ne somnaþ se stenceþ qui non congregat, spargit, Mt. Kmbl. Rush. 12, 30. Ðú somnast ðǽr ðú ne strenctæs (stenctes?, sprenctæs?) congregas ubi non sparsisti, 25, 24. Ðú stenctest (swenctest?)
ge-swæccan
Entry preview:
to smell, v. swecc; Hý mid nosan ne magon náht geswæccan bútan unstences ormǽtnesse foetor ingenti complet putredine nares, Dóm. L. 206. Nosa hí habbað and ne gestincað (geswæccað, v. l. ), Ps.
Linked entry: ge-sweccan
lác-fæsten
Entry preview:
fast considered as an offering Ne gelýfe þæs nǽnig mon ꝥ him ne genihtsumige ꝥ fasten tó écere hǽlo, búton hé mid óþrum gódum hit geéce, and sé þe wille Drihtne bringan gecwéme lácfæsten, þonne sceal hé ꝥ mid ælmessan and mid mildheortum weorcum fullian
Linked entry: fæsten
scip-líþend
Entry preview:
On sǽ bið þæt sciplíðendra cwalm swá mycel, ꝥ nænig man ne wát tó secganne ne nǽnigum eorðcyninge be ðám sciplíðendum illo tempore navium adcessio erit in pelago, ut nemo nemini novum referrat regi terrę, Verc. Först. 119, 15.
Linked entry: líþend
wirsa
Worse ⬩ worst
Entry preview:
Ne wearð nán wærsa dǽd gedón ðonne ðeós wæs, Chr. 979; Erl. 129, 4. Gif wé ðæt ne dóþ, ðonne wyrce wé ús myccle synne; and ús is get wyrse ðæt wé úrne ceáp teóþian, gif wé willaþ syllan ðæt wyrste Gode, Blickl. Homl. 41, 7.
Sunnan-dæg
Entry preview:
And ðonne hig ðyder cumen, ne sý ðǽr nán fácn, ne nǽnig geflytu, ne nǽnig ungeþwǽrnes gehýred, ac smylte móde, æt ðære hálgan þénunge, ǽgðer ge for hig sylfe ge for eal Godes folc þingien, ǽgðer ge mid heora gebedum ge mid heora ælmessan; and æfter ðære
waru
Entry preview:
Antiochus giémde hwæt né hæfde monna gerímes, and ne nom náne ware húlíce hié wǽron, Ors. 5, 4; Swt. 224, 22. care for the safety of others Se hýra ne bið náðor ne mid ware ne mid lufe ástyred, Homl. Th. i. 240, 28.
Linked entry: wer-genga
geaf
gave
Entry preview:
gave He nallas beágas geaf he gave no rings, Beo. Th. 3443; B. 1719;
mistran
To grow dim
Entry preview:
To grow dim His eágan ne mistredon non caligavit oculus ejus, Deut. 34, 7