or-mǽte
Entry preview:
Add: of material things Þá æteówde án ormǽte heort, Hml. S. 30, 29. Ormǽte ent, 25, 280. Se ormǽta gigas, Ps. L. 32, 16. Cóm Timotheus mid ormǽtre fyrde, Hml. S. 25, 432. Hé (David) his (Goliath's) ormǽte heáfod of óslóh, 18, 26. of non-material things
sendan
Entry preview:
add: (b. β) where a thing is personified Ic ( a storm ) . . . wrecan on wáþe wíde sended, Rä. 2, 11. add Hé on ǽnne lytelne calic sende sumne dǽl þæs líchaman and þæs blódes úres Drihtnes, Hml. S. 23 b, 659. Þá sende seó heofen níwne steorran, Hml.
wendan
Entry preview:
Add Went hié sió wamb, Lch. ii. 216, 20. with the idea of hostility, to turn on or against Hé hiene siþþan wende on his þrié gebróðor parricidia in fratres convertit, Ors. 3, 7; 8. 114, 9. l. Add Binnan þám wendun gewyrda meanwhile things were happening
ge-ánlǽcan
to unite ⬩ unite ⬩ To join together ⬩ to get together, collect, assemble
Entry preview:
Add: to unite one person to another, unite persons as associates Feówer þeóda hine underféngon tó hláforde, Peohtas and Bryttas, Scottas and Angli, swá swá God hí geánlǽhte tó ðám, Hml. S. 26, 107. Hé wearð geánlǽht mid geleáfan tó ðám hálgan were, 19
on-týnness
an opening, aperture ⬩ discovery
Entry preview:
an opening, aperture Se heofon tóbyrst and eall engla cynn lóciaþ þurh þa ontýnnesse on manna cynn, Blickl. Homl. 93, 24. discovery Be cierlisces monnes ontýnesse (betogenesse, MSS. B. H. Schmid takes ontýnesse = ontigenesse, and Thorpe translates '
Linked entry: týnness
á-wédan
to go mad ⬩ to rage ⬩ to be mad
Entry preview:
Add: to go mad Sé þe þurh sleápleáste áwét freneticus, Wrt. Voc. i. 75, 60. Þæs mannes sunu áwédde, Shrn. 97, 15. Se cyng áwédde þe hine cwellan hét, and ealle þá hǽþenan bisceopas áwéddan and swulton, 121, 3-5. Ðá swín ealle áwéddan, Hml. S. 17, 194
á-tyhtan
to stretch ⬩ tendere ⬩ attendere ⬩ extendere ⬩ in-tendere ⬩ to persuade ⬩ incite
Entry preview:
Add: to stretch; tendere, attendere, extendere, in-tendere Hí átiht (adtendit) fram slǽwþe, Scint. 67, 2. Átiht (extende) þá só; ðan lufe gynd ealne embehwyrft, 2, 16. Þænne geþanc ná tó bebodum só;ðre lufe byð átiht (tenditur), 53, 7. Átyht, Past. 301
Linked entry: á-tiht
be-dydrian
to delude ⬩ to conceal from (wið)
Entry preview:
Add: to delude Bedydrode lubricat, lubricos facit, decipit, An. Ox. 50, 30. Se swicola feónd hí swíðe bedydrode, swilce ðǽr sum hús sóðlíce forburne, Hml. Th. ii. 140, 15: 166, 9. Þá dwolmen hine bedydrodon, Hml. S. 3, 316, 320. God sylf forbeád ꝥ wé
Linked entry: bedrian
á-fæstnian
Entry preview:
Ic geséþe vel áfæstnie confirmo, i. astruo , Wrt. Voc. ii. 133, 29. Áfestnað affirmat , Kent. Gl. 805. Áfestniað defigunt , 847. Ic áfæstnode fixi. Wrt. Voc. ii. 149, 3. Ic on gewryte áfæstnode ꝥ ic wǽre þæs deófles, Hml. S. 3, 415. Ðú áfesnadest definisti
biter
painful ⬩ acrimonious ⬩ ill-natured
Entry preview:
Add: bitter to the taste Biter wyrtdrenc picra, Wrt. Voc. i. 20, 18. Ðonne se lǽce bietre wyrta déð tó hwelcum drence, . . . ðonne bið se deáðbǽra wǽta ofslægen mid ðǽm biteran drence, Past. 303, 12-17. Bitrum rancidis, Wrt. Voc. ii. 118, 62. bitter
Linked entry: biter-nes
blǽd
fruit.
Entry preview:
fruit. Blǽd coma, Wrt. Voc. ii. 22, 41. Hé ábreác þæs forbodenan treówes æpples . . . hié þá blǽde þigdon, Angl. xi. 1, 19. Ábiteriað ðá bléda fructus amarescit, Past. 341, 24. Ácuciað ealle eorðlice blǽdu (-e, -a, v. ll.) and blðwað (printed bláwað)
bin
a basket ⬩ cofinus ⬩ a crib ⬩ manger ⬩ a stall
Entry preview:
Add: a receptacle for food, a basket; cofinus In binne in cofino, Ps. Srt. 80, 7. Þára hláfgebroca wæs tó láfe twelf binna fulle, Shrn. 48, 32. a crib, manger Ne untígð eówer ǽlc his oxan fram þǽre binne (praesepio) ?, Lk. 13, 15. 'Se assa oncneów his
ceówan
Entry preview:
Ceóweþ ruminet, Wrt. Voc. ii. 97, 15. Gnæhð, cíwþ sulcat, An. Ox. 23, 49. Ceúwð ruminat, 26, 48. Wyrm eówre líchaman cýwð, Hml. S. 4, 386. Þá clǽnan nýtenu heora cudu ceówað, 25, 46. Hí ceówað Godes beboda mid smeágunge, 60. Ceówað (cýwat, An. Ox. 101
céne
Entry preview:
Kéne belliger, An. Ox. 26, 42. Swíþe yfel mon ealra þeáwa, búton ꝥ hé wæs céne and oft feaht ánwíg, Ors. 6, 14; S. 268, 27. Sum céne heretoga mid ormǽtre fyrde, Hml. S. 25, 431. Se céna Iudas, 424. Cwæð Moyses tó þám cénan Iosue, 13, 6. Hé ðrowode mid
Dene
Entry preview:
Add: Dena, Dæne, Denan; gen. pl. Dena, Deni(g)a Þæt lond þe mon Ongle hǽt, and Sillende and sumne dǽl Dene, Ors. 1, 1; S. 16, 8. Hér Ængle and Dene gefuhton, Chr. 910; P. 97, 5: 1018; P. 155, 14. Dena him mycel feoh guldon, 1048; P. 167, 17. Dena (Deona
eóred-mann
Entry preview:
Áfýred olbenda dromidus, se eórodmon (orit-) dromidarius, Txts. 57, 708. Eóredmen Cerethei, foreirnerum Feletei (Pelethi, Ald.), Wrt. Voc. ii. 76, 51. Eóredrnen, rǽdehere Cerethi, 15, 76. (In the gloss to the same passage in An. Ox. the renderings are
fǽcne
Entry preview:
Faecni subscivum, Txts. 96, 938. Fǽcne fribula, An. Ox. 7, 189. Fǽ[cne] versuta, 36, 2. Ne sý hé fǽcne non sit nimis suspiciosus, R. Ben. 121, 13. Fǽcne unriht iniquitas, Ps. Th. 72, 6. Se fǽcna the devil, Wal. 71. Þæs fǽcnan strofose, Wrt. Voc. ii. 80
for-scyldigian
to condemn
Entry preview:
Add: To make or become scyldig. Similar entries v. scyldig; I. Þá þe wǽron forscyldegode oþþe þurh manslihte oððe þurh morðdǽda, Hml. S. 37, 113. Sume weorðað swicole ... forscyldgode (-scildeg-, v. l.) on synnan, Wlfst. 82, 3. to condemn, Similar entries
ge-hæg
Entry preview:
A hay, an enclosed piece of land, a meadow Oxena gehæg and án mylen, C. D. iv. 77, 28. Grénes gehæges vernantis prati An. Ox. 551. Of gehæge ex (sacrorum voluminum) prato, 1422. Ic ána sæt innan bearwe, mid helme beþeht, holte tómiddes; þǽr þá wæterburnan
ge-myndelic
Entry preview:
Add: that deserves to be remembered, memorable Him gelamp swýðe gemyndelic (valde memorabilis) wíse, Gr. D. 227, 3. Gehýr þú þás race be þám apostole and swíðe gemyndelic eallum geleáffullum, Ǽlfc. T. Grn. 16, 13. that brings to mind, admonitory, hortatory
Linked entry: ge-myndiglic