Sciððeas
Entry preview:
His heres wæs seofon hund þúsenda, ðá hé on Sciððie fór. Huæðere ða Sciððie noldon hiene gesécan tó folcgefeohte, 2, 5; Swt. 78, 8-11. Eall Sciððia lond, 1, 1; Swt. 14, 22.
a-breóðan
To unsettle ⬩ ruin ⬩ frustrate ⬩ degenerate ⬩ deteriorate ⬩ perdere ⬩ degenerare
Entry preview:
To unsettle, ruin, frustrate, degenerate, deteriorate; perdere, degenerare Hæleþ oft hyre hleór abreóðeþ a man often unsettles her cheek, Exon. 90a; Th. 337, note 18; Gn. Ex. 66. Abreóðe his angin he frustrated his enterprise, Byrht.
Linked entry: a-bruðon
Defenas
Devonians, the inhabitants of Devonshire in a body, Devonshire ⬩ Devonienses, Devōnia
Entry preview:
Devonians, the inhabitants of Devonshire in a body, Devonshire; Devonienses, Devōnia Hér wæs Weala gefeoht and Defena [Defna, Th. 110, 16] in this year [A. D. 823] there was a fight of the Welsh and Devonians, Chr. 823; Th. 111, 16, col. 1, 2.
leger-bedd
A sick-bed ⬩ grave
Entry preview:
A sick-bed, bed of death, grave Sum mǽden hé gehǽlde ðæt ðe langlíce læg on legerbedde seóc a maiden he healed that had long been confined to her bed by sickness, Homl. Th. ii. 510, 25. Árís nú and ber hám ðín legerbed, i. 472, 25.
on-gemang
Entry preview:
Gif wé Æfneres dǽda sume hér ongemong secgaþ, Swt. 295, 13
Linked entry: ge-mang
sam-mǽle
Entry preview:
Hér swutelaþ on ðisum gewrite hú Wulfríc and Ealdréd wǽron sammǽle ymbe ðæt land at Clife, Cod. Dip. Kmbl. ii. 300, 5. Dene and Engle wurdon sammǽle æt Oxnaforda, Chr. 1018; Erl. 161, 16. [Cf.
cuma
Entry preview:
Hé cwæð, 'cuma,' for ðan ðe wé ealle sind cuman on ðisum lífe, and úre eard nis ná hér, Hml. Th. i. 248, 14. Bæd hé ðá ælðeódigan weras ðe on cuman híwe him mid wunodon peregrinos viros atque in hospitalitatem susceptos admonuit, ii. 96, 35.
fóster-cild
Entry preview:
Hér synd þá cnihtas ... þíne fóstercyld, Hml. S. 2, 243. fig. of a disciple, scholar, &c. Hé ( St. Martin ) sǽde his gyngrum þæt hé sceolde gewítan. Hí hine befrinon: 'Hwí forlǽtst þú, fæder, ðíne fóstercild?,' Hml.
rícsian
Entry preview:
Hér ásette se apostol niht for þǽre ealdan nytennysse ðe ríxode ær Crístes tócyme, Hml. Th. i. 602, 34. Ðá hwíle ðe him ǽnig unðeáw on rícsige, Past. 63, 19. Add
ge-healdan
to keep ⬩ hold ⬩ observe ⬩ keep in ⬩ retain ⬩ reserve ⬩ preserve ⬩ save ⬩ defend ⬩ protect ⬩ custodīre ⬩ servāre ⬩ observāre ⬩ contĭnēre ⬩ reservāre ⬩ salvāre ⬩ defendĕre ⬩ to hold ⬩ occupy ⬩ possess ⬩ tĕnēre ⬩ possĭdēre
Entry preview:
to keep, hold, observe, keep in, retain, reserve, preserve, save, defend, protect; custodīre, servāre, observāre, contĭnēre, reservāre, salvāre, defendĕre Ðæt ic ðíne word mihte wel gehealdan ut custōdiam verbum tuum, Ps. Th. 118, 101 : Andr. Kmbl. 426
ge-tenge
Entry preview:
For ðǽm þurste þe getenge wæs eallum mínum herige and þǽm nýtenum quadrupedalia et exercitus sitiebant, Nar. 8, 24. þé is swlíe micel unrótness getenge plurimus tibi qffectuum tumultus incubuit, Bt. 5, 1; F. 10, 24.
ELLEN
The elder-tree ⬩ sambūcus nigra, a small tree whose branches are filled with a light spongy pith. The fruit is a globular, purplish-black berry, of which wine is often made, called elder-berry wine. It is quite distinct from alor the alder-tree
Entry preview:
Genim ðas wyrte, ðe man sambūcus = σαμβύκη [MS. samsuchon = σάμψυχον] and óðrum naman ellen, háteþ take this wort, which is named sambucus, and by another name elder, Herb. 148, 1; Lchdm. i. 272, 14. Genim ellenes leaf take leaves of elder, L.
Linked entry: ellm
ge-meltan
Entry preview:
Gif his mete gemyltan nelle if his meat will not digest, Herb. i. 90, 9; Lchdm. i. 196, 6 : 1, 19; Lchdm. 76, 15. Ðæt sweord eal gemealt íse gelícost the sword all melted just like ice, Beo. Th. 3220; B. 160S : 3235; B. 1615.
Linked entry: ge-molten
líg-ræsc
Lightning
Entry preview:
O,] that thou avert hail and lightning, Herb. 176; Lchdm. i. 308, 23. Lígræsceas gesihþ or- sorhnesse hit getácttaþ, Lchdm. iii. 202, 17. Líghræscas, Ps. Lamb. 134, 7
Linked entries: ræsc líget-ræsc
-geaplíce
Entry preview:
Þá betealde hé ( Herod ) hine swíðe geáplíce, swá swá hé wæs snotorwyrde, Hml. Th. i. 80, 9. Hig tósceádað ꝥ stæfgefég on þrým wísan geáplíce swíðe, Angl. viii. 313, 17
ge-wyldan
To exercise power over ⬩ to tame ⬩ subdue ⬩ conquer ⬩ temper ⬩ seize ⬩ take ⬩ dominari ⬩ domare ⬩ subigere ⬩ prehendere ⬩ capere
Entry preview:
Mid ele wel gewylde well tempered with oil, Herb. 12, 3; Lchdm. i. 104, 6. Ic me gedó allophilas ealle gewylde mihi allophyli subditi sunt, Ps. Th. 59, 7
Linked entry: ge-wildan
simbel
Entry preview:
juxta beatae Mariae ecclesiam semper manebat, Gr. D. 283, 6
un-mǽte
Immense ⬩ enormous ⬩ excessive
Entry preview:
Mid unmǽtan here, Chr. 1068; Erl. 206, 21. Mid unmǽte ege geslægene timore immenso perculsus, Bd. 5, 12; S. 627, 14. On ǽnne unmǽtne lég geánede in inmensam adunati flammam, 3, 19; S. 548, 21. Giefe unmǽte, Exon. Th. 273, 16; Jul. 517.
Linked entry: un-gemǽte
frécennes
Entry preview:
Take here frǽcnes in Dict., and add Seó frécennes (frécenes, frécnes, v.ll.) þyses yfeles cujus periculi malum, R. Ben. 125, 3. Frécennes, Past. 51, 21: Bt. 22, 1; F. 76, 15.
lengu
Entry preview:
Take here <b>leng</b> in Dict. and add: <b>, lenge.