Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

a-munan

(v.)
Grammar
a-munan, ic, he -man, ðú -manst, pl. -munon; p. -munde , pl. -mundon; pp. -munen

To think ofmindconsiderbe mindful ofhave a care forcogitarereputarememor esseprovidere

Entry preview:

To think of, mind, consider, be mindful of, have a care for; cogitare, reputare, memor esse, providere Hwæt is se mann, ðe ðú swá miclum amanst? quid est homo, quod memor es ejus? Ps. Th. 8, 5.

Linked entries: a-manst a-mundon

cwyrn-stán

(n.)
Grammar
cwyrn-stán, cweorn-stán,es; m.

A mill-stone molaris lapis, mola

Entry preview:

Ðæt him wǽre getiged án ormǽte cwyrnstán to his swuran, and he swá wurde on deóppre sǽ besenced that an immense mill-stone was tied to his neck, and he was so sunk in the deep sea, Homl. Th. i. 514, 17: Mt. Bos. 18, 6.

Linked entry: cweorn-stán

cyn

(adj.)
Grammar
cyn, cynn; adj.

Akin, suitable, fit, proper congruus, condignus

Entry preview:

Swá hit cynn [cyn Cot.] was as was suitable or fit, 35, 4; Fox 162, 24. Swylce hit kyn [cyn MS. B; cynn H.] sié as it may be right, L. In. 42; Th. i. 128, 11. Hit ys cyn it is proper, Ps. Th. 29, 11: 9, 34: 138, 20

DRÁN

(n.)
Grammar
DRÁN, drǽn,e ; f.

DRONEfucus

Entry preview:

Ðǽr he wunede eall riht swá dráne dóþ on híue: eall ðæt ða beón dragen toward ða dráne dragaþ fraward he abode there just as drones do in a hive: all that the bees draw towards them the drones draw from them, Chr. 1127; Erl. 256, 20, 21

Linked entry: drǽn

nép-flód

(n.)
Grammar
nép-flód, es; m.

A neap-tidea very low tide

Entry preview:

On ǽlcum ánum geáre weaxeþ ðæt flód ðæs sǽs feówer and twentigum síða, and swá oft wanaþ; fylleþflód biþ némned on lǽden malina, and se népflódledo, Shrn. 63, 31. [Cf. Eng. Gilds (E. E. T.

Linked entry: ap-flód

ge-mang

(prep.)
Grammar
ge-mang, prep. [ge-mang a mixture]

AMONGinter, in medio.

Entry preview:

Gemang ðám arás micel murcnung interea ortum est murmur, Num. 11, 1. acc Ic eów sende swá sceáp gemang wulfas ego mitto vos sicut oves in medio luporum, Mt. Bos. 10, 16

Linked entry: on-gemang

stópel

(n.)
Grammar
stópel, es ; m.
Entry preview:

Forlét úre Drihten his ða hálgan fét ðǽr on ða eorþan besincan . . . and swá núget on ðære eorþan ða stóplas onáþrycte syndon, Blickl. Homl. 127, 14-26

under-smúgan

(v.)
Grammar
under-smúgan, p. -smeáh, pl. -smugon; pp. -smogen

To creep undercome upon unawaressurprise

Entry preview:

Swá hý nǽfre mid oferfylle undersmogene and beswicene ne weorðan ne subrepat satietas aut ebrietas, R. Ben. 64, 19

un-þeáwfæst

(adj.)
Grammar
un-þeáwfæst, adj.

Of bad habitsviciousill-manneredill-conditioned

Entry preview:

Of bad habits, vicious, ill-mannered, ill-conditioned Hit is bysmorlíc dǽd, ðæt ǽnig man ǽfre swá unþeáwfæst beón sceole, ðæt hé ðone múð ufan mid mettum áfylle, and on óðerne ende him gauge ðæt meox út, Engl. Stud. viii. 62, 15.

á-fúlian

(v.)
Entry preview:

H. 101, 3. ꝥ Þá áfúlode hé swá ðæt nǽnig nion ne meahte áræfnan þone stenc, Shrn. in, 24. Áfúlie squalescat, sordescat , An. Ox. 586. Áfúliendum líchaman hí for-wurdon. Gr. D. 207, 17. Áfúlud putrefactus , Scint. 85, 5. Wearð uncer wegnyst áfúlod.

blæse

Entry preview:

Ðeós wyrt scíneð on nihte swá blæse (blyse, v. l.), Lch. i. 300, 23. Blasan (-en, MS.) globi, An. Ox. 3085 : facula, 976 :3, 39. Blæsan, 2, 22. Blæsum faculis, 3522 : 4427. Blesum tedis, Wrt.

fúle

(adv.)
Grammar
fúle, adv.
Entry preview:

Hé stanc swá fúle ꝥ man hine ferian ne mihte, Hml. S. 25, 545. On þá fúle stincendan eá in foetentem fluvium, Gr. D. 319, 14, in a moral sense Fúle forlegene hóringas, Wlfst. 165, 33. Fúle áfýlede hórcwenan, Ll. Th. i. 172, 21

gistran-dæg

(n.)
Grammar
gistran-dæg, (gyrstan-dæg, q. v. in Dict.), es; m.
Entry preview:

Yesterday Swá geostrandæg (deg geostran, Ps. Srt.) dies hesterna, Ps. Th. 89, 4. Gierstandæge horno, Wrt. Voc. ii. 43, 35. Be þám þú gyrstandæge cwæð, Guth. 74, 4. Gyrstandæg heri, Jn. 4, 52: An. Th. 22, 1.

mere

Entry preview:

Add: the female of the horse Þ mǽden wæs swá forbroden swylce heó án myre wǽre, Hml. S. 21. 475. Gif man of myran folan ádrífð, Ll.

sǽlan

(v.)
Grammar
sǽlan, de

To happen, betide, fortune

Entry preview:

Sǽlde unc on þám brocum swá unc gesǽlde (sǽlde, Kmbl.) happen what might to us in those troubles, 485, 23. Hú ðé sǽle how it may happen to thee, what your success may be, Andr. Kmbl. 2710; An. 1357

wed-bryce

(n.)
Grammar
wed-bryce, , es; m.

Breach of a pledge or engagement

Entry preview:

Breach of a pledge or engagement Gif hé ðæs weddie, ðe hym riht sý tó gelǽstanne, and ðæt áleóge . . . béte ðone wedbryce swá him his scrift scrífe, L. Alf. pol. 1; Th. i. 60, 6-21.

heáne

(adv.)
Grammar
heáne, adv.

Ignominiously, shamefully, abjectly

Entry preview:

Swá hé sýn fram ðínes handa heáne ádrifene quidem ipsi de manu tua expulsi sunt, Ps. Th. 87, 5

faran

to traveljourneyto marchto goto godepartto gomoveto goflyto cometo pass awaydepartto go onpractisehappenturn out

Entry preview:

Þú segst ꝥ hit scyle eall faran swá hé getiohhod habbe, 41, 2; F. 244, 19.

Linked entry: farnian

æt-íwan

(v.)
Grammar
æt-íwan, æt-íwian (-eáw-, -eów-, -éw-, -iéw-, -ýw-. In Ps. L. 16, 15 a dis-tinction between the mutated and not mutated forms seems to be made, the former being transitive (cf.
Entry preview:

Hér atéwoden twégen cometan, Chr. 729 ; P. 45, l. with complementary adjective Eall ðá hrægel swá hwít and swá níwe ætýwdon, swá hé ðý ylcan dæge mid gegearwod wáre, Bd. 4, 30 ; S. 608, 41. Cf. oþ-íwan

Linked entry: æt-eáwan

ymbe

(n.)
Grammar
ymbe, (imbe), es; m. (?)
Entry preview:

A swarm of bees Wið ymbe . . . forweorp ofer greót þonne hí swirman, and cweð: 'Sitte gé sigewíf . . .' Lchdm. i. 384, 18. ¶ Imbæs dæl occurs Cod. Dip. Kmbl. iii. 176, 20