Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ymb-hygdigness

(n.)
Grammar
ymb-hygdigness, e; f.
Entry preview:

Ben. 50, 18 : 54, 19 : 137, 21. Ǽlc ðæra wæs hám tó his ágenum farende myd mycelre ymbhýdignysse and mid mycelum ege, Nicod. 33; Thw. 19, 26. Wé sceolon ða ymhídignysse fram ús áwurpan, Homl. Th. ii. 462, 12.

be-gyrdan

Entry preview:

Ben. 47, 10. Mid begyrdum lendenum, Hml. Th. ii. 218, 6. to sur-round, encompass Sé Bretenlond mid díce begyrdde, Chr. 189; P. 8, 23. Gif eáðmódnes bið mid óðrum gódum ðeáwum begyrded si humi-litas ceteris virtutibus cingitur, Past. 47, II.

cystig

Entry preview:

Ben. I. 61, 6. Cystigre sylene prodiga liberalitate, Hpt. Gl. 517, 35. Cystigan munifica, Wrt. Voc. ii. 114, 29. Hí fédað yfle gliigmenn and beóð tó ungemetlíce kystige effusis largitatibus nutriunt histriones, Past. 327, 7.

ge-háthirtan

(v.)
Grammar
ge-háthirtan, ge-heortan; pp. ge-háthirt (ge-hyrt, ge-heort).
Entry preview:

Ben. 130, 7

ge-lystan

Entry preview:

Ben. 136, 22. Þa mé gelyste þǽre deóglan stówe þe ic ǽr on wæs in mynstre; seó is þǽre gnornunge freónd secretum locum petii amicum moeroris, Gr. D. 3, 10.

á-dún

Grammar
á-dún, -dúne (-a).
Entry preview:

Ben. 31, 8. Úre blód fleóð tó úrum fótum ádúne, Hml. S. 11, 191. Doppettan ádúne tó grunde, Hml. Th. ii. 516, 7

on-drysne

(adj.)
Grammar
on-drysne, adj.

terrible, dreadful, awfulawful, exciting awereverence, venerable

Entry preview:

Ben. 140, 5. See other examples under Similar entries an-drysne

á-tyhtan

to stretchtendereattendereextenderein-tendereto persuadeincite

Entry preview:

Ben. I. 84, 10

Linked entry: á-tiht

here-beácen

a war-signala beaconan ensigna lighthouse

Entry preview:

Herebaecon, -bécon, -bénc simbulum, Txts. 96, 919. Herebǽcun, 101, 1971. Hé sealde háligra fædera herebeácen him, id est, credo sanctorum patrum tradidit symbolum, Bd. 4, 17; Sch. 432, 4. a beacon: Úpstandende herebeácn pira, Wrt. Voc. i. 41, 43.

wil-cuma

(n.)
Grammar
wil-cuma, an; m.

One whose coming is pleasanta welcome person (or thing)

Entry preview:

One whose coming is pleasant, a welcome person (or thing) Mé is ðín cyme on myclum ðonce, and ðú eart leóf wilcuna grains mihi est multum adventus tui, et bene venisti Bd. 4, 9; S. 577, 22. Leóf wilcuma Frysan wífe, Exon. Th. 339, 17; Gn. Ex. 95.

ge-búgan

(v.)
Entry preview:

Add: intrans. to bow, bend the body Hé hine on cirican gebidde, and tó Godes weófedan gebúge, Ll. Th. i. 334, 30. Se wyrm gebeáh tósomne. ... Gewát gebogen scríðan, B. 2569. Ábogenre ł ge[bogenre] curva, Hpt.

be-cuman

(v.)
Grammar
be-cuman, he -cymþ; p. -com, -cwom, pl. -cómon, -cwómon; pp. -cumen; v. intrans.

to BECOMEhappenbefallmeet withfall in withcontingereeveniresupervenireincidereto comeentercome or attain tocome togethervenireingredipervenireattingereconcurrere

Entry preview:

Ben. 43. Becumendum to Segor venientibus in Segor, Gen. 13, 10

Linked entries: be-com be-cwom be-cymþ

bí-geng

(n.)
Grammar
bí-geng, (big-).

practiceexercisedoingcultivationtillageobservanceworship

Entry preview:

Ben. 5, 10

be-þencan

consider

Entry preview:

Ben. 3, 19. Beþencað domes dæg, Wlfst. 228, 31. ꝥ þú beþence ðone rǽdels, Ap. Th. 5, 7. Beþænce hé (cogitet) Godes edleán, R. Ben. 92, 12.

lencten

Entry preview:

Ben. 66, 4-6. Be lenctenes gýmene de Quadragesime observatione 76, 2. On lænctenes fæstenes dagum in quadragesime diebus R. Ben. I. 82, 15. Sume menn dyslíce fæstað ofer heora mihte on gemǽnelicum lenctene, Hml. S. 13, 94.

sleán

Grammar
sleán, <b>A. I.</b> add: v. sliccan
Entry preview:

</b> to make a sound with the voice Þone swég þára fíf clipiendra stafa sleán hí wel sonum uocalium litterarum bene perstrepant, Chrd. 57, 9. <b>VI b.

þurh-wunian

(v.)

to continuelastnot to come to an endnot to pass awayto continue in a place, with a personto remain, not to leaveto continue in a conditionnot to changeto perseverepersisthold out

Entry preview:

His ( Adam's ) bendas wǽron onlýsde ... Eua ðágyt on bendum þurhwunode, 89, 6. Hié þurhwunian on rihtum geleáfan, 77, 19. Hé nolde þurhwunian on ðære sóðfæstnisse ðæs sóðfæstan Godes sunu, Ælfc. T. Grn. 2, 41.

ge-bígan

Entry preview:

II. to bend, give shape or direction to an object: pebégð curvat (fornicem), Kent. Gl. 755. Circumflexus accentus gebíged accent, Angl. viii. 333, 26. Gebégdes adunci, Wrt. Voc. ii. 9, 60. Gebígdre stíge flexo tramite, inclinato, 149, 45.

in-líc

(adj.)
Grammar
in-líc, adj.

Innerinternalinward

Entry preview:

Fram ðám inlícum bendum ðara synna internis peccatorum vinculis, 4, 25 ; S. 600, 2

cneów-gebed

(n.)
Grammar
cneów-gebed, es; n.
Entry preview:

Prayer on bended knees Ꝥ heó móste be leáfe gán on hyre gebedum tó gebiddenne hire Drihten on hire cneów*-*gebedum ut daretur ei copia egrediendi ad orationem et deprecandi Dominum, Hml. A. 110, 277. Ealle feóllan heom on cneówgebedum, 179, 328.