Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mirgan

(v.)
Grammar
mirgan, p. de

To be merryto rejoicebe glad

Entry preview:

To be merry, to rejoice, be glad Fægniaþ and myrgaþ Gode mid wynsumre stemne jubilate Deo in voce exultationis, Ps. Th. 46, 1

ge-mearcian

(v.)
Grammar
ge-mearcian, <b>; VI.</b>
Entry preview:

On þám dæge ys seó forme tíd prima geháten, on þǽre sceolon gemearcode cnihtas geornlíce tó Gode clypian, Angl. viii. 319, 42. Add

fæst-mód

steadfast

Entry preview:

Hé tómiddes þám líge tó Gode ánmódlíce clypode, and on þǽre frecednysse fæstmód þurhwunode, Hml. S. 31, 872. Add

morgen-gebedtíd

(n.)
Grammar
morgen-gebedtíd, e; f.
Entry preview:

Morning prayer-time; in pl. matins: — Ðá hé þá his morgengebedtída wolde Gode gefyllan cum matutinas laudes Domino impenderet, Guth. Gr. 135, 272

Linked entry: gebed-tíd

ge-nerian

(v.)
Entry preview:

(Goth. ga-nasjan : O. Sax. gi-nerian : O.H.Ger. ge-nerien liberare, reparare, servare, salvum, facore.)

felle-wærc

(n.)
Grammar
felle-wærc, es; n.

The falling sicknessepilepsyepĭlepsiaέπιληψία

Entry preview:

The falling sickness, epilepsy; epĭlepsia = έπιληψία Ðæt deáh wið fellewærce it is good for epilepsy, L. M. 2, 1; Lchdm. ii. 178, 8

gold-finc

(n.)
Grammar
gold-finc, es; m.
Entry preview:

A gold-finch; auricinctus, florentius, Ælfc. Gl. 37; Som. 62, 126; Wrt. Voc. 29, 21: 38; Som. 63, 36; Wrt. Voc. 29, 54

ge-ildan

Entry preview:

Ne lata þú ꝥ þú tó Gode gecyrre, ne geyld þú hit ( neque differas ) of dæge tó dæge, Archiv cxxii. 258, 34. Add

for-hycgend

(n.)
Grammar
for-hycgend, es; m.

A despisercontemner

Entry preview:

A despiser, contemner Forhycgend (-hicg-, v. l.) úra goda contemtor diuum, Bd. 1, 7; Sch. 21, 13. Forhicgend, R. Ben. I. 55, 13

mis-híran

(v.)

to pay no attention to a person speakingto disobey

Entry preview:

Mid ðám murcnerum ðe Gode mishýrdon, 21, 5. Mancynn Gode mishýrde, Wulfst. 104, 23. Mishýrdan, 13, 13. Úre bisceopas ðe wé nǽfre mishýran ne scylon on nán ðara þinga ðe hí ús tǽcaþ, L. Edg. S. 1; Th. i. 272, 19

ge-eáwan

(v.)
Grammar
ge-eáwan, p. de; pp. ed; v. trans.

To shewmanifestbestowostenderemanifestarepræbere

Entry preview:

Him wæs wunden gold éstum geeáwed on him was twisted gold kindly bestowed, Beo. Th. 2392; B. 1194 : Exon. 60 b; Th. 221, 14; Ph. 334 : 66 b; Th. 246, 29; Jul. 69 : Bt. 39, 8; Fox 224, 12 : Elen. Grm. 102 : Elen. Kmbl. 1570; El. 787

gold-gewefen

(adj.)
Grammar
gold-gewefen, adj.
Entry preview:

Woven with gold Wimple goldgewefenum (Hpt. Gl. 506, 64 has goldgerenum, and in margin goldgerefenum) cyclade auro texta, An. Ox. 4297. Goldgeweuenum, 2, 316

Linked entry: ge-wefan

níw-gehálgod

(adj.)
Grammar
níw-gehálgod, níw-hálgod; adj.
Entry preview:

Ðá Hieu se nígehálgode (níghál-goda, v. l. ) cynincg férde, Hml. S. 18, 326

un-gecwéme

Entry preview:

Add: — Eallra synna sió (æfest) is Gode láþost and ungecwémost, for þan mancynn ǽrest þurh æfeste wǽron on helle besencte, Verc. Först. 95, 3

heals-mene

(n.)
Grammar
heals-mene, -myne, es, m.

A necklace, chain for the neck

Entry preview:

A necklace, chain for the neck Hé dyde gyldene healsmyne ymbe his swuran he put a gold chain about his neck, Gen. 41, 42

Linked entry: mene

scop

(n.)
Grammar
scop, sceop, es; m.
Entry preview:

Omerus se góda sceop on his leóþum swíðe herede ðære sunnan gecynd, 41, 1 ; Fox 244, 4. Ðǽr wæs hearpan swég, swutol sang scopes, Beo. Th. 180 ; B. 90. Omerus wæs ðæm mǽran sceope (Virgil) magistra betst. Met. 30, 4.

Linked entry: sceop

sidu

(n.)
Grammar
sidu, seodu, siodu (o) ; gen. dat. a ; m.
Entry preview:

God gesette unáwendendlícne sido and þeáwas his gesceaf*-*tum, 21 ; Fox 74, 1 : Met. 11, 12. Þeóda swíðe ungelíca ǽgðer ge on sprǽce ge on þeáwum ge on eallum sídum nationes lingua, moribus, totius vitae ratione distantes, Bt. 18, 2 ; Fox 62, 30.

Linked entries: seodu sido siodo sydung

án-rǽd

Entry preview:

Hí wǽron swá ánrǽde on geleáfan þæt tintrega hí ne mihte fram Gode gebígan, Hml. Th. ii. 540, 21. Þone ánrǽdestan ( constantissimum ) andettere, Gr. D. 238, 22. Mid ðám ánrǽdystum mannum þe him mid fuhton, Hml.

elcian

(v.)
Entry preview:

God behét ǽlcum behreówsigendum his synna forgifennysse, ac hé behét nánum elcigendum gewiss líf oð merigen, Hml. Th. ii. 602, 29. Elciendum, Hml. S. 12, 166. Nellen gé elciende eówere heortan áhyrdan, R. Ben. 2, 10.

eorþ-lic

Entry preview:

Þissa eorþlicena góda, Bt. 34, 1; F. 134, 25. Similar entries cf. eorþe, V, 4 Úre eorðlice niht cymð þurh ðǽre eorðtan sceade, Lch. iii. 240, 13