sam-tinges
immediately, forthwith, ⬩ continuo
Entry preview:
Ðá áwurpon ða hǽðenan sóna heora gedwyld, and tó heora Scyppende sæmtinges gebugon, 510, 3: 230, 18. Ðæt man hí ofslóge sæmtinges ealle, Anglia ix. 32, 165.
Linked entries: -tinges sæm-tinges
weard-mann
A guard, watchman, keeper
Entry preview:
Hé heora wæterscipe mid weardmannum besette constituit centenarios per singulos fontes, 94, 172
be-felgan
To stick or cling to ⬩ betake oneself ⬩ inhærere ⬩ insistere ⬩ To deliver ⬩ transmit ⬩ consign ⬩ tradere ⬩ committere
Entry preview:
To stick or cling to, betake oneself; inhærere, insistere Þilcum wordum heó him befelh ǽlce dæge hujuscemodi verbis per singulos dies mulier molesta eras ei, Gen. 39, 10.
baðian
To wash ⬩ foment ⬩ cherish ⬩ lavare ⬩ fovere ⬩ To BATHE ⬩ lavari ⬩ balneare ⬩ aquis se immergere
Entry preview:
To BATHE; lavari, balneare, aquis se immergere Seldon heó baðian wolde she would seldom bathe, Bd. 4, 19; S. 588, 6. Gesihþ baðian brimfuglas he sees sea-fowls bathing, Exon. 77a; Th. 289, 12; Wand. 47.
metod-sceaft
Decree of fate ⬩ doom ⬩ fate after death
Entry preview:
Heó metodsceaft ( the death of her kinsmen ) bemearn, 2158; B. 1077
ge-ícan
To eke ⬩ increase ⬩ add ⬩ enlarge ⬩ augere ⬩ extendere
Entry preview:
To eke, increase, add, enlarge; augere, extendere Heó ongan his mǽg-burge geícean sunum and dohtrum she began his kindred to increase with sons and daughters, Cd. 56; Th. 69, 8; Gen. 1132.
þole-mód
Entry preview:
Heó wæs þolemód and gestǽðþig on hire gebǽran, and ne geseah hí nán man yrre, Homl. Ass. 127, 367. Þolemód on wiþerweardum þingum patient in adversity, R. Ben. 26, 18.
be-irnan
Entry preview:
Ðǽre sunnan geár is ꝥ heó beyrne þone zodiacum, 244, 20. to overrun, cover Drihtnes ród bið blóde beurnen, Wlfst. 183, 17. intrans. of move-ment Sum cild bearn under ánum hweóle, Hml.
be-sceran
Entry preview:
Ben. 135, 28. to cut off hair Bescear heó hire feax swá weras, Shrn. 31, 7. Beard him beónn bescoren. Lch. iii. 198, 29. Samson besceorenum fexe (with shorn locks), Hml. Th. i. 488, 9
drinca
Entry preview:
Heó ðám biscope bær drincan and ús eallum þénode and scencte obtulit poculum episcopo et nobis, coeptumque ministerium nobis propinandi . . . non omisit, Bd. 5, 4; Sch. 569, 15. Gif him ðyrste, ðú dó him drincan, Hml. S. 21, 376.
ge-edcwician
Entry preview:
Hé clypode: 'Thabita, árís, ' and heó þǽrrihte geedcucode, Hml. S. 10, 71. Gewát hé of worulde . . . hé wearð geedcucod. Þa clypode se geedcucoda, 36, 131. Dóndum þám geedcukedan dǽdbóte, Gr. D. 90, 4. Mid geedcucedre rediuiua (sospitate), An.
læs
Entry preview:
Næfð nán man tó þæs hál eágan þæt hé ǽni hwíle mage lócigan ongeán þas sunnan þe wé hǽr geseóð, and húru þæs þe lǽs ( all the less ) gyf heó hefð unhále, Solil. H. 35, 1. Hys mé lyst swá læng swá lǽs, 36, 17.
on-bítan
To taste of, partake of
Entry preview:
Gecýðan ðæt heó ðæs forstolenan ne onbite, L. In. 57; Th. i. 138, 10. Ne sceal hé huniges onbítan, Lchdm. ii. 222, 20. Ne hit se mon drincan meahte, ne his ǽnig neát onbítan ne meahte, Nar. 8, 32. Nǽnigre wǽtan onbítan. Guthl. 2; Gdwin. 16, 24
hoh-
Mindful, ⬩ careful, ⬩ anxious, ⬩ wise, ⬩ prudent
Entry preview:
Ðá wearþ ðæt mǽden mycclum hohful hú heó ǽfre wæras wissian sceolde then became the maiden very anxious how she was ever to direct men, Homl. Skt. 2, 121.
tóh
Tough, ⬩ tenacious, ⬩ holding fast together ⬩ lentus ⬩ tough, ⬩ pliant ⬩ tough, ⬩ sticky, ⬩ glutinous, ⬩ clammy
Entry preview:
Voc. ii. 50, 74. tough, sticky, glutinous, clammy Nim hwetstán brádneand gní dða buteranon ðæm hwetstane mid copore ðæt heó beo wel toh, Lchdm. iii. 16, 22. Makeþ ȝoure speres toȝe and strang, Laym. 5865. Mid toȝen his mæine, 9319.
bearo
Entry preview:
Be þysse wyrte ys sǽd ꝥ heó of dracan blóde ácenned beón sceolde on ufeweardum muntum on þiccon bearwum, Lch. i. 322, 25. Ðú ádydes ðá bearwas, Past. 355, 5: Nar. 12, 18: 26, 24. Add
land-ágende
Entry preview:
Landágende men ic lǽrde ðæt hié heora gafol mid gehygdum águldon, Blickl. Homl. 185, 21
Linked entries: ágan land-hæbbende
screádian
Entry preview:
To shred, cut up or off, pare, (of trees) to prune Búton ða láreówas screádian ða leahtras þurh heora láre áweg, ne biþ ðæt lǽwede folc wæstmbǽre, Homl. Th. ii. 74, 16.
un-gelǽredness
Uninstructedness ⬩ ignorance ⬩ inexperience ⬩ rudeness
Entry preview:
Mid ðearfednesse ge mid heora ungelǽrednesse paupertate ac rusticitate sua, Bd. 4, 27; S. 604, 28
Linked entry: ge-lǽrednes
forod
Entry preview:
Heora fæder feóll foredum swyran, 326, 7. Man hine foredum sceancum intó þǽre eá wurpe, Hml. S. 27, 58. Add