biscop-seld
A bishop's seat or residence, an episcopal see ⬩ sedes episcopalis
Entry preview:
[seld a seat, residence] A bishop's seat or residence, an episcopal see; sedes episcopalis Se cyning sealde him stówe and biscopseld on Lindesfearona eá rex locum sedis episcopalis in insula Lindisfarnensi tribuit, Bd. 3, 3; S. 525, 35
Linked entry: bisceop-seld
níd-hǽs
A command which is attended by compulsion
Entry preview:
A command which is attended by compulsion Man for cyning gebidde and hine búton neádhǽse heora willum weorðigen let people pray for the king, and honour him without injunction, of their own accord, L. Wih. 1; Th. i. 36, 16
Linked entry: hǽs
still
Entry preview:
A leap, spring Cyning engla munt gestylleþ, gehleápeþ hyllas . . . woruld álýseþ þurh þone æþelan styll. Wæs se forma hlýp . . . wæs se óðer stiell . . . se þridda hlýp . . . se feórða stiell, Exon. Th. 45, 7-33 ; Cri. 715-728. v. stellan to leap
tó-niman
Entry preview:
to take to pieces, divide Hæfde se cyning his fierd on tú tónumen, Chr. 894; Erl. 90, 17. to take away, cf. æt-beran Tollite portas, principes ... Ðæt byþ on Englisc: Gé ealdras, tónymaþ ða gatu, Nicod. 27; Thw. 15, 8
un-gewǽpnod
Unarmed
Entry preview:
Ðá hét se cyning healdan Martinum, ðæt hé wurde áworpen ungewǽpnod ðam here, Homl. Th. ii. 502, 14. Ðá geseah Æþelfrið heora sacerdas sundor stondon ungewǽpnade, Bd. 2, 2; S. 503, 39
ge-tácniendlic
Entry preview:
Ben. 72, 9. symbolical Hí getácnigendlice lác offrodon. pæt gold getácnode þæf hé is sóð cyning, Hml. Th. i. 116, 8
ymb-scrýdan
Entry preview:
Ðone man þe se cyning wile wurðian man sceal embscrýdan mid cynelican reáfe homo, quem rex honorare cupit-debet indui vestibus regiis, Hml. A. 99, 231. Seó cwén stent ymb-scrýd (emb-, v.l.) mid fáhnyssum (circumamicta varietate), 28, 109. Add
ǽr-dæg
Entry preview:
Add Se cyning ne gemunde ðára monigra teónena ðe hiora ǽgðer óþrum on ǽrdagum dudum gedyde, Ors. 1, 12; S. 52, 23. Ðá burg, seó wæs on ǽrdagum heora ieldrena éðel urbem, auctorem originis suae, 4, 5; S. 168, 10
here-láf
Entry preview:
Se cynincg féng tó friðe wið hí . . . Hé cyrde ðá hámwerd mid his hereláfe, Hml. S. 25, 592. Add
Francan
The Franks ⬩ Franci
Entry preview:
Francena cyning Francōrum rex, 3, 19; S. 550, 2. Wið Francena ríce against the kingdom of the Franks, 4, 1; S. 565, 1.
fulluht-nama
The baptismal or Christian name ⬩ nōmen tempŏre baptīzandi impŏsĭtum
Entry preview:
The baptismal or Christian name; nōmen tempŏre baptīzandi impŏsĭtum Hér Godrum se norþerna cyning forþferde, ðæs fulluhtnama wæs Æðelstán here [A.D. 890] Guthrum the Northern [i.e.
ofer-wlenced
Entry preview:
possessed of superabundant means, very opulent Hié andwyrdon ðæt hit gemálíc wǽre ðæt swá oferwlenced cyning sceolde winnan on swá earm folc swá hié wǽron responderunt, stolide opulentissimum regem adversus inopes sumsisse bellum, Ors. 1, 10; Swt. 44
cýne
Bold, brave ⬩ audax
Entry preview:
Bold, brave; audax Cyninga cýnost bravest of kings, Ps. C. 50, 3; Ps. Grn. ii. p. 276, 3
wuldor-word
A glorious word
Entry preview:
A glorious word Ðú, ealra cyninga þrym, clypast ofer ealle; bið ðín wuldorword wíde gehýred, Hy. 7, 46
beót-lic
Threatening ⬩ arrogant
Entry preview:
Threatening, arrogant Hé sende tó þám cyninge beótlic ǽrende, ꝥ hé ábúgan sceolde tó his manrǽdene, Hml. S. 32, 44
Lunden-burh
London
Entry preview:
Ðý ilcan geáre gesette Ælfréd cyning Lundenburg, 886; Erl. 84, 26
giofu
A gift ⬩ grace ⬩ donum ⬩ gratia
Entry preview:
A gift, grace; donum, gratia Ðé cyning engla gefrætwode giofum thee the king of angels adorned with gifts, Andr. Kmbl. 3036; An. 1521. Ðæt wæs giofu gǽstlíc that was a ghostly grace, Exon. 8 b; Th. 3, 26; Cri. 42
giong
Young ⬩ jŭvĕnis
Entry preview:
Se gionga cyning the young king, Ors. 2, 4; Bos. 45, 15
mæsse-dæg
Entry preview:
Eádmund cyning forðférde on Sc̃s Agustínus mæssedæg, Chr. 946; P. 112, 2. On Sćĕ Gregories mæssedæg, 951; P. 112, 7. Se cyng hét ofsleán ealle ðá Deniscan men þe on Angelcynne wǽron on Bricius messedæg, 1002 ; P. 135, 2. Add
stód-hors
Entry preview:
Hé þone cyning bæd ꝥ hé him wǽpen sealde and stódhors (equum emissarium) . . . For þon þám bisceope hiora hálignesse ne wæs álýfed ꝥ hé móste wǽpen wegan, ne ælcor bútan on myran rídan, Bd. 2, 13; Sch. 168, 11. Add