Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eald-ealdfæder

(n.)

a great-grandfatherproăvus

Entry preview:

a great-grandfather; proăvus Som. Ben. Lye

eald-líc

(adj.)
Grammar
eald-líc, adj.

Old, senile, venerable sĕnīlis, grăvis

Entry preview:

Old, senile, venerable; sĕnīlis, grăvis Ealdlíc sĕnīlis, Ælfc. Gr. 9, 28; Som. 11, 38: gravis, Off. Episc. 1

niht-eald

(adj.)
Grammar
niht-eald, adj.

A day old

Entry preview:

A day old Gif hit biþ nihteald þiéfþ if it is a theft a day old, i. e. if a day passes between the commission of the crime and the capture of the thief, L. In. 73; Th. i. 148, 10

Linked entry: eald

ealu-fæt

(n.)

an ale-vat

Entry preview:

an ale-vat, Som. Ben. Lye

eald-cot

Similar entry: COT

eald-cwen

Entry preview:

Dele

eald-dagas

Entry preview:

Be ðám ðe hit of ealddagum witan gerǽddan, Angl. ix. 259, 6. ꝥ > On ealddagum wæs án hús árǽred Gode tó lofe binnan þǽre byrig Gerusalem, Wlfst. 277, 13. Add

eald-fæder

(n.)
Grammar
eald-fæder, an ancestor; in pl.
Entry preview:

fathers, forefathers Ealdfædera cnósle auita stirpe, An. Ox. 1600. Þú forðfærst tó þínum ealdfæderum tu ibis ad patres tuos. Gen. 15, 15. Swá hé behét heora ealdfæderum ( patribus eorum ), Jos. 21, 41

eald-gefá

(n.)
Grammar
eald-gefá, an; m.
Entry preview:

An old foe Métte hiene his ealdgefána sum and hiene ofstang, Ors. 3, 7; S. 118, 34

eald-geféra

(n.)
Grammar
eald-geféra, an; m.
Entry preview:

An old comrade Hié hæfdon þrítig cyninga ofslagen heora ágenra ealdgeférena, Ors. 3, 11; S. 152, 24

eald-geriht

(n.)
Grammar
eald-geriht, es; n.
Entry preview:

Ancient right Waldon ðá swángeréfan ðá lǽswe forður gedrífan ... ðonne hit aldgeryhta wéron, Chh. Th. 70, 22

eald-gewyrht

Entry preview:

Substitute: what has been done of old, a deed of old Wuldres beám þe God on þrowode for mancynnes manegum synnum and for Adames ealdgewyrhtum, Kr. 1100. what has been deserved of old, desert for deeds of old Ic wát geare þæt nǽron ealdgewyrht þæt hé

eald-hláford

Entry preview:

Substitute: An old lord, a lord whose right to rule is of ancient date, a rightful, liege lord Hiera ealdhláfordes sunu regis filium, Ors. 3, 11; S. 148, 33. Hwelce hláfordhylda hí þóhton tó gecýþanne on hiora ealdhláfordes bearnum, 6, 37; S. 296, 5.

eald-letre

Grammar
eald-letre, Wrt. Voc. ii. 2, 57. v. next word.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ealu-hús

(n.)
Entry preview:

an alehouse. Ðe werc of þesternesse . . . ben oueretes and untimeliche eten alehuse, O. E. Hml. ii. 11, 30

ealu-scerwen

Similar entry: scerwen

for-eald

Similar entry: for-ealdian

ofer-eald

Entry preview:

Add:

or-eald

Entry preview:

Hé wæs wrǽne oð ꝥ hé wæs oreald usque ad aetatem decrepitam lubricus extilit, Gr. D. 341, 3. Add

eald-gemǽre

(n.)
Entry preview:

an ancient boundary On ꝥ ealdgemǽre, C.D.B. iii. 546, 28

Linked entry: ge-mǽre