Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-wúndian

(v.)
Grammar
for-wúndian, p. ode, ede; pp. od, ed

To wound badlyulcerategrăvĭter vulnĕrāre

Entry preview:

Forwúnded mid wommum wounded with sins, Rood Kmbl. 27; Kr. 14. Ða men wǽron forwúndode the men were badly wounded, Chr. 882; Erl. 83, 11: 897; Erl. 96, 13

gál

(adj.)
Grammar
gál, adj.

Lightpleasantwantonlicentiouswickedlĕvislibīdĭnōsusluxŭriōsusmălus

Entry preview:

he is more like the wind, than modest men, Bt. 37, 4; Fox 192, 23, note 20, MS.

ge-hlinian

(v.)
Grammar
ge-hlinian, ge-hleonian; p. ode.
Entry preview:

Gehlionade ł geræste recumbens Mt. p. 8, 17. Gesætt ł gehlinade discubuit Lk. L. 22, 14. Gelionede (-hlionade, R.) accumberet Mk. L. 2, 15. Ðá ðe gelionodon ł gehlionade wéron qui recumbebant Mt. L. 14, 9. Gehlinig recumbe Lk.

láreów

Entry preview:

Ǽs lárwu (láruw, R.) doctor Mt. L. 22, 35. Ðú láruu (láreu, R.) magister 36. Lá láruua (lárwa, R.), Mk. L. 9, 17. Hál láruwa (lareu, R.) have Rabbi Mt. L. 26, 49. Þæs æþelran láreówes egregii dogmatistę (doctrina ), An. Ox. 4363.

sellan

Entry preview:

</b> add :-- Man bróhte his heáfod on ánum disce and sealde þám mǽdene; and þæt mǽden hyre méder, Mt. 14, 11

FRETAN

(v.)
Grammar
FRETAN, ic frete, ðú fritest, fritst, he freteþ, friteþ, fritt, fryt, pl. fretaþ; p. ic, he fræt, ðú frǽte. pl. frǽton; pp. freten [for-, etan to eat?].

to eat upgnawFRETdevourconsumedevŏrāreconsūmĕrecomĕdĕreto breakburstfrangĕrerumpĕre

Entry preview:

Fýr fryt land mid his wæstme ignis devŏrābit terram cum germĭne suo, Deut. 32, 22. Gærstapan hit fretaþ eall locustæ devŏrābunt omnia, Deut. 28, 38 : Ps. Th. 52, 5. He fræt fýftýne men he devoured fifteen men, Beo.

Linked entry: gefrett

wiþerian

(v.)
Grammar
wiþerian, wiþrian; p. ode.

to be againstbe hostileto strivestruggledisputeto resistopposeto make hostileprovoketo become provoked

Entry preview:

Eal folc hine tó ðære geðincðe geceás, þeáh ðe hé mid eallum mægne wiðerigende wǽre, Homl.

wráþe

(adv.)
Grammar
wráþe, adv.

angrilywith or in angerwith indignationfiercelycruellygreviouslybitterlyevillyperverselywickedly

Entry preview:

Ðæs wráðe ongeald, hearde mid híwum, hægstealdra wyn, Cd. Th. 111, 26; Gen. 1861. evilly, perversely, wickedly Hé ða gehát swíðe yfele gelǽste, and swíðe wráðe geendode mid manegum máne, Bt. I; Fox 2, 10.

smirwan

(v.)
Grammar
smirwan, smerwan, smirewan, smeruwan, smirian, smerian, smyrian; p. smirede, ode

To smear, anoint unctus to anoint

Entry preview:

., Rush.) míne eágan Jn. Skt. 9, 11. Mín heáfod ðú mid ele ne smyredest, ðeós smyrede mid sealfe míne fét Lk. Skt. 7, 46. Smyredon (smiredon, Lind.) Mk. Skt. 6, 13.

Gota

(n.)
Grammar
Gota, an; m.
Entry preview:

Gotum; m. The Goths Unrím mánes se Gota fremede the Goth perpetrated an excess of wickedness, Bt. Met. Fox 1, 89; Met. 1, 45. VISIGOTHS or West Goths, under Alríca, q. v. A.

un-eáðe

(adj.)
Grammar
un-eáðe, and un-iéðe (-éðe, -íðe, -ýðe); adj.

difficulthardtroublesomeunpleasantgrievous

Entry preview:

Seó wíse wæs míne (in , v. l.) on twá healfa unéþe quae res dupliciter me torsit, Nar. 9, 23. Him bið unéþe þurst getenge he will be oppressed by troublesome thirst, Lchdm. ii. 174, 23. Wamb ungewealden and unýþe, 242, 5. Unýþe molestus, Wrt.

Linked entries: un-éðe un-íðe

forhtian

(v.)
Grammar
forhtian, forhtigan, forhtigean, forhtegean; to forhtianne; part. forhtiende, forhtigende; p. ode, ede; pp. od, ed [forht affrighted, and the terminations -an, -anne, -gan] .

To be afraid or frightenedtremblepăvēretrĕmĕretrĕpĭdāreformīdāreTo fearbe frightened atdreadtĭmēre

Entry preview:

Ða ðé on feore forhtigaþ, ða me on fægere geseóþ qui tĭment te, vĭdēbunt me, 118, 74. Ne nán þing ne forhtgeaþ fear nothing, Deut. 1, 20

Linked entries: frohtian ge-frohtian

hwæðer

(con.)
Grammar
hwæðer, hweðer; conj.

Whether

Entry preview:

Whether, in direct questions Hwæðer ic móte lybban óþ ðæt ic hine geseó may I live till I see him? Homl. Th. i. 136, 30. Hwæðer gé willen on wuda sécan gold ðæt reáde? Bt. Met. Fox 19, 9, 29; Met. 19, 5, 15.

nacod

(adj.)
Grammar
nacod, næcad ; adj.

nakedbarenuduswithout clothingunsaddledbare-backednakedunsheathedbaredestitutestripped of propertynot accompanied by deeds

Entry preview:

Ðú (Laban) (Jacob) woldest forlǽtan nacodne, Gen. 31, 42. of words, not accompanied by deeds : -- God nele ðæt ðú hine lufie mid nacodum wordum ac mid rihtwísum dǽdum, Basil admn. 4; Norm. 40, 18

ge-riht

(n.)
Grammar
ge-riht, es; n.

What is right, a right, due, last office of the church, directionrectum, jus, ratio, officium

Entry preview:

Man ána gǽþ mid his andwlitan up on gerihte man alone walks with his face erect, Bt. Met. Fox 31, 34; Met. 31, 17. On geryhte ongeán ðænemúþan in a direction opposite the mouth, Ors. 1, 1; Bos. 24, 8.

Linked entry: ge-ryht

heorte

breastbosomwillintellectmindsoulintentwilldesireinclinationdispositiontemperamentcharacter

Entry preview:

Ic eom bilwite and eádmód on heortan, Mt. ii. 29. Oferhýdegum eágum, unsædre heortan, nolde ic mid þǽm men mínne mete ðicgean superbo oculo et insatiabili corde, cum hoc simul non edebam, Ps. Th. 100, 5.

treów

(n.)
Grammar
treów, es; n.

a treea materialwoodtreesa woodroof-treesaddle-treea piece of wooda beamlogstakestaffcudgelgallows-treetree used of the cross

Entry preview:

Gif mon mid treówe geslegen sié, Lchdm. ii. S. 32 : 94, 23. Gé férdon mid swurdum and treówum gefón, Mk. Skt. 14, 48. Gewyrcean tor of treówum and of mycclum beámum, Blickl. Homl. 187, 12.

Linked entries: tréu trýw treó

HRÓF

(n.)
Grammar
HRÓF, es; m.

A ROOFthe topsummit

Entry preview:

Fiðru mid ðǽm ic fleógan mæg ofer heáne hróf heofones ðisses pennæ quæ celsa conscendant poli, Bt. Met. Fox 24, 5; Met. 24, 3: Cd. 46; Th. 58, 34; Gen. 956. Ofer wealles hróf super muros, Ps. Th. 54, 9: Exon. 108 a; Th. 412, 1; Rä. 30, 7.

wed

(n.)
Grammar
wed, wedd, es; n.

a pledge, what is given as security a pledge, what is given as security a pledge, solemn promise, engagement, covenant, compact

Entry preview:

Mid worde and mid wædde, 1014; Erl. 150, 14. Trymme hé eal mid wedde ðæt ðæt hé beháte, L. Edm. B. 5; Th. i. 254, 17.

Linked entries: bád borg-wed borh-wed

for-cuman

to seizeget hold ofto overcomeconquerto consumedestroyto reject

Entry preview:

Goth. fra-kwiman Ne mæg hit (fire) náne þára gesceafta eallunga [f]orcuman (cf. hit waldan ne mót ꝥ hit ǽnige eallunga fordó, Met. 20, 130), Bt. 33, 4; F. 130, 18.