láreów-dóm
mastership ⬩ governance ⬩ teaching
Entry preview:
The office of a teacher, mastership, governance, teaching Forðonðe nán cræft nis tó lǽranne ðæm ðe hine ǽr geornlíce ne leornode forhwon beóþ ǽfre suǽ þríste ða ungelǽredan ðæt hí underfón ða heorde ðæs láriówdómes ðonne se cræft ðæs láreówdómes biþ
leóf
Entry preview:
Gefyrn ic hine cúðe leóf ... La leóf nele hé gelýfan mínum wordum long ago 1 knew him, Sir ... Ah! Sir, he will not believe my words, Glostr. Frag. 2, 10, 19. Lá leóf O Lord, Gen. 18, 23, 25, 28, 30, 31.
módigian
to be or become proud ⬩ to glory ⬩ exult ⬩ to take offence through pride ⬩ to bear one's self proudly ⬩ impetuously
Entry preview:
Wá lá wá ðæt ǽnig man sceolde módigan swá, hine sylf upp áhebban, and ofer ealle men tellan, Chr. 1086; Erl. 222, 36. to take offence through pride Sum æþelboren cild heóld leóht ætforan his mýsan, and ongann modigian ðæt hit on swá wáclícum þingum him
Linked entry: módegian
nágan
not to have ⬩ not to be allowed ⬩ ought not
Entry preview:
On ða gerád ðæt hine náge nán man of tó áceápienne, Chart. Th. 151, 13. Ðæt hit náge nán man fram ðære stówe tó dǽlanne, 157, 6
niþer
Down ⬩ beneath ⬩ below
Entry preview:
Ðæt hí hine nyþer bescufon ut praecipitarint eum, Lk. Skt. 4, 29. Se ðe nyþer com of heofonum qui descendit de caelo, Jn. Skt. 3, 13. Ðú niþer færst ( descendes ) óþ helle, Mt. Kmbl. 11, 23. Niþer feallaþ procident, Ps. Lamb. 71, 9 : 94, 6.
Linked entry: nieþer
reáf
Entry preview:
Hé scrýdde hine mid línenum reáfe cum stola byssina, Gen. 41, 42. Hláf tó etenne and reáf tó werigenne, 28, 20. Ðæt hálie reáf ðæt Aaron wereþ, Ex. 29, 29. Johannes hæfde reáf of olfenda hǽrum, Mt. Kmbl. 3, 4.
ge-nerian
To save, deliver, take away, set free, preserve, defend ⬩ servare, redimere, liberare, eripere, salvum facere, defendere
Entry preview:
Ic hine generige eripiam eum, Ps. Th. 90. 16. He generaþ híg eripiet eos, Ps. Spl. 33, 7. Oswio his ðeóde generede Osuiu suam gentem liberavit, Bd. 3, 24; S. 557, 14. Abraham Loth generede Abraham saved Lot, Cd. 121; Th. 156, 12; Gen. 2587.
Linked entry: nerian
stefn
Entry preview:
Beám yldo ábreóteþ and bebriceþ telgum, ástyreþ stefn on síðe, áfylleþ hine on foldan, Salm. Kmbl. 594; Sal. 296. <b>I a.
Linked entries: stemn rád-stefn stefn-mǽlum emb-stemn stæfn
un-týnan
to unclose ⬩ open ⬩ to disclose ⬩ lay open ⬩ solvere ⬩ inhiare
Entry preview:
Gif hwá ádelfe wæterpyt oþþe betýnedne untýne, and hine eft ne betýne si quis aperuerit cisternam, et foderit, et non operuerit eam (Ex. 21, 33), L. Alf. 22; Th. i. 50, 6, note. Untýne insigloe aperire signaculum, Rtl. 29, 17.
west
Entry preview:
Ðá wende hé hine west wið Exanceastres, Chr. 894; Erl. 91, 10. Se sciphere sigelede west ymbútan, 877 ; Erl. 78, 17. Ðonne heofones gim west onhylde, Exon.
wlǽta
nausea ⬩ loathing ⬩ what produces nausea ⬩ an object of loathing ⬩ defilement ⬩ disfigurement
Entry preview:
Wiþ wlǽttan, ðam men ðe hine ne lyst his metes ne líþes, ii. 62, 15. Wiþ nnluste and wlǽttan ðe of magan cymð, 184, 5. Wlǽtan, 158, 12. Gif hwá on scipe wlǽttan þolige, i. 206, 9. Ðone wlǽttan ðæs magan, 204, 20.
æt-feolan
Entry preview:
Þá þá him eádmódlíce ætfeólan his þegnas and lǽrdon hine, ꝥ hé onfénge ꝥ yrfe cum ei discipuli humiliter imminerent, ut possessiones acciperet, Gr. D. 201, 9. Cf. oþ-feólan
be-hátan
Entry preview:
Sé ðe hine selfne máran gódes behǽt qui fortiori studio intenderat, Past. 403, 5. (Cf. O. H. Ger
efen
Entry preview:
Hé démð rihtne dóm and emne dóm, Wlfst. 253, 20: 254, 9. equal, of like condition Sé ðe conn wel emn bión wið óðre menn, ond hé hine ná bettran ne déð qui scit ceteris aequalitate componi, Past. 113, 23.
feónd
an enemy ⬩ foe ⬩ fiend ⬩ devil
Entry preview:
Feóndum emulis, 5367. of things, what is prejudicial: Bewreóh hine wearme, for þon þe cile biþ þǽre ádle feónd, Lch. ii. 234, 1. a malevolent person (or animal) Hé (Nero) wǽs witena gehwelcum láð. . . .
ge-beorglic
Entry preview:
Gif hwá hæfð his hláforde sáre ábolgen, ne bið him ná gebeorhlic, þæt hé in him ætforan gá, ǽr hé gebéte; ne húru ne bið ná gebeorhlíc þám þe wið God hæfð forworht hine sylfne . . . þæt hé tó hrædlíce intó Godes húse racige, Wlfst. 155, 16-21.
Linked entries: -beorglic ge-beorhlic
ge-gódian
Entry preview:
Mynegunge gegódude monitu freti, Angl. xiii. 375, 142. to do good physically Genim þá ylcan wyrte and syle þigccean; heó gegódað, Lch. i. 72, 15. to make (morally) good, improve Ꝥ seó stów þurh hine gegódod and geriht wǽre, R.
ge-lustfulling
Entry preview:
Hé forhæfde hine sylfne fram gelustfullunge þysses lífes, Shrn. 12, 22. pleasure as a personification Seó gelustfullung ( voluptas ) gewundedum fótum þurh þá þornas fleáh, Prud. 53. that which produces pleasure, an object or source of delight, a delight
ge-myndgian
Entry preview:
Ðæt his láreów hine suíðe lythwón gemyndgige his unðeáwa quod eis doctor mala sua saltem leniter ad memoriam reducit, 207, 4. IV. to preserve the memory of, commemorate :-- Hió ǽlce gére gemyndgien ðá tíde mínes forðsíðes, C. D. v. 186, 8.
ge-cnǽwe
Entry preview:
Hí þá ongén hine gecnǽwne gedydon ( made him confess ) ... ꝥ hé hit wæs. Hml. S. 30, 274. cognizant of Ðyssa þinga is gecnǽwe ǽlc dohtig man on Kænt, Cht. Th. 313, 18.