Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

were-wulf

(n.)
Grammar
were-wulf, wer-wulf. v. wer, were
Entry preview:

a man ; for double forms (were-, wer-) cf. wer-gild, were-gild

eár-wela

(n.)
Entry preview:

Take here passage given under ár-wela

Linked entry: ár-wela

weal-hát

Similar entry: weall-hát

weal-sáda

Similar entry: wealh-sáda

weal-word

Similar entry: wealh-word

wece-drenc

(n.)
Grammar
wece-drenc, es; m.

An emetic

Entry preview:

An emetic Wecedrenc . . . sele ðæt lytlum súpan . . . óþ ðæt hé spíwe, Lchdm. ii. 268, 31: 170, 8

wéde-hund

(n.)
Grammar
wéde-hund, es; m.

A mad dog

Entry preview:

A mad dog Gif wédehund man tóslíte, Lchdm. i. 86, 13. Wið wédehundes (cf. wódes [printed woden] hundes, 4, 8) slite, 78, 17 : 92, 12 : 138, 13: 198, 8: 370, 12, 15 : ii. 144, 9. Hé réþigmód rǽst on gehwilcne wédehunde (printed reðe hunde, but cf. wédende

grund-wela

(n.)
Grammar
grund-wela, an; m.

Earthly wealth

Entry preview:

Earthly wealth Him grundwelan ginne sealde hét ðám sinhíwum sǽs and eorþan tuddorteóndra teohha gehwilcre wæstmas fédan he gave them ample riches of earth, bade for the man and wife each of sea's and land's productive tribes bring forth fruits, Cd. 46

bryne-welm

(n.)
Grammar
bryne-welm, -wylm, es; m.

A burning flame, flame of fire, burning heat ⬩ incendii fervor vel æstus

Entry preview:

A burning flame, flame of fire, burning heat; incendii fervor vel æstus Brynewylmum mealt gifstól Geáta the gift chair of the Goths was consumed by flames of fire, Beo. Th. 4642; B. 2326: Exon. 42a; Th. 142, 14; Gú. 644. In helle heó brynewelme bídan

ge-wéne

(adv.)
Grammar
ge-wéne, adv.

Perhaps ⬩ forte

Entry preview:

Perhaps; forte Gewoene forte, Mk. Skt. Rush. 14, 2

Linked entry: ge-wén

wel-dónness

(n.)
Grammar
wel-dónness, e; f.

Kindness ⬩ benignity

Entry preview:

Kindness, benignity Weldónnis benignitas Rtl. 13, 33

Linked entry: -dónness

æt-foran-weall

(n.)
Grammar
æt-foran-weall, es; m.

The outer wall ⬩ outworks ⬩ a bulwark before a castle ⬩ antemurale.

Entry preview:

The outer wall, outworks, a bulwark before a castle; antemurale

Norþ-Wealh-cynn

(n.)
Grammar
Norþ-Wealh-cynn, es; n.

The Welsh

Entry preview:

The Welsh, Chr. 922; Erl. 108, 28. Sum dǽl ðæs Norþ-Wealcynnes, 894; Erl. 92, 21

Linked entry: Wealh-cyn

ge-weald-leðer

(n.)
Grammar
ge-weald-leðer, ge-wald-leðer, es; n. [ge-, weald-leðer a directing-leather]

A power-leather ⬩ a directing-leather ⬩ a rein

Entry preview:

A power-leather, a directing-leather, a rein Ðonne he ðæt gewealdleðer forlǽt ðara bridla when he shall let go the rein of the bridles, Bt. 21; Fox 74, 31: Bt. Met. Fox 11, 55; Met. 11, 28: 11, 149 ; Met. 11, 75: 24, 77; Met. 24, 39: 29, 155; Met. 29

Linked entry: ge-welt-leðer

wel-dónd

(n.)
Grammar
wel-dónd, wel-dóend, es; m.

A benefactor

Entry preview:

A benefactor For weldóndum pro benefactoribus Anglia xiii. 370, 72: 394, 411. Weldóndan 384, 275. Fore weldóendum mínum Rtl. 125, 9

wel-fremende

(adj.)
Grammar
wel-fremende, wel-fremmende; adj.

Beneficent

Entry preview:

Beneficent Welfremmende (-fremende, Rush.) geceiged biðon benefici vocantur Lk. Skt. Lind. 22, 25

wel-willedness

(n.)
Grammar
wel-willedness, e; f.

Benevolence ⬩ kindness

Entry preview:

Benevolence, kindness Máre ys welwyllednyss ðænne ðæt ys geseald . . . nys sóðlíce mildheortnyss ðǽr nys welwillednyss maior est beniuolentia quam quod datur . . . non est enim misericordia non ubi non est beniuolentia Scint. 160, 4-6

Linked entry: -willedness

wel-fremness

(n.)
Grammar
wel-fremness, e; f.

A benefit

Entry preview:

A benefit Uelfremnisum beneficiis Rtl. 58, 31. Uelfremnisse beneficia 39, 19. Uoelfremnisse 73, 3: 77, 41

cwic-wille

(adj.)
Grammar
cwic-wille, (-welle); adj.
Entry preview:

Living (of water) Wæter cwicwelle (lífwelle, L.) aquam vivam, Jn. R. 4, 10, 11

hund-wille

(adj.)
Grammar
hund-wille, hund-welle
Entry preview:

hundredfold Hundwelle centesimum, Mt. L. 13, 8