Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽg-wern

Similar entry: ǽg-hwǽr

hord-wela

(n.)
Grammar
hord-wela, an; m.

Hoarded, stored-up wealth

Entry preview:

Hoarded, stored-up wealth Ðeáh ðe hordwelan heólde lange, Beo. Th. 4677; B. 2344

Corn-weal

(n.)
Grammar
Corn-weal, es; m.

CORNWALL Cornubia

Entry preview:

CORNWALL; Cornubia Som. Ben. Lye

á-werd

Grammar
á-werd, l. á-werde, and dele = a-wered . . . a-werdan.

á-wéstan

Entry preview:

Ómm and moððan hit áwéstað aerugo et tinea demolitur, Hml. Th. ii. 104, 30. Áwoestun desolaverunt, Ps. Srt. 78, 7. Áwéstan grassari, An. Ox. 5343. Hí woldon áwéstan þá Iudéiscan, Hml. S. 25, 386. Þá burg áwéstan, Ors. 2, 7; S. 90, 14. Se cyng létt áwéstan

weoh-steall

Similar entry: wíg-steall

Iringes weg

(n.)
Entry preview:

via secta, Wrt. Voc. ii. 123, 50. v. Grmm. D. M. 332

weaxan

(v.)
Grammar
weaxan, weacsan, weahsan, weahxan, wexan, wehsan; ic weaxe; ðú wyxt; hé weaxeþ, weaxþ, weaxt, waexit, weaxst, wexeþ, wexþ, wixt, wihst, wihxþ, wyxþ, wyxt, wyxst, wycxþ; p. weóx, weócs, weóhs, pl. weóxon, weóhson, weóxson ; pp. weaxen

To wax, grow.to grow, be produced,to grow, grow upto grow, increase, wax to grow in honour, grow great, flourish, prosper to be productiveto grow, take shape

Entry preview:

Wesaþ and weaxaþ ealle werþeóde, lifgaþ bi ðám lissum, Exon. Th. 192, 30; Az. 113. Weóx and wriðade mǽgburg Semes, Cd. Th. 102, 18; Gen. 1702. Seó ádl dæghwamlíce weóx, Bd. 4, 30; S. 609, 25: 5, 12; 627, 12. Weóx wæteres þrym, Andr.

bǽde-wég

(n.)
Grammar
bǽde-wég, -wíg, es; n.

A cuppoculum

Entry preview:

A cup; poculum Heó scencte bittor bǽde-wég she poured out the bitter cup, Exon. 47a; Th. 161, 13; Gú. 958

Linked entry: wǽge

weg-fór

(n.)
Grammar
weg-fór, e; f.

A wayfaring, going away

Entry preview:

A wayfaring, going away On wegfóre in provectione ( = profectione?), Wrt. Voc. ii. 46, 29

weg-gedál

(n.)
Grammar
weg-gedál, es; n.

A place where a road divides

Entry preview:

A place where a road divides Weggedál difortium, Txts. 57, 672 : compitum, Wrt. Voc. i. 53, 60

weg-nest

(n.)
Grammar
weg-nest, es; n.

Food for a journey

Entry preview:

Food for a journey Wearð uncer wegnyst áfúlod, Shrn. 42, 4. Him siþþan sý wegnestes getíðad, and swá mid wegneste hám cyrren, R. Ben. 103, 21. Ðá genámon wit twégen buccan, and wit hig ácwealdon, and gehióldan hiora flǽsc unc tó wægnyste, Shrn. 41, 30

Linked entry: nest

weg-twislung

(n.)
Grammar
weg-twislung, e ; f.

The forking of a road

Entry preview:

The forking of a road Wegtwislung (spelt -twiflung) diverticulum, Wrt. Voc. i. 55, 6

Linked entry: twislung

wel-dǽd

(n.)
Grammar
wel-dǽd, e; f.

a good deeda benefitfavourkindnessan officeservice

Entry preview:

a good deed Wé sceolon on úrum weldǽdum blissian mid sóðre eádmódnysse, and úrum Drihtne ðancian his gife, ðæt hé ús geúðe, ðæt wé móston his willan gewyrcan þurh sume weldǽde. Ne mæg nán man náht tó góde gedón búton Godes gife Homl. Th. ii. 432, 6-10

wel-dónness

(n.)
Grammar
wel-dónness, e; f.

Kindnessbenignity

Entry preview:

Kindness, benignity Weldónnis benignitas Rtl. 13, 33

Linked entry: -dónness

wel-fremming

(n.)
Grammar
wel-fremming, e; f.
Entry preview:

A well-doing, benefit, kindness Uelfremming beneficium Rtl. 187, 39

wel-lícung

(n.)
Grammar
wel-lícung, e;f.

Well-pleasing

Entry preview:

Well-pleasing Wellícunga beneplaciti Ps. Spl. T. 68, 16

wel-fremende

(adj.)
Grammar
wel-fremende, wel-fremmende; adj.

Beneficent

Entry preview:

Beneficent Welfremmende (-fremende, Rush.) geceiged biðon benefici vocantur Lk. Skt. Lind. 22, 25

wel-willedness

(n.)
Grammar
wel-willedness, e; f.

Benevolencekindness

Entry preview:

Benevolence, kindness Máre ys welwyllednyss ðænne ðæt ys geseald . . . nys sóðlíce mildheortnyss ðǽr nys welwillednyss maior est beniuolentia quam quod datur . . . non est enim misericordia non ubi non est beniuolentia Scint. 160, 4-6

Linked entry: -willedness

-wend(ed)ness

(suffix)

Similar entry: á-wendedness