be-cnyttan
To knot ⬩ bind ⬩ tie ⬩ inclose ⬩ ligare
Entry preview:
To knot, bind or tie, inclose; ligare Ðe seó molde on becnit wæs in which the mould was inclosed, Bd. 3, 10; S. 534, 29, note
bærlíc
Barley ⬩ hordeum
Entry preview:
Barley; hordeum Man sælde ðæt æcer-sǽd bærlíc to six scillingas one sold the acre-seed of barley for six shillings, Chr. 1124; Th. 376, 5
gǽst-cund
Spiritual ⬩ spīrĭtālis
Entry preview:
Spiritual; spīrĭtālis Seó lufu in monnes móde getimbreþ gǽstcunde gife love builds up spiritual grace in man's mind, Exon. 44 a; Th. 148, 11; Gú. 743
Linked entry: gást-cund
ísen-hearde
Ironhard ⬩ centaurea nigra
Entry preview:
See Plant Names in E. D. S. Pub. iren-harde, iron-heads, iron-weed
be-twuxt
among ⬩ inter
Entry preview:
among; inter Ðá geseah Grégŏrius betwuxt ðám warum, cýpecnihtas gesette then Gregory saw among their wares, youths set for sale, Nat. S. Greg. Els. 11, 14
big-hydig
Careful, watchful, solicitous, anxious ⬩ sollicitus, sollers
Entry preview:
Careful, watchful, solicitous, anxious; sollicitus, sollers Wæs seó móder ðære gesomnunge bíhydig [MS. B. byghydig = bighydig] sollicita est mater congregationis, Bd. 4, 7; Whel. 277, 27
ge-rihtreccan
to direct
Entry preview:
to direct Ðé to gerihtrecenne ðæt ðú gesyhst myd ðínes módes eágan god to direct thee to see God with thy mind's eye, Shrn. 177, 25
Linked entry: -rihtreccan
freóls-dæg
Entry preview:
Hú on freólsdagum ( in sanctorum natalitiis ) seó nihtlice wæcce tó healdenne sý ... sealmas sýn gesungene þe tó þám freólsdæge belimpað, R. Ben. 39, 4-9. Add
neoþan
Entry preview:
Seó lyft týhð ðone wǽtan tó hyre neoðan, and ðá hǽtan ufon (-an, v.l. ), Lch. iii. 280, 3. Add
tó-glídan
Entry preview:
See preceding passage
á-stígan
downward ⬩ upward ⬩ downward ⬩ upward ⬩ to descend ⬩ go down into ⬩ to ascend ⬩ mount
Entry preview:
Voc. ii. 31, 35. of direction Se munt ástíhð up ðreó míla on heánnysse, Hml. Th. ii. 164, 14. Se stípel sceolde ástígan upp tó heofenum, Ælfc. T. Grn. 4, 9. of excess Ne ástíhð nán getel ofer þæt, Hml. Th. i. 188, 35.
ge-tácnian
Entry preview:
Ors. 2, 1; S. 62, 25. to mark as witness, set to one's seal Hié tácen secgende wǽron þá þe Drihten sylf getácnode, Bl. H. 161, 21.
ge-sceapennys
Entry preview:
Seó ðridde gesceapennys is þæt men beóð gestrýnede þurh wer and þurh wíf, Seó feórðe gesceapennys wæs swá þæt Críst wearð ácenned of mǽdene búton were, Hml. Th. ii. 8, 22-30. Genesis ne spricð ná be þǽra engla gesceapenisse, Ælfc. T. Grn. 23, 8.
Geóla
The YULE or Christmas month, that is, December
Entry preview:
Se mónaþ is nemned on Leden Decembris, and on úre geþeóde se ǽrra geóla, forðan ða mónþas twegen syndon nemde ánum naman, óðer se ǽrra geóla [December], óðer se æftera mensis [Januarius] hic vocatur Latine December, nostra vero lingua prior Geola, quoniam
Linked entries: ǽrra geóla geohhol-mónaþ Iúla
lyffettan
Entry preview:
Mardocheus sæt þǽr úte and nolde álútan ne lyffettan þám Amane cum A man vidisset Mardochaeum sedentem ante fores palatii, et non solum non assurrexisse sibi, sed nec motum qtiidem de loco sessionis suae, Hml. A. 97, 194.
wer-gild
Entry preview:
Cf. leód, leód-gild; and see Kemble's Saxons in England, vol. i. c. x, Grmm. R. A. 650
slaga
Entry preview:
Ic monnes feorh tó slagan séce, Cd. Th. 92, 7; Gen. 1525. Slagum interfectoribus, Engl. Stud. ix. 40, col. 1. Se Hǽlend miltsian wolde his ágenum slagum, H. R. 107, 5
gingra
Entry preview:
Aspasius se undergeréfa, 216) tógeánes þǽre ceáste, Hml. S. 7, 212. Gif þises hwæt beforan cyninges ealdormonnes gingran gelimpe, Ll. Th. i. 86, 18. Ne derige se scírman his gingran, ne se hláford his l mannum, ii. 314, 2.
ge-bann
Entry preview:
Gebannum edictis, i. decretis, 3037: 3435. (1 a) a mandate, an order sent by a prince to individuals :-- Ðá sende Gezabel ánne pistol tó Naboðes néhgebúrum mid þisum gebanne: 'Habbað eów gemót ...,' Hml.
abbudisse
An abbess
Entry preview:
An abbess Ða sealde seó abbudisse him sumne dǽl ðære moldan tunc dedit ei abbatissa portiunculam de pulvere illo, Bd. 3, 11; S. 536, 38