Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dígle

(adj.)
Grammar
dígle, dégle, diégle, deigle, deágol, dǽg-, dég-, deóg-, dióg-, díg- dýg-ol (-el), deáhle, díhle; adj.
Entry preview:

R.) occultum, Mk. 4, 22. Ðegn dégle (deigle, L.) discipulus occultus, Jn. R. 19, 38. Ꝥ hit ne sý dægcúð. ꝥ ꝥ díhle wæs, Dóm. L. 40. Deáhle secretum, Kent. Gl. 1126. Dígelre latentis, An. Ox. 4209. Mid díglum cum secreta (oratione), 1842.

dígolnes

Entry preview:

Wé habbað ðás race ánfealdlíce gereht; wé willað eác þæt andgit eów geopenian, and ðá dýgelnysse eów ne bedyrnan, Hml. Th. ii. 214, 18. a secret place On dígelnesse latibulo, i. secretorio, An. Ox. 392.

diht

(n.)
Grammar
diht, es; m.
Entry preview:

Hý bedreáf onfón æfter heora abbodes dyhte ( dispositionem ), R. Ben. 47, 5. Þæt hí drohtnian on mynstre be heora ealdres dihte, Hml. Th. i. 318, 9. Be Maures dihte ádreógan his líf, Hml.

dihtnere

Entry preview:

domui Dei dignum constituant dispensatorem, R. Ben. I. 107, 12. Getreówne dyhtnere his hálegra cyricena ( Dunstan ), Lch. iii. 434, 21. Se cyningc him tó gecígde his dihtnere, Ap. Th. 5, 13. Add

dirne-gelegerscipe

(n.)
Grammar
dirne-gelegerscipe, es; m.
Entry preview:

R. 8, 3. Fleás dernegilegerscipe fugite fornicationem, Rtl. 106, 34

Linked entry: geleger-scipe

dirn-licgan

(v.)
Entry preview:

R. 10, 19. Dyrnlicendra mecharum, Wrt. Voc. ii. 55, 12

Linked entry: dirne-licgan

dón

(v.)
Entry preview:

Ðoncunge ic dóem (dóm, R.) gratias ago, Jn. L. 11, 41. Ꝥ ic doom (dóe, R.) quod ego facio, 13, 7. Ðás táceno ðá ðe ðú dóas(dóes, R.), Jn. L. 3, 2. Dóæs (dóes, R.), Mk. L. 11, 28. Dóes facit, Mt. L. 7, 24. Sé ðá unrehtan dóeð qui iniqua gerit, Ps.

dor-weard

(n.)
Grammar
dor-weard, es; m.
Entry preview:

A doorkeeper, porter, janitor Dorweard, ðá in aldum gecýðnise dorweardas hostiarius, qui in veteri testamento janitores, Rtl. 193, 39. Ðǽm dorworde ( janitori ) bibeódes ꝥ hé wæcce, Mk. R. L. 13, 34

dréfan

Entry preview:

Dréfende turbulentus, R. Ben. I. 61, 6: R. Ben. 120, 12. Dréfende turbida (aequora turgida, Ald.), Wrt. Voc. ii. 91, 70. Add

dréfend

(n.)
Grammar
dréfend, es; m.
Entry preview:

A disturber, turbulent person Se mynstres hordere sí . . . ná dréfend ( non turbulentus ), R. Ben. 54, 8. Drǽfend, 121, 12

Linked entry: dréfre

drenc

(n.)
Entry preview:

S. 16, 273. v. ofer-drenc. drink, liquid taken as nourishment Þæt genóh sý ǽnlýpigum munuce tó dæges drence (drænce, v. l. ) þæs wínes gemet þe is emina geháten, R. Ben. 64, 14. Se líchoma bútan mete and drence leofian ne mæg, Bl. H. 57, 10.

drífan

(v.)
Entry preview:

R. 1, 30. (Cf. drif.) [v. N. E. D. drive, ] intrans.

drincan

(v.)
Grammar
drincan, [druncaþ prs. pl.,
Entry preview:

H. 229, 8. to inhale smoke (cf. to drink tobacco) Lege on hátne stán, drinc þurh horn þone réc, Lch. ii. 316, 11. of porous material, to absorb Elpendes hýd wile drincan wǽtan gelíce and spynge déð elephanti corium, cujus ea natura est, ut imbrem tamquam

drohtnian

(v.)
Entry preview:

Of cyrliscum lífe ... men ... swá micele eáðelícor and sél drohtniaþ ( live as monks ), swá hý stíþlíce áfédde wǽron, R. Ben. 138, 24. Hé cwæð be ðám Hǽlende: 'Mid mannum hé drohtnode,' Hml. Th. ii. 12, 32.

drohtung

Entry preview:

On langsumere mynsteres drohtunge (drohtnunge, v. l. ), R. Ben. 9, 6. Add

drugian

(v.)
Grammar
drugian, l. drúgian,
Entry preview:

R. 15, 6

druncen

(adj.)
Grammar
druncen, adj.
Entry preview:

R. ebriis ), Mt. 24, 49. Add

druncen

Grammar
druncen, drunkenness.
Entry preview:

Add: Mið druuncen (druncennisse, R.) ebrietate, Lk. L. 21, 34. Ne e]cen, Mód. 12. [Þat folc þurh heore drunken moni þusend swulten, Laym. 6070. Þa þe luueden hordom and drunken, O. E. Hml. i. 175, 253. Goth. druggkanei: O. H. Ger. trunchení.]

druncen-georn

Entry preview:

Ne sceal mon beón druncengeorn ne oferǽte ( non vinolentus, non multum edax ), R. Ben. 17, 15. Nǽfre druncengeorne ( ebriosi ) nágon Godes ríce, Hml. A. 145, 39. Besceáwigen ðá druncengeornan ꝥ hí synt micele mǽttran ðonne nýtenu, 26.

druncning

(n.)
Entry preview:

For 'A drinking' read 'A making drunk.'