Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ealgian

(v.)
Entry preview:

Ðonne hé wel þénað and úres Drihtnes heorde ealgað, R. Ben. 123, 2. Hí ealle on andwyrdnysse stódon, ðá ðá se án ðé týnde, and noldon ðé ealgian wið heora bréðer, Hml. Th. ii. 30, 13: B. 796. Add

eall-lencten

(n.)
Grammar
eall-lencten, es; m.
Entry preview:

Septembris oð lenctenes anginne hý on án mǽl tó nónes gereorden; ofer ealllencten (eal-, v. l.) oþ Eástran hý oð ǽfen fæsten ab idibus Septembris usque ad capud quadragesime ad nonam semper reficiant; in quadragesima usque in pasca ad vesperam reficiant, R.

Linked entry: eallencten

eall-rihte

(adv.)
Grammar
eall-rihte, adv.
Entry preview:

Quite directly, exactly Ealswá yfel anda lǽt tó helle, ealrihte swá gód anda lǽt tó Gode, R. Ben. 131, 13

eall-swá

(adv.)
Entry preview:

Stande hé eallswá (eal-, v. l. ) wé ǽr cwǽdon, R. Ben. 69, 4.

ealnunga

(adv.)
Grammar
ealnunga, adv.
Entry preview:

Altogether, entirely Hé gange in, þæt him se tídsancg ealnuncge (-nunga, eallunge, v. ll.) ne losige ingrediatur intro, ut nec totum perdat, R. Ben. 68, 23

Linked entry: eallnunge

eáre

Entry preview:

R. 13, 16. Sé ðe hæfes eáro (eára, R.) tó hérranne, Mt. L. 13, 9. Heáro, 43.

earfoþe

(adj.)
Grammar
earfoþe, adj.
Entry preview:

Se gewuna gedéþ eáþe þæt ðe ǽr earfoðe þúhte, R. Ben. 5, 19. Tó earfoðe þyncan, Wlfst. 284, 10.

Linked entry: earfeðe

earfoþnes

Entry preview:

Sýn him gebodod eal seó stíðnes and seó earfoðnes þe tó Gode lǽt predicentur ei omnia dura et aspera per que itur ad Deum, R. Ben. 97, 19.

earmella

(n.)
Grammar
earmella, an; m.
Entry preview:

Hý habbaþ síde earmellan ( fluxas manicas ), R. Ben. 136, 23

earnung

Entry preview:

Ðerh Sancti Cúðberhtes earnunga, Jn. p. 188, 12. recompense Hé rít for þý þe hé mid þǽre ráde earnaþ sume earnunga, Bt. 34, 7; F. 144, 7

earu

(adj.)
Grammar
earu, In the passage for earne might be read earmne ? or earhne, eargne? timid: <b>earwian</b> = gearwian.

Similar entry: ge-gearwian

eáster

Entry preview:

Eástro úsra, Rtl. 25, 15. Ðæra eóstruna azymorum, Mk. R. 14, 12. Ǽr Judéa Eástrum, Bl. H. 67, 24: 71, 24. Tó Eástron, Mt. 26, 17. Neáh Eástron (Eóstrum, R.), Jn. 2, 13. On Eástron, 23. Ǽr þám Eástron (Eóstrum, R.), Jn. 12, 1.

eáþelíce

(adv.)
Entry preview:

Ne sý him nó eáþelíce þæs infæres getíðod non ei facilis tribuatur ingressus, R. Ben. 97, 4. Hwænne þú eáðelícost miht tó þam folce becuman Hml. A. 110, 257. cf. eáþe; 3 Ꝥ hié þe eáþelícor and þe wysumlícor þá myclan byrðenne áberan mihton, Bl.

Linked entry: geáþ

eáþ-hylde

(adj.)
Entry preview:

Lit. easy to hold (cf. ge-healden), content Gif munuc eáðhylde bið and geþæf si contentus sit monachus, R. Ben. 29, 2: 109, 6. Ðǽre sáwle miht is ðæt heó . . . beó hire eáðhylde, Hex. 40, 4

eáþ-módig

(adj.)
Grammar
eáþ-módig, (?); adj.
Entry preview:

R. 246. O. H. Ger. ód-muotig.] Cf. ofer-módig, and v. next word

ed-rec

Similar entry: ed-roc

ed-ric

Similar entry: ed-roc

ed-roc

Entry preview:

Substitute: <b>ed-roc,</b> -rec, -ric. the gullet Wásend vel edroc rumen, Wrt. Voc. i. 43, 43. Edroc, -ric rumen (-ex, MS.), Txts. 92, 876. Edrec, edroc rumen, Wrt.

ed-staþelung

Grammar
ed-staþelung, restoration.
Entry preview:

For R. Ben. 36 substitute Mancynna Ealdor for úre edstaðelunge þǽre róde gealgan underféng, Hml. Th. i. 588, 19. Tó edstaþelungum ad lumina vitae, An. Ox. 2214

ed-witian

(v.)
Grammar
ed-witian, (-wet-), -wítian(?), p. ode, ede
Entry preview:

R. 20, 17. Eðwetendes exprobrantis, Ps. Srt. 43, 17

Linked entry: ed-wítan