Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mere-steall

(n.)
Grammar
mere-steall, es; m.
Entry preview:

A pool of stagnant water, pond Of þǽre oferfylle cumað þá unrihtan lustas, gelíce and on meresteallum wyrmas týddrað, Verc. Först. 169

radelod

(adj.)
Grammar
radelod, radelud; adj.
Entry preview:

On thá radeludan ác; of thǽre radeludan ǽc on cwenan brigce, C. D. B. iii. 44, 21

réwett

(n.)
Grammar
réwett, m. n. (?).l. n.
Entry preview:

and add Hí ꝥ líc tó scipe bǽron . . . and efeston mid reówte (reówette, v. l. ) on þǽre eá, Hml. S. 31, 1478

Linked entry: reówtt

six

Entry preview:

Gif eall ꝥ getæl byþ tódǽled þurh seofen . . . gyf þǽr byð án ofer. . . oððe fífe oððe syxe, 46

bæftan

(prep.; adv.)

behind,after

Entry preview:

Hé lét þǽr bæftan Titum and forð seglode, Hml. A. 190, 274. after Þára noman hér stondað áwritene bæftan, C. D. B. ii. 267, 12

Linked entry: bæfta

á-ídlan

Grammar
á-ídlan, á-íd(e)l(i)an.
Entry preview:

Þæt hé þá þe mid oferméttum hý sylfe for áht teliaþ áídele, R. Ben. 139, 1. Ðí hé com þæt hé áídlige ealle ðá hǽðengyld, Hml. Th. i. 456, 14. Ðisne geleáfan woldon ge*-*dwolmen áídlian and of Crístes gelaðunge mid ealle ádwǽscan, Hml. S. 23, 361.

for-swælan

(v.)
Grammar
for-swælan, l. -swǽlan,
Entry preview:

Se storm áðwyhð swá hwæt swá þæt fýr forswǽlð, Hml. Th. i. 618, 12. Se líg ne móste furðon heora fex forswǽlan, Hml. S. 16, 76. Þæt heora fex næs furðon forswǽled quoniam capillus capitis eorum non esset adustus (Dan. 3, 27), Ælfc. T. Grn. 8, 29.

ge-camp

(n.)
Grammar
ge-camp, n. (not m.).
Entry preview:

Paul) sóhte þone feld þæs gecampes (certaminis campum ), Gr. D. 110, 15. Muneca cyn þe ... under abbodes tǽcinge on gecampe wuniaþ ( militans sub abbate ), R. Ben. 9, 4.

fæste

shakenfirmlyfasturgentlystrictlysolemnlysecurelyfastfastspeedily at once

Entry preview:

Ic mé helpe fand þæt ic fæste ne feóll (that I did not straightway fall), 117, 13. Þæt þone mándrinc geceápað wer fæste feóre síne, Rä. 24, 14

Linked entry: fæstlíce

hínan

to humblehumiliatedegradeinsultto conquersubjecto oppressafflictto lay lowdestroyto lay wastedestroyto accuse

Entry preview:

Sum óðer hine wolde slán on his heáfde mid heardum ísene, ac ꝥ wǽpen wand áweg mid þám slege of þæs réðan handum þe hine hýnan wolde. Hml.

Linked entries: hýnan hénan hinend

ge-þyld

(n.)
Grammar
ge-þyld, e; f.
Entry preview:

Mid his þǽre godcundan geðyldo, 326, 18. Þurh þá geþyldo, 289, 27. Hé lufade þá geþyldo, 290, 15. uncertain forms Ne gé þæt geþyldum ( patiently ) þicgan woldan, ac mec yrringa úp gelǽddon, Gú. 454: 886.

æt-feallan

Entry preview:

S. 12, 216. fig to fall away, diminution Ætfealle sió bót þǽm godfæder swá ilce swá ꝥ wíte þám hláforde déð. Ll. Th. i. 150, 18. deterioration Ꝥ geleáfa swá earmlíce ætfeallan sceolde, Hml.

creópan

Entry preview:

S. 21, 101. of humble, abject movement Þá iermingas út of þǽm holan crupon þe heó on lutedan, Ors. 2, 8; S. 92, 30. Uton creópan tó Críste, Wlfst. 166, 38

mæsse-sang

Entry preview:

Add: celebration of mass Nán mæssesang beón ne mæg bútan þǽm þrím þingum, ꝥ is ofiǽtan and wín and wæter (cf. panis et vinuin et aqua sine quibus nequaquam missae celebrantur, III. 30, Ll. Th. ii. 406, 2.

ele-sealf

Entry preview:

Þǽre getreówan elesealfe nardi pistici, Wrt. Voc. ii. 86, 41. Elesealfe ambrosia, 2, 34: nardo, 74, 67: 60, 54: Hpt. Gl. 405, 48. Add

heort-wærc

Entry preview:

Gif him oninnan heard heortwærc sié, þonne him wyxþ wind on þǽre heortan, Lch. ii. 60, 6: iii. 74u 21. Wið heortwærce, 18. Add

hrine-ness

Entry preview:

Add: hrinen-ness Heó tó hrinennesse (hrinenesse, v. l.) þǽre drihtenlican handa árás ad tactum manus dominicae surrexit, Bd. 5, 4; Sch. 569, 21

neáh-lic

Entry preview:

Hé dyde gelíce þon swylce hé swýþe leóhtlíce slépe and wæs áweht tó þǽre neálecan stefne (ad vicinam vocem), Gr. D. 8S, 9. Add

furþum

Take herein Dict., and add:even,just

Entry preview:

Þæs þe ic furðum ǽr ǽfre ǽngum ne wolde monna melda weorðan, Gú. 1201. to a word, phrase or clause expressing time, manner, place, &c. Þæt ic lufige ge furðum on þeófum (þeawum, MS.) quas amo etiam in latronibus, Solil.

eaht

(n.)
Entry preview:

Hwæt is mannes sunu, þæt hit gemet wǽre, þæt þú him aht (áht?) wið ǽfre hæfdest quid est filius hominis, quoniam reputas eum?, Ps. Th. 143, 4.