Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wéþan

(v.)
Grammar
wéþan, p. de
Entry preview:

To make calm, gentle, mild Blíþe weorðaþ ða ðe brimu wéþaþ laetati sunt quod (fluctus) siluerunt Ps. Th. 106, 28. v. next word

wísan

(v.)
Grammar
wísan, p. de

To shew

Entry preview:

To shew Ðeóden wísðe herepað tó ðære heán byrig eorlum elðeódigum, Cd. Th. 218, 5; Dan. 35

wiþ-lǽdan

(v.)
Grammar
wiþ-lǽdan, p. de

To lead awaycarry off take away

Entry preview:

To lead away, carry off, take away. Similar entries v. wiþ, II. 3 Ðú ðe Jóseph swá sceáp gramum wiðlǽddest qui deducis velut ovem Joseph, Ps. Th. 79, 1. Ðú míne sáwle of swyltdeáðes láþum wiðlǽddest eripuisti animam meam de morte, 55, 11. Ða ðe wiðlaeddun

wiþ-styllan

(v.)
Grammar
wiþ-styllan, p. de

To leap backretreat

Entry preview:

To leap back, retreat Wiðstylde descivit, pedem retraxit, Wrt. Voc. ii. 106, 25

Linked entry: stellan

wiþ-tremman

(v.)
Grammar
wiþ-tremman, p. de

To step back

Entry preview:

To step back Ðonne wiðtremð hé and on*-*hupaþ gressum post terga revocet, Past. 58; Swt. 441, 27

wirgan

(v.)
Grammar
wirgan, wirigan, wirian; p. de, ede.

to cursemaledicereto do evil

Entry preview:

to curse; maledicere Ic wyrge devoto, Wrt. Voc. i. 28, 79. Ic wyrge (wyrige,v. l.) maledico, Ælfc. Gr. 37; Zup. 222, 4. Riht ðú dést, gif ðú ealle ðíne cild wyrigst . . . wyrig hí ealle, Homl. Th. ii. 30, 10-14. Se ðe his hwǽte hýt, hiene wiergð ðæt

wirman

(v.)
Grammar
wirman, p. de

To warm make warm

Entry preview:

To warm, make warm Ic wyrme mé calefacio, Ælfc. Gr. 37; Zup. 218, 5. Ic mé wyrme, 222, 1. Ðæt wyrmð and heardaþ ðone magan, Lchdm. ii. 188, 18. Heó mec wǽteþ in wætre, wyrmeþ hwílum tó fýre, Exon. Th. 393, 35; Rá. 13, 10. Se cyning gestód æt ðam fýre

Linked entry: wyrman

wyrmsan

(v.)
Grammar
wyrmsan, wyrsman; p. de
Entry preview:

To produce corrupt matter Ðonne se lǽce on untíman lácnaþ wunde, hió wyrmseþ and rotaþ, Past. 21; Swt. 153, 3. Sió wund wolde hálian, æfter ðæm ðe heó wyrmsde (wyrsmde, Cott. MSS.), 36; Swt. 259, 1. Gif hit wille wyrsman, Lchdm. ii. 102, 4

Linked entry: ge-wyrsmed

ymb-hringan

(v.)
Grammar
ymb-hringan, p. de.
Entry preview:

to ring round, surround, encompass Embhrincþ cingit, Wrt. Voc. .ii. 135, 53. Mé ymbhringde manig yfel circumdederunt me mala, Ps. Th. 39, 13. Mé ymbhringdon sár and sorga and gránung, 17, 4, 5. Mé ymbhringdon swíðe mænige calfru, 21, 10, 14. Míne fýnd

Linked entries: hringan hringian

ymb-scrýdan

(v.)
Grammar
ymb-scrýdan, p. de
Entry preview:

To clothe Ymbscrýdaþ eów mid Godes wǽpnunge induite vos armaturam Dei (Eph. 6, 11), Homl. Th. ii. 218, 2. Mid hwam gé sýn ymbscrýdde quid induamini Mt. Kmbl. 6, 25

wrǽsnan

(v.)
Grammar
wrǽsnan, p. de

To twistchange the character of

Entry preview:

To twist, change the character of something Ic (a woodpecker) eom wunderlícu wiht, wrǽsne míne stefne, hwílum beorce swá hund, hwílum blǽte swá gát, hwílum grǽde swá gós (cf. Ic (a woodpigeon) þurh múþ sprece mengum reordum based on the Latin: Vox mea

wrégan

(v.)
Grammar
wrégan, p. de

To rouseexcite

Entry preview:

To rouse, excite Hwílum ic streámas styrge, hwilum wolcnfare wrége, Exon. Th. 386, 33 ; Rä. 4, 71. Hwílum ic (a storm) sceal ýþa wrégan, [streámas] styrgan, 383, 28; Rä. 4, 17

Linked entry: wréhtend

á-blycgan

(v.)
Grammar
á-blycgan, p. de; pp. -blyged, -blycged.
Entry preview:

to get affected by fear, get dismayed Diriguit, i. obstipuit, horruit, induruit áblycde. Wrt. Voc. ii. 140, 46. Ðá áblicgde Aman unblíþum andwlitan, and ne mihte ná ácuman ðæs cyninges graman, Hml. A. 100, 265. Hé wearð swíðe þearle áblycged vehementer

á-brǽdan

(v.)
Grammar
á-brǽdan, p. de
Entry preview:

To fry; — Ábrǽd cicel, Lch. ii. 114, 25

Linked entry: brǽdan

á-cirran

(v.)
Grammar
á-cirran, p. de
Entry preview:

To turn away, turn over, change Hú lange ácyrrest ðú ( avertis ) ansýne ðín fram mé?, Ps. Spl. T. 12, 1. Hé ácyrde convertit, hí ácyrdon averterunt, ácyrrendum avertente Bl. Gl. Ácer anséne ðíne fram synnum mínum, Ps. L. 50, 11: Ps. Srt. 53, 7: 101,

Linked entries: a-cerran á-cyrran

be-lífan

(v.)
Grammar
be-lífan, (ié, é, ý); p. de
Entry preview:

To believe Þone hálgan gást þe þú on beléfst, Hml. A. 177, 266. Þá þe on God belýfað. Hml. Th. i. 114, 8. Þone dracan þe wé on belýfdon, 570, 25. Hí on God belýfdon, 92, 33: 244, 4: ii. 20, 7: Hml. S. 23, 22. [Cf. ge-lífan, which is the earlier form.

be-líman

(v.)
Grammar
be-líman, p. de
Entry preview:

To glue together Swylce sé þe belíme tigelan quasi qui conglutinet testam, Scint. 96, 19

be-nídan

(v.)
Grammar
be-nídan, [ p. de To compel
Entry preview:

Mín sár (m)é benét tó segen dolor me compellit dicere, Angl. xi. 110.]

be-willan

(v.)
Grammar
be-willan, -wellan ; p. de
Entry preview:

To roll about, mix with ingredients Be-welledne (-weledne, v. l.) hláf and mid áttre gemengedne infectum veneno panem, Gr. D. 118, 6. Confectos, i. compositos, mixtos vel be-welde, Wrt. Voc. ii. 133, 22

Linked entry: be-wilwan

be-stǽlan

(v.)
Grammar
be-stǽlan, p. de
Entry preview:

To lay a charge of crime on a person, to convict a person (on with dat. ) of crime þæt mé nǽfre deófel náht on ne mæge bestǽlan æt mínum endedæge, Angl. xi. 101, 53. þæt se deófol eów náge náht on tó bestélenne ungeandettes, Wlfst. 135, 31. Sé þe frióne

Linked entry: stǽlan