wéþan
Entry preview:
To make calm, gentle, mild Blíþe weorðaþ ða ðe brimu wéþaþ laetati sunt quod (fluctus) siluerunt Ps. Th. 106, 28. v. next word
wísan
To shew
Entry preview:
To shew Ðeóden wísðe herepað tó ðære heán byrig eorlum elðeódigum, Cd. Th. 218, 5; Dan. 35
wiþ-lǽdan
To lead away ⬩ carry off ⬩ take away
Entry preview:
To lead away, carry off, take away. Similar entries v. wiþ, II. 3 Ðú ðe Jóseph swá sceáp gramum wiðlǽddest qui deducis velut ovem Joseph, Ps. Th. 79, 1. Ðú míne sáwle of swyltdeáðes láþum wiðlǽddest eripuisti animam meam de morte, 55, 11. Ða ðe wiðlaeddun
wiþ-styllan
To leap back ⬩ retreat
Entry preview:
To leap back, retreat Wiðstylde descivit, pedem retraxit, Wrt. Voc. ii. 106, 25
Linked entry: stellan
wiþ-tremman
To step back
Entry preview:
To step back Ðonne wiðtremð hé and on*-*hupaþ gressum post terga revocet, Past. 58; Swt. 441, 27
wirgan
to curse ⬩ maledicere ⬩ to do evil
Entry preview:
to curse; maledicere Ic wyrge devoto, Wrt. Voc. i. 28, 79. Ic wyrge (wyrige,v. l.) maledico, Ælfc. Gr. 37; Zup. 222, 4. Riht ðú dést, gif ðú ealle ðíne cild wyrigst . . . wyrig hí ealle, Homl. Th. ii. 30, 10-14. Se ðe his hwǽte hýt, hiene wiergð ðæt
wirman
To warm ⬩ make warm
Entry preview:
To warm, make warm Ic wyrme mé calefacio, Ælfc. Gr. 37; Zup. 218, 5. Ic mé wyrme, 222, 1. Ðæt wyrmð and heardaþ ðone magan, Lchdm. ii. 188, 18. Heó mec wǽteþ in wætre, wyrmeþ hwílum tó fýre, Exon. Th. 393, 35; Rá. 13, 10. Se cyning gestód æt ðam fýre
Linked entry: wyrman
wyrmsan
Entry preview:
To produce corrupt matter Ðonne se lǽce on untíman lácnaþ wunde, hió wyrmseþ and rotaþ, Past. 21; Swt. 153, 3. Sió wund wolde hálian, æfter ðæm ðe heó wyrmsde (wyrsmde, Cott. MSS.), 36; Swt. 259, 1. Gif hit wille wyrsman, Lchdm. ii. 102, 4
Linked entry: ge-wyrsmed
ymb-hringan
Entry preview:
to ring round, surround, encompass Embhrincþ cingit, Wrt. Voc. .ii. 135, 53. Mé ymbhringde manig yfel circumdederunt me mala, Ps. Th. 39, 13. Mé ymbhringdon sár and sorga and gránung, 17, 4, 5. Mé ymbhringdon swíðe mænige calfru, 21, 10, 14. Míne fýnd
ymb-scrýdan
Entry preview:
To clothe Ymbscrýdaþ eów mid Godes wǽpnunge induite vos armaturam Dei (Eph. 6, 11), Homl. Th. ii. 218, 2. Mid hwam gé sýn ymbscrýdde quid induamini Mt. Kmbl. 6, 25
wrǽsnan
To twist ⬩ change the character of
Entry preview:
To twist, change the character of something Ic (a woodpecker) eom wunderlícu wiht, wrǽsne míne stefne, hwílum beorce swá hund, hwílum blǽte swá gát, hwílum grǽde swá gós (cf. Ic (a woodpigeon) þurh múþ sprece mengum reordum based on the Latin: Vox mea
wrégan
To rouse ⬩ excite
Entry preview:
To rouse, excite Hwílum ic streámas styrge, hwilum wolcnfare wrége, Exon. Th. 386, 33 ; Rä. 4, 71. Hwílum ic (a storm) sceal ýþa wrégan, [streámas] styrgan, 383, 28; Rä. 4, 17
Linked entry: wréhtend
á-blycgan
Entry preview:
to get affected by fear, get dismayed Diriguit, i. obstipuit, horruit, induruit áblycde. Wrt. Voc. ii. 140, 46. Ðá áblicgde Aman unblíþum andwlitan, and ne mihte ná ácuman ðæs cyninges graman, Hml. A. 100, 265. Hé wearð swíðe þearle áblycged vehementer
Linked entries: a-blícgan un-geblýged blycgan
á-brǽdan
Entry preview:
To fry; — Ábrǽd cicel, Lch. ii. 114, 25
Linked entry: brǽdan
á-cirran
Entry preview:
To turn away, turn over, change Hú lange ácyrrest ðú ( avertis ) ansýne ðín fram mé?, Ps. Spl. T. 12, 1. Hé ácyrde convertit, hí ácyrdon averterunt, ácyrrendum avertente Bl. Gl. Ácer anséne ðíne fram synnum mínum, Ps. L. 50, 11: Ps. Srt. 53, 7: 101,
be-lífan
Entry preview:
To believe Þone hálgan gást þe þú on beléfst, Hml. A. 177, 266. Þá þe on God belýfað. Hml. Th. i. 114, 8. Þone dracan þe wé on belýfdon, 570, 25. Hí on God belýfdon, 92, 33: 244, 4: ii. 20, 7: Hml. S. 23, 22. [Cf. ge-lífan, which is the earlier form.
be-líman
Entry preview:
To glue together Swylce sé þe belíme tigelan quasi qui conglutinet testam, Scint. 96, 19
be-nídan
Entry preview:
Mín sár (m)é benét tó segen dolor me compellit dicere, Angl. xi. 110.]
be-willan
Entry preview:
To roll about, mix with ingredients Be-welledne (-weledne, v. l.) hláf and mid áttre gemengedne infectum veneno panem, Gr. D. 118, 6. Confectos, i. compositos, mixtos vel be-welde, Wrt. Voc. ii. 133, 22
Linked entry: be-wilwan
be-stǽlan
Entry preview:
To lay a charge of crime on a person, to convict a person (on with dat. ) of crime þæt mé nǽfre deófel náht on ne mæge bestǽlan æt mínum endedæge, Angl. xi. 101, 53. þæt se deófol eów náge náht on tó bestélenne ungeandettes, Wlfst. 135, 31. Sé þe frióne
Linked entry: stǽlan