Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-fylstend

(n.)
Grammar
ge-fylstend, es; m.
Entry preview:

A helper Gefylstend adjutor, Ps. Rdr. 17, 3: 26, 9

Linked entry: fylstend

ge-fýnd

Similar entry: ge-find

ge-fyrhþe

(n.)
Grammar
ge-fyrhþe, es; n.
Entry preview:

Wood, wooded country On accan gefyrhðe; of ðan gefyrhðe on ford, C. D. v. 376, 11

Linked entry: fyrhþ

ge-fyrn

Grammar
ge-fyrn, long ago.
Entry preview:

Add Gefyrn ǽr jam [pridem ? ], An. Ox. 56, 93. in contrast with 'just now,' where a comparatively short period may be in question Hé gefyrn smeáde hwǽr hí bigleofan biddan sceoldon, ðá ðá hí ðá fare férdon búton wiste, Hml. Th. ii. 138, 32. Praeteritum

ge-fyrnness

(n.)
Grammar
ge-fyrnness, e; f.
Entry preview:

Antiquity Be gefyrnysse háligra wæccena de uigiliarum antiquitate. . . . Be dægredsanges gefyrnysse and ealderlicnysse, Nap. 30

Linked entry: -fyrn-ness

ge-fýsan

Entry preview:

Add: to impel, incite, make eager Ne leng bídan wolde wyrm, ac mid bǽle fór fýre gefýsed no longer would the dragon bide, but fared forth furious with fire and flame, B. 2309. Heorte gefýsed sæcce tó séceanne a heart fiercely stirred strife to seek,

ge-gada

Entry preview:

Add: a colleague, confederate, consort Gegada complex, Wrt. Voc. i. 86, 34. Him niman óðerne gegagan (-gadan ?) alium sibi conjugem sumere, Ll. Th. ii. 152, 35. Gegadan collegam, Germ. 399, 299: alumni, 398, 137. Hé læg swá deád . . . ðá wéndon his gegadan

ge-gadere

Similar entry: ge-gædere

ge-gaderedness

(n.)
Grammar
ge-gaderedness, e; f.
Entry preview:

A gathering of diseased matter Wið gehwylce gegæderednyssæ, Lch. i. 322, 1 note

ge-gæde

Entry preview:

Dele

ge-gælen

Similar entry: ge-galan

ge-gaf

(n.)
Entry preview:

buffoonery, scurrility Ne geríseþ ǽnig unnytt ǽfre mid bisceopum, ne doll ne dysig . . . ne cildsung on spǽce, ne ídel gegaf on ǽnig wísan, ne æt hám, ne on síðe, ne on ǽnigre stówe, Ll. Th. ii. 314, 32

ge-galan

(v.)
Grammar
ge-galan, p. -gól; pp. -galen, -gælen
Entry preview:

To enchant; incantare Gegaelen incantata, Wrt. Voc. ii. 111, 59. Gegælen (printed -grelen, but see Wülck. Gl. 422, 24), 45, 60. Beóþ gegalene fram wísum, Ps. Spl. 57, 5

ge-gearcian

(v.)
Entry preview:

Add: to make ready. to prepare a thing for use Ic gegearcode míne gód, Hml. Th. i. 522, 6. Þǽra hálgena síðfæt is gegearcod iter sanctorum preparata est, Hml. S. 2, 62: Hml. Th. i. 362, 12. of ships, to equip Ꝥ scip Swegen eorl hæfde him silfum ǽr gegearcod

ge-genga

(n.)
Grammar
ge-genga, an; m.
Entry preview:

A fellow-traveller, companion Gegenga conviator, Wrt. Voc. ii. 135, 71. Gegenta pedissequis, conviator, Txts. 114, 85. Þæt éce fýr wæs deófle gegearwod and his gegengum (-gencgum, -gængum, geférum, v. ll. ) eallum, Wlfst. 184, 18

ge-gengedness

Similar entry: æfter-gegengedness

ge-gerela

Similar entry: ge-girela

ge-gifan

(v.)
Entry preview:

to give. to deliver, hand over Þá þám Godes mæn his ágen hors gegifen (ágifen, v. l.) wæs cum servo Dei caballus suus redditur, Gr. D. 16, 1. to give as a present Hig noldon him ágyfan nán þingc þæs þe se cyng heom gegyfen (geunnen, v. l. ) hæfde, Chr

Linked entry: gifan

ge-gifod

Entry preview:

Add:

ge-gilde

(n.)
Grammar
ge-gilde, es; n.
Entry preview:

Membership in a guild Gif gegilda his gegildan ofstleá, bere sylf wiþ mágas ꝥ hé bræc, and his gegilde eft mid eahta pundum gebycge, oþþe hé þolie á geferes and freóndscipes, Cht. Th. 612, 7

Linked entry: -gilde