Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-girnung

(n.)
Grammar
ge-girnung, e; f.
Entry preview:

A desire, request Ðis ys Ælfgyfæ gegurning tó híræ cinehláfordæ . . . heó hyne bitt for Godæs lufun þæt heó móte beón hyre cwydes wyrðæ, Cht. Th. 552, 27

Linked entry: girning

ge-girwung

(n.)
Grammar
ge-girwung, e; f.
Entry preview:

Direction Gegiringe míne ðú ásmeádest directionem meam inuestigasti, Ps. Rdr. 138, 3

Linked entry: girwung

ge-giscan

(v.)
Grammar
ge-giscan, p. te, de
Entry preview:

To stop up, close Gegiscte (gigiscdæ, Ep., gescdae, Erf., gigisdae, Ld.) oppilavit, clausit, Txts. 83, 1447. Gegiscde, betýnde oppilavit, Wrt. Voc. ii. 65, 18

Linked entry: gescan

ge-gítsian

(v.)
Entry preview:

to covet and get, to get by unscrupulous means, extort Hié wilniað ðæt hié gegítsien æt ðǽm ungetýdum folce wísdómes naman ut apud imperitum vulgus sciential sibi nomen extorqueant, Past. 365. 22

Linked entry: gítsian

ge-gladian

(v.)
Entry preview:

Add: trans. to make glad, gladden. of a physical effect, of cheerful appearance Gegladað exilaret (cor gaudens exhilarat faciem), Kent. Gl. 516. of the reviving effects of a medicine Hyt þone innoð wið þæs geallan tógotennysse gegladað, Lch. i. 270,

ge-gódian

(v.)
Entry preview:

Add: to furnish with, present Gegódod donatus, Hml. Th. ii. 468, 14. to furnish with a material object Syflincge gegóded (-rod-, MS.) pulmentario potiretur, An. Ox. 3757. Gegód[ode] indeptam (cirris crispantibus), 4647. (1 a) to endow with property,

ge-gódud

(v.)
Entry preview:

See preceding word

ge-greátian

(v.)
Grammar
ge-greátian, p. ode
Entry preview:

To become thick or stout Gegreátod incrassatus, Ps. L. fol. 192, 15

Linked entry: greátian

ge-gremian

(v.)
Entry preview:

Add: of a physical effect Wiþ þon þe men mete untela melte . . . gegremme mid wyrtdrence ꝥ hé spíwe, Lch. ii. 226, 7. of a mental effect Gigremid, gigremit inritatus in rixam, Txts. 68, 515. Gigraemid, gigremid lacessitus, 74, 593. Gegremed, Wrt. Voc

ge-grétan

Entry preview:

Add: to approach, visit Seó beó blósman gegrét, Angl. viii. 324, 13. Man cyrican gegréte mid leóhte and lácum, Wlfst. 73, 20. Ꝥ hí Godes cirican griðian and friðian, and mid leóhte and lácum hí gelóme gegrétan, Ll. Th. i. 326, 17. Gódum gegrétan, B.

ge-grétlic

(adj.)
Grammar
ge-grétlic, adj.
Entry preview:

Of greeting, recommendatory Stafum gegrétlicum litteris commendaciis, R. Ben. I. 103, 6

ge-grindan

Entry preview:

Tuu wíf gegrundon on coernæ duae molentes in mola, Mt. L. 24, 41. Gegrunden fressa, i. molita, fracta, divisa, Wrt. Voc. ii. 150, 68. Faba fresa gegrunden beán s. dicta quia molata est, 146, 62: 39, 68. xxvii piporcorn[a] gegrundenra, Lch. iii. 48, 10

ge-grówan

Entry preview:

Add: to grow together, unite by growing Swá fæste his heáfod wæs gegrówen tó ðám líchaman, swylce hit nǽfre of ácorfen nǽre ita caput ejus unitum fuerat corpori, ac si nequaquam fuisset abscissum, Gr. D. 198, 28. of soil, to produce, bear Se æcer syððan

ge-gylden

(adj.)
Grammar
ge-gylden, adj.
Entry preview:

Golden Ðá gegyldnan aurea, Wrt. Voc. ii. 3, 69

Linked entry: gylden

ge-gyrd

Similar entry: forþ-gegyrd

ge-gyrdan

Entry preview:

Gegyrdeð (-að, R.) hine praecingit se, Lk. L. 12, 37. Ðú waldes ðec gigyrde cingebas te, Jn. L. 21, 18. Gegyrded praecinctus, 13, 5. Luna beón gegyrd (cingi ), Lch. iii. 206, 19. Add

ge-gyrian

(v.)

Similar entry: ge-girwan

ge-gyrnan

Similar entry: ge-girnan

ge-háda

Entry preview:

Beó þæslic wurðmynt gegearwod þám rihtgelýfedum úrum gehádum ( domesticis fidei ), R. Ben. 82, 1. Add

ge-hádod

Entry preview:

Ne úre ǽnig his líf ne fadode swá swá hé scolde, ne gehádode regollíce ne lǽwede lahlíce, Wlfst. 160, 1: Bl. H. 43, 7. Add